Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Maria Lisette efter 14 Maj , 2010, 21:07

Titel: Ondsindet hane
Indlæg af: Maria Lisette efter 14 Maj , 2010, 21:07
Hej med jer,

Jeg har en hvid sussex hane, som er frygtelig hård ved hønsene. Han er overdrevet voldsom ved dem, når han springer på dem, og generelt "et rigtigt dumt svin" (set med hønseøjne) - han har bl.a. hakket øjet ud på en af de andre sussexhøner - den stakkel...
Han er dog omgængelig nok overfor mennesker og børn - men jeg tænker, at han skal blive et hoved kortere så snart som muligt.

Jeg vil dog helst have, at han lige får sat et par hold kyllinger i gang - jeg har lige lagt 8 æg under den første rugehøne, og tænker at når den næste høne bliver skruk og jeg får sat hende i gang, så ryger han.

Mit spørgsmål går på - mon han kan finde på at gøre kyllingerne (som forhåbentligt kommer) noget?

Mange hilsener
Maria
Titel: Sv: Ondsindet hane
Indlæg af: Randi Krak efter 14 Maj , 2010, 21:19
Jeg kan godt forstå du vil gøre ham et hoved kortere  /o Det ville jeg også gøre
Titel: Sv: Ondsindet hane
Indlæg af: Henriette Hall efter 14 Maj , 2010, 21:26
Man siger at temperamentet nedarves, men jeg har kun hørt snakken i forbindelse med haner der er arrige over for mennesker. Måske skulle du få en ny hane udefra, når du nu alligevel har mulighed for lidt blodfornyelse.
Titel: Sv: Ondsindet hane
Indlæg af: Randi Krak efter 14 Maj , 2010, 21:53
jeg sad også lige og tænkte på om det er godt at avle på den hane  ???
Titel: Sv: Ondsindet hane
Indlæg af: Caja efter 15 Maj , 2010, 10:40
Jeg er også lidt betænkelig ved at avle på en hane der tilsyneladende er hård ved høns.
Men det er din beslutning, jeg forstår godt hvis du gerne vil have nogle kyllinger af ham først så du stadig har en ´del af ham´ når han er væk, for man elsker jo sine høns selv når man er tvunget til at skille sig af med dem  :'(
Titel: Sv: Ondsindet hane
Indlæg af: Ankerine efter 15 Maj , 2010, 11:07
Hvis han er hård ved hønsene kan jeg ikke forestille mig at han er god ved kyllinger, men man ved jo aldrig. Jeg ville nu ikke turde. I gryden med ham. Tilsæt hvidløg, løg, bacon, champignon, timian og rødvin - og efter en times tid er han straks mere sympatisk  ;D.
Titel: Sv: Ondsindet hane
Indlæg af: Maria Lisette efter 15 Maj , 2010, 13:10
Haha, tak for svar...
Jeg spiser ikke vores dyr - jeg orker ikke at plukke....  ;) Men ellers lyder det indtagende.
Jeg bruger ham til kyller, og hvis der kommer nogle haner i mellem må de samme vej, så må vi kigge efter en ny hane til den tid.
Så vil jeg tilbage til landracen tror jeg, har ikke haft andet end bøvl med sussexerne, både de brune og hvide.
Mange hilsener
maria
Titel: Sv: Ondsindet hane
Indlæg af: Henriette Hall efter 15 Maj , 2010, 13:15
Hvis du ikke orker at plukke dem, så prøv at flå dem. Det tager næsten ingen tid, og de er lige gode til en grydesteg. Hvis det bare er en undskyldning for ikke at spise sine hønsevenner, så glem mit indlæg. ;)
Titel: Sv: Ondsindet hane
Indlæg af: Caja efter 15 Maj , 2010, 13:25
Det er en god beslutning Maria.
Husk endelig at lægge billeder ind af de små kyller når de kommer   :D