Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: sigrid efter 17 April , 2010, 21:03

Titel: Vand og foderautomat - inde eller ude?
Indlæg af: sigrid efter 17 April , 2010, 21:03
Så fik vi endelig bygget hønsehus og -gård  /o Nu mangler vi bare hønsene  ;D

Jeg har købt vand- og foderautomat i plast, men er i tvivl om de skal stå i huset eller gården? Vi har bygget et lille hus på pæle, så hvis det står i gården, kan det stå tørt herunder. Det vil også tage meget plads inde i selve huset. Til gengæld kan foderet måske tiltrække rotter, hvis det står ude altid. Vi har godt nok sikret mod rotter så godt vi kan, men nettet er kun gravet ca. 20 cm. ned rundt om gården, fordi vi har noget meget leret jord, som gjorde det svært at få nettet længere ned.

Jeg købte mest automaten, fordi jeg tænkte det var lettere, når man er på ferie, og skal have andre til at passe hønsene. Så må der være mindre arbejde til dem  :)

Jeg har søgt lidt på emnet her, og kan forstå, at det måske i virkeligheden er bedst slet ikke at have maden i foderautomat, men fodre direkte med den mængde mad de skal have?  Men hvad gør man så om vinteren, når det er mørkt både når man kører på arbejde, og når man kommer hjem? Vi har ikke lys i vores hønsehus og heller ikke i gården.

Som I nok kan høre, er jeg stadig lidt forvirret over det hele, men jeg håber det hjælper på det, når der rent faktisk bor høns i mit hønsehus  :D
Titel: Sv: Vand og foderautomat - inde eller ude?
Indlæg af: Julie R efter 21 April , 2010, 15:55
Mine høns får fuldfoder i automat og vand inde i hønsehuset.
De har også vand udenfor, der smider vi korn til dem og en smule køkkenaffald i en skål, som vi dog sætter ind om aftenen, hvis ikke de har spist op. Har ingen hønsegård, har bare sat lidt hegn i haven i det område de må gå pt.

Jeg vil dog forslå noget lys i hønsehuset om vinteren, det hjalp ved mig, så fik vi æg.
(jeg er også stadig forvirret fik først høns i slutningen af sidste år.)
Titel: Sv: Vand og foderautomat - inde eller ude?
Indlæg af: Ingrid efter 21 April , 2010, 16:10
Mine høns har både vand, korn og æglægningspiller i automater udendørs. :)

DOG: om vinteren har de lys inde, så der stiller jeg både vand og lidt mad ind i huset (ellers skal de gå uden fra kl 6 til kl 9-10 stykker)

Sidste år blev orpingtonerne lidt småbuttede. Så måtte jeg fjerne kornautomaten ind imellem, men strøede i stedet et par håndfulde på jorden. De nyder at finde det selv. ::)
Titel: Sv: Vand og foderautomat - inde eller ude?
Indlæg af: viktor efter 21 April , 2010, 17:11
Jeg har foder og vand stående inde, både af hensyn til rotter og fuglesygdomme...
Titel: Sv: Vand og foderautomat - inde eller ude?
Indlæg af: Susanne efter 21 April , 2010, 17:27
Jeg har foder inde og vand ude. Mest pga pladsmangel i huset.

Af samme grund har jeg anskaffet en vægmodel i træ med vippelåg. http://www.nordicagro.com/fjerkrae-103/foderautomater-180/mejlskov-foderautomat-til-fjerkrae-36cm-1709.html

Den tager næsten ingen plads.

Og jeg bruger foderautomat for nemheds skyld. Man kan fylde sin blanding i for ( i mit tilfælde) en hel uge af gangen.

Jeg tror dog der er forskel på hvilke racer man har. Nogen (f.eks orpington'er - og sikkert også andre) overspiser, hvis de har fri frokostbuffet.

Andre spiser kun det, de har brug for.

Hvilken slags høns skal I ha?
Titel: Sv: Vand og foderautomat - inde eller ude?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 21 April , 2010, 17:50
Iflg. loven må man kun fodre/give vand ude, hvis hønsegården er overdækket.
Titel: Sv: Vand og foderautomat - inde eller ude?
Indlæg af: Ingrid T. efter 21 April , 2010, 19:44
Jeg har begge inde i hønsehuset ........ jeg er dog bare i tvivl om hvor mange gange de skal have mad om dagen :-\.
Jeg bruger foderautomat og synes voksefodret har tendens til at sidde fast.
Jeg har 1 new hampshire og 3 sussex  ...... og jeg synes de spiser meget. Men okay det er heller ikke en stor foderautomat, jeg bruger.
Titel: Sv: Vand og foderautomat - inde eller ude?
Indlæg af: sigrid efter 21 April , 2010, 20:42
Hvilken slags høns skal I ha?
Vi skal have Orpington og Wyandotter eller Faverolles, så jeg kan godt se på det hele, at jeg måske skal pakke automaten væk, hvis jeg ikke vil have fede høns  :D

Iflg. loven må man kun fodre/give vand ude, hvis hønsegården er overdækket.
Ja det har jeg set, men mon ikke det er nok, hvis det står under hønsehuset, som er bygget på pæle? Eller skal hele gården virkelig være overdækket?
Titel: Sv: Vand og foderautomat - inde eller ude?
Indlæg af: Finn Jensen efter 21 April , 2010, 20:49
Det er nok, hvis bare der er "lokalt" tag over. Iøvrigt en god ide, hvis der er foder i under alle omstændigheder...

Men automaten kan jo sagtens bruges, du skal bare lade være med at fylde mere i end de må få at spise...
Titel: Sv: Vand og foderautomat - inde eller ude?
Indlæg af: Tanja S.B. efter 21 April , 2010, 21:23
Men automaten kan jo sagtens bruges, du skal bare lade være med at fylde mere i end de må få at spise...

Finn har ret! Og i øvrigt synes jeg også det er noget rod at strø det ud på jorden, hvis de ikke spiser det hele. Mine høns' appetit varierer i al fald meget, så jeg kan aldrig helt vide om de spiser det op... Jeg synes den udendørs automat fungerer perfekt, de får bare kun deres dagsration og hvis de ikke spiser op, så får de mindre næste dag...

Held og lykke med projektet!