Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Kobberø efter 24 Marts , 2010, 21:15

Titel: Stækning, for ikke at ende hos naboen.
Indlæg af: Kobberø efter 24 Marts , 2010, 21:15
Hej alle sammen,  ;)

Vi har lige fået os 3 dejlige danske landhøns og er nybegyndere indenfor hønsefaget. Vi bor i et parcelhus med stor have og vil meget gerne give madammerne ”friheden” i haven et par eftermiddage om ugen under opsyn. Problemet er bare, at de danske landhøns jo meget gerne vil have luft under vingerne og da de tre damer på ingen måde må ende over hos naboen, har vi tænkt os at stække dem. Og dertil kommer spørgsmålet: Når man klipper fjerne på den ene vinge på en dansk landhøne, hvor højt kan hun så lette fra jorden? Vi har lavt hegn fra hund hele grunden rundt, men har tænkt på at forhøje det, da det kun er på omkring 60 cm., men højden kommer jo så an på, hvor højt en stækket høne kan lette?

Jeg håber der er nogen, der kan hjælpe os lidt på vej. :)

Mange hilsner Kent
Titel: Sv: Stækning, for ikke at ende hos naboen.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 24 Marts , 2010, 21:25
Velkommen her på forum, Kent  :D
Jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål, for jeg har ingen landhøns, men kan dog fortælle at mine maran og wyandot samt tidligere araucana, som er kendt for at være flyveglade aldrig er fløjet over det 60 cm høje hegn ind til naboens have.
Titel: Sv: Stækning, for ikke at ende hos naboen.
Indlæg af: pilegaarden efter 24 Marts , 2010, 22:05
Hvis de er stækket på en vinge, tror jeg kun de forsøger at flyve nogen steder én gang. Når de har fundet ud af at det kniber med balancen i luften, vil de nok vælge fremover at gå.
Titel: Sv: Stækning, for ikke at ende hos naboen.
Indlæg af: Henriette Hall efter 24 Marts , 2010, 22:12
Jeg stækkede mine danske dværge sidste år. (Ellers fløj de høøøjt om i træerne og overnattede der). De kunne stadig hoppe/flakse op i mine små frugttræer og sidde og hygge sig, men rigtigt flyve var det slut med, og dagen efter de blev stækket gik de af sig selv ind og sov på pind i huset. Så lidt hoppe kan de. De kom da selv op på pinden ;D Husk at de skal klippes om hver gang de har fældet.
Titel: Sv: Stækning, for ikke at ende hos naboen.
Indlæg af: Kobberø efter 25 Marts , 2010, 21:34
Tak for svarene.

Så må vi jo prøve at stække dem og så krydse fingre for, at de ikke hopper over til naboen alligevel;)

Hvor lang tid skal man vente før man prøver at lukker dem ud i haven? Vi har på lørdag kun haft dem i en uge. Skal de holdes inde i gården og huset længere tid, før end de er klar over hvor de hører til?  :)

Der findes en engelsk serie "River Cottage" som minder lidt om bonderøven fra DR2, deri ser man at de stækker en høne, men skal man klippe så meget af, hele vingen rundt? Eller kun af de yderste svingfjer? Afsnittet findes på dette link og man ser stækningen, hvis man spoler 20 minutter frem: http://www.factualtv.com/documentary/Escape-to-River-Cottage-Episode-2

I øvrigt en rigtig god serie, hvis man er til selvforsyning, dyr og bonderøven. /o

Hilsen Kent ;)
Titel: Sv: Stækning, for ikke at ende hos naboen.
Indlæg af: Christina efter 25 Marts , 2010, 21:46
WOW, tusind tak for linket!!!!! *p Dét kan jeg bestemt få flere aftener til at gå med at se!!!! *h
Titel: Sv: Stækning, for ikke at ende hos naboen.
Indlæg af: Finn Jensen efter 25 Marts , 2010, 21:58
Stækning er også omtalt her, og med billede.
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,1928.msg14900.html#msg14900
Titel: Sv: Stækning, for ikke at ende hos naboen.
Indlæg af: viktor efter 26 Marts , 2010, 06:24
jeg holder selv nye høns inde i 14 dage før jeg slipper dem løs...
Titel: Sv: Stækning, for ikke at ende hos naboen.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 26 Marts , 2010, 07:28
Jeg ville godt turde lade dem komme ud nu. De første gange ville jeg lukke dem ud sidst på eftermiddagen, for så ville de ikke vandre så langt væk fra huset, og helt automatisk søge tilbage til huset ved sengetid. Så her i eftermiddag, når du kommer fra arbejde vil være et godt tidspunkt  :D
Titel: Sv: Stækning, for ikke at ende hos naboen.
Indlæg af: Kobberø efter 27 Marts , 2010, 11:26
De tre land-damer blev lukket ud i haven i går eftermiddags og de hyggede sig virkeligt !k. De blev hvor de skulle og luntede pænt ind på pinden da klokken blev 18.30. :)
Så det kan vi kalde en succes som helt sikkert gentages de næste par dage.

Tak for de mange råd /o

Venlig hilsen Kent