Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Foder => Emne startet af: pia hansen efter 08 Marts , 2010, 10:28
-
jeg har tænkt mig at købe et lille hold "industri-slagte-kyllinger" Plymouth Rock - de er jo kendt for at vokse sig enorme på ingen tid, det er nu ikke det jeg vil, men give dem et godt liv med en mere normal vokse-hastighed. Men, kan man det?? altså begrænse fodringen så det ikke går så stærkt ???- eller vil de bare blive under-ernærede?
Kan de bare - efter start-foder perioden - gå over på en fædigblandet fuldfoder?
-
Hej Pia.
Jeg har ingen erfaring med dem, med tror måske du skal ha Plymouth Rock der ikke er industri høns.
De er også som racehøns, og de bliver også store, bare ikke så deres ben ikke kan bære dem.
Håber der er andre med mere erfaring der kan fortælle mere.
-
Hvis de "bare" er til slagt, så kan du godt give dem et ordentligt liv til de ender på huggeblokken, men du skal ikke beholde dem. Jeg har lige hentet en industri-plymo-høne nede ved Lisbeth Pilkjær, og den huggede de hovedet af, fordi den ikke kunne gå mere. De æder fuldstændigt hæmningsløst, selv om de handicapper sig selv ved det. Hønen var til gengæld en fornøjelse at spise. 3x aftensmad til 4 personer, og 4 l. suppe i fryseren....
-
Jeg mener at vi har haft fire hold á 15 "industrikyllinger". De første brækkede ned i benene efter får uger indendørs på startfoder. De lå ned det meste af tiden - også når de åd ::). Næste hold kom på friland med det samme, stadig med startfoder, men blandet med korn. De holdt lidt længere i bentøjet. De to sidste hold boede under vores frugttræer i en stor fold med et hus. De fik kun lidt korn og måtte finde resten af maden selv. Det gik langt bedre med kun en eller to, der måtte slagtes tidligt. Resten endte i fryseren da de vejede 4,5 - 6 kilo. Hanerne er størst. To høner overvintrede for at se om det kunne lade sig gøre. Det kunne det godt, men de åd meget og lagde få æg. Så de blev til suppe og hønsekødstærter. Så altså: spar på foderet, lad dem sev finde det meste - det giver også motion. Og slagt dem til efteråret. Så har de haft et godt liv så længe det varede.
-
Ja, jeg har dårlige erfaringer med plymo'er (industrikyllinger)
For tre eller fire år siden købte jeg fem daggamle - og ville nøjagtig lissom dig give dem et ordentligt liv før slagtning.
Jeg gør det aldrig mere. Deres liv blev hurtigt en lidelse. Deres ben var svækkede før de var halvt udvoksede selvom jeg gav dem alm foder og ikke det (kraft) foder, som blev anbefalet fra hønseriet.
De sidste par dage lå de bare på jorden og foderet blev skubbet hen foran dem. Og så slagtede vi dem - jeg kunne ikke holde ud at se på det dyrplageri, som det jo var.
Så Peter Aggers metode med meget friland og lidt foder er nok noget bedre.
Men der er også en tredie mulighed:
Jeg fik sidste forår fat i seks rugeæg fra lys sussex. De seks store kyllinger blev slagtet i efteråret efter et frodigt og fornøjeligt udendørsliv, og det var en helt anden historie /o
Og den har jeg tænkt mig at gentage :D
-
Industri-plymoer er ganske enkelt beregnet til det vi kalder "et godt hønseliv" - de har normalt en "holdbarhed" på op til 6 uger og at holde dem i live ret meget længere end det grænser efter min mening til dyremishandling - det er simpelthen synd for dyret...
Mit råd er: Køb KUN industri-plymoer hvis det er til slagt, og slagt dem når de er klar, lad være med at vente...
Jeg har selv race-plymo og er meget glad for dem. De vokser ikke specielt hurtigt men bliver alligevel temmelig store, lægger mange æg om vinteren og skrukker/ruger fint (bare ikke den tværstribede har jeg ladet mig fortælle). Race-udgaven kan sagtens tåle foder ad libitum uden at "knække".
-
Jeg vil nu også til hver en tid anbefale racehøns. Der er en del gode kødhøns f.eks New Hampshire, Amrock, Plymouth Rock og masse andre.
-
tjaaa - jeg havde det nu også på fornemmeren - dårlig ide..... Jeg holder mig til racerene sunde dyr.
Vil nu finde nogle daggamle af een af de nævnte racer istedet.
Tak for fine råd
-
Jeg har planer om at prøve dem denne sommer... Prøv at se denne tråd: http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,7915.0.html :)
-
@ Pia
Du kunne evt. også købe frasorterede hanekyllinger til videre fedning hos opdrættere af store racer. Der kommer jo altid mange haner og mange kan sortere dem tidligt på f.eks kamfejl.
-
Det er en udemærket ide at købe overskudshaner fra racehønseopdrættere. Skulle du alligevel vælge at købe industrifiduserne så fortvivl ikke! De kan fungere udemærket, blot de ikke bliver fodret for hårdt, får masser af motion og frisk luft.
Jeg ved det, fordi jeg har, før jeg fik hønsefeber, altid haft dem uden problemer. De vokser fint, men jeg synes en mindre racehane er finere i kødet end industrikyllingen der, hvis den får lidt alder, bliver noget grov og trevlet.
Jeg har ingen billeder af disse kyllinger desværre blot et enkelt, hvor man dog kan se at de bevæger sig ganske ubesværet, men igen, de skal ud at lege lige fra de er små og glem alt om at beholde en evt. hønekylling, de æder sig i hjel med tiden.
Jeg har haft mine slagtekyllinger fra Juni til Okt og det har de holdt til.Jeg synes ikke man skal gøre det værre end det er, hvis nogen skulle formaste sig til at købe andet end lige racehøns.
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/hoens/staldogsilo020.jpg)
VH Gunni.
-
Angående de frasorterede hanekyllinger fra racehøns af stor race - så er de dyre i drift. Der går rigtigt meget mad til før de er slagteklar - og så er de mest knogler. Som "affaldsprodukt" fra raceavl er de udmærkede - men til decideret kødproduktion er "industriracerne" mere rentable. Og som Gunni skriver: hvis de går frit og får begrænset deres foder. så går det jo godt. Her er vi helt tilfredse med Araucana-overskuddet. det er forbløffende hvor meget mad der er på en kylling, der ikke ser ud af så meget. Måske snyder det at halen mangler? Maran og Sussex synes jeg også leverer en god kyllingesteg. Så der er da nok at vælge imellem.
-
Ja, jeg må sige at jeg var forbavset over så relativt meget mad der var på en teenager Araucanerhane. Det var også et plus at kødet havde så høj kvalitet, så nu gør det intet, hvis der skulle blive lidt rigeligt af hankønskyllinger.
VH Gunni.
-
Jeg har også engang haft et hold 'industri-plymoer' fra daggamle til slagt. Jeg oplevede nu ikke problemer med at deres ben ikke kunne holde. De gik på græs og fik almindeligt voksefoder og havde et fortrineligt liv til de endte i fryseren ca 3 mdr gamle.
I år har jeg opgivet at ruge egne kyllinger ud og skal derfor igang med at finde et hold daggamle igen.
mvh
Mette
-
Gunni skiver behold aldrig en hønekylling,de æder sig ihjel,nu må jeg lige spørge hvordan produceres de små kyller.
Her på filipenserne spises der meget kylling,både de native-oprindelige landhøns,men da de ikke gror stærkt,og ikke er så store,har vi også noget de kalder 45 days,ingen har kunnet fortælle mig racen de sælges blot under navnet 45 days,og de siges de kan nå op på 1,4 kg,så jeg tror det må være plymorock.
Jeg har lidt en plan om at prøve med en stor hønsegård,og måske 60 til 80 dg,jo mere motion jo mere smag i kødet,men hvis i alle fortæller de brækker ned efter 45 dg såe
Vh Niels
-
For en del år siden havde jeg kontakt med et stort hønseri, hvor de lavede hønekyllinger der skulle producere æg. Samtlige hanekyllinger blev druknet, da de var lettere i bygningen end slagtekyllingerne.
Hvordan proceduren ellers er ved jeg ikke, men jeg har prøvet, at beholde nogle hønekyllinger i håb om, at de kunne lave lidt æg til udrugning, men det funker ikke, de æder sig i hjel, men OK nogle æg fik de da lagt, før de bare lå foran truget og åd og fik æggenød og og og.
VH Gunni.
-
@ Ankerine
Undskyld jeg synes du modsiger lidt dig selv. For først skriver du at de store racer ikke er rentable og kun knogler og bagefter skriver du så at du er meget tilfreds med Araucana, Sussex og Maran er ganske udemærkede som stege !! Er det ikke også stor race også eller mener du dværghøns ??
Industri Plymouth Rockerne skal bestemt da også have mad, så de bliver heller ikke billige hvis de skal gå i længere tid.
-
Nu kan jeg jo se, at Sussex bl.a. er nævnt som en mulighed.
Jeg anskaffede mig en lille flok daggamle sidste sommer, men henblik på at få en race, som skulle være leveringsdygtige til husholdningen.
Jeg slagtede en overskudshane 5½ måned gammel, da lå slagtevægten på 2,1 kg.
Så dem kan jeg kun sige god for.
Jeg fodre dem, som jeg gør med alle mine andre høns. Så ingen special opfedning, bare fordi de er beregnet til køkkenet.
-
Undskyld jeg spørger her, som en ny der faktisk ikke er kommet igang endnu, bliver jeg måske nemmere forvirret. Er der navne forskel på de Plymouth Rock som race kylling, og den Plymouth Rock der nævnes som industri kylling?.
-
Ja, industrikyllingerne er fremavlet til at vokse ekstremt hurtigt og har ikke noget med race-plymouth rock at gøre længere.
Se evt. her for en historie om industrikyllingerne
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=8727.msg85246#msg85246
-
Hej, Jimmy, lade mig forsoege at bringe lit klarhed i dit spoergesmaal.
Helt rigtig, Plymouth Rock er en race, en race der benyttes flittigt inden produksion af slagte-hoens, samt inden produktiom af avlsdyr til aeg-industrien. Som oftest vil Plymouth Rock fungere som "bedsteforeldre", i produktionen af visse hybrider ogsaa som "bedsteforeldres" moder. Det er hoenerne der benyddes, fordi den originale Plymouth Rock er stribet, saa krysses den med en moerk, relativt ensfarget hane, vil den give "koensbestemmende" afkom, dvs, allerede det foerste doegn af kyllingens liv, kan den koensbestemmes. Plymouth Rock var engang kendt som et udmerked slagte-dyr, men industrien fandt ud at dette er en egenskab der vil forsterkes hvis man foretager de rette krydsninger. I nogle hybrider er det 1/8 del Plymouth Rock, I andre kun 1/16 del. At producere bedsteforeldre samt deres foreldre er idag en stor industri, og de exacte krydsninger vides kun af faa mennesker. Dette er "big business". Jeg ved at RIR (Rhode Island Red) er en annen race der benyddes inden disse krysninger, og jeg tror nok ogsaa at "den hvide Italiener", Leghorn er en anden. Slutt-produktet, den hybride hoene (eller hane) er ikke saerligt egned til avl, saa man maa hele tiden oppdrette nye bedsteforeldres foreldre, bedsteforeldre, samt foreldre for at holde denne kaempe-industri gaaende. Hybride hoens er slettest ej hybrider, men krydsninger, der ej avler med success. Hybride dyr avler jo "koensloese" afkom, hybride hoens, kan avle, men resultatet bliver altsaa bedst hvids man stopper krydsningerne DER. Og begynder forfra igen, og igen, og igen.
Blev dette for ufordoeyelig? Skrevet af en Nordmann med et Britisk tastatur.