Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Christina efter 20 Januar , 2010, 12:27
-
Jeg regner med at de fleste hybrider lægger æg nogenlunde som normalt, men jer med racehøns, som stadig får fint med æg her om vinteren, vil I ikke være søde at fortælle mig 2 ting? :)
1) Hvad præcist får de at spise igennem en dag?
2) Hvor meget lys får de?
Mange hilsner fra Christina *b
-
Jeg har fået pænt med æg hele vinteren..
Fodrer med blandingskorn om morgenen, hvede, byg og majs, æglægningsfoder med adgang hele tiden, og køkkenrester, hvor jeg sørger for at der dagligt er noget grønt.
Lys: omkring 05:00 til 21:00 nu, begynder snart at sæte mængden ned.
-
Mine har ikke ekstra lys. Overhovedet.
De får hvede, solsikke og tørret majs. Hønseguf en gang om ugen.
Ísær araucanaerne har været flittige med æggene, men har ingen lagt nu i tre dage til min store overraskelse.
-
Jeg har haft æg vinteren igennem med følgende:
Lys fra et lysstofrør (hvidt lys) fra kl. 5.30-21.00
Foder: Alt hvad de lige kan spise af en blanding af 2 dele hvede og 1 del æglægningspiller (tilskudsfoder). Jeg har oplevet at de spiser næsten det dobbelte af hvad de plejer om sommeren.
Om morgenen giver jeg dem desuden enten ½ liter solsikkefrø blandet med ½ liter hvede serveret i skåle eller 1 liter bær m. korn (rønnebær/hyldebær/solbær/ribs/stikkelsbær-blanding høstet og nedfrosset i efteråret - optøet natten før servering og blandet med ½ liter solsikke/hvede blanding for at "binde" det værste frugtsaft)
Desuden ind i mellem lidt madrester...
-
jeg får pænt med æg, og de får:
ubegrænset: 3 dele æglægningspiller + 1/2 del byg + 1/2 del hvede.
hver dag (næsten hele året): hønseguf lavet på ca 1 dl a38
næsten hver dag når jorden er frosset: spiret korn ca. 2 dl.
....de får ikke lys.
derudover har de altid fri adgang til 1 hektar jord/have.
-
Jeg gør næsten nøjagtig som Børge. Dog er lyset slukket midt på dagen. Var lige over ved naboen med 10 æg i går, for vi kan ikke nå at spise dem allesammen. ;)
-
Jeg tænder lys i stalden når jeg kommer derover om morgenen (eller hvad det hedder kl 9) og slukker når hestene har fået deres sidste portion hø ved 23 tiden.
Både Kochin, Silker og Lonearaucanerne har lagt pænt med æg hele vinteren og selvfølgelig også staldhønsene.( Jeg har fået et lidt ambivalent forhold til betegnelsen hybridhøns ;D)
Jeg fodrer med 2/4 dele hvede, 1/4 majs 1/4 æglægningspiller, dog vil silkerne ikke så gerne have æglægningsfoderet så dem giver jeg lidt hel havre også. Der er altid mad til fri fouragering.
Til tider får de serveret lidt opblødte roepiller, hvis der er en sjat tilovers fra hestene, ligeledes er de faktisk glade for en tot wrap.
Franskbrød er for hyggens skyld, det serveres hver dag og skal spises af hånden ellers får man ikke noget. Det giver mig mulighed for at have lidt kontakt til dem alle. Viben bager omkring 10 brød om ugen til det formål /o
Jeg var så fremsynet, at jeg lavede en masse grønkål og der hentes i haven hver dag, eller rosenkål som er livretten.
Jeg synes det fungerer fint og så vil jeg da lige vise jer en af mine engelske unghaner, han er nu 6 mdr. Desværre har han gult i fjerdragten, men er ellers fin, så han bliver brugt i første omgang til hønerne. Jeg må med tiden se hvad jeg kan gøre ved farven.
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/hoens/araucanerhane003.jpg)
-
Tro det eller ej; Jeg har fået æg hver dag hele vinteren fra mine 5 silker. De lægger ikke mange æg, mellem 1-3 hver dag. Som regel ligger der en skruk/til afskrukning så det er reelt kun fra 4 høns.
De har fri bar til æglægningspiller, får hver morgen hvede og knækket majs og i løber af dagen køkkenrester og frugt, og så grønkål som stadig står i køkkenhaven (det skal lige siges at det er en super grøntsag, nem at lave, smager godt og holder "uendeligt" i efteråret og vinteren).
Lys (naturligt) har de fra de kommer ud om morgenen og så kunstigt lys til kl 21.00.
-
Australorps. Økologiske æglægningspiller suppleret med foderhavre, fordi jeg ved slagtning fandt ud af at de var lige rigeligt godt istand (suppehønerne altså). Derudover får de rester af madaffald.
Ingen kunstig lys. De lægger æg hver dag og har gjort det hele efterår/vinter.
-
Ja både mine unge blomsterhøns og mine landhøns/ lutter har gjort æg hele vinteren, så vi kger 12-24 æg om ugen til hønsefoder, som de elsker for at holde antallet nede. Foder fuldfoder , lidt grønkål frørester fra mine fugle og omtalte ægfoder. Vi har lys ved hønsene fra 05:30 til kl. 20:00
-
Mine unge Maraner startede deres æglægning ultimo november, og de har lagt stødt med æg lige siden.
De har kun almindelig dagslys - de har til gengæld også trodset sne, og været ude hver dag, med undtagelse af de dage det har stormet.
Deres hus er uden isolering og vinduer.
Deres foder har været 1 del æglægning til 1 del majsflager eller 1 del hvede. De har fået hele rationen om morgenen, ikke alt æglægning har været spist hver dag, men mener de har brug for lidt ekstra til sidebene i denne kolde vinter.
Der ud over har de fået brødrester, osteskorper og majs fra dåse.
-
Mine har ellers været stabile, men de er netop gået i stå i forbindelse med kulden. De fik før: æglægningsfoder stående døgnet rundt. Lidt hvede morgen og lidt aften (3 dl pr gård ca) madrester, mest i form af brød og overmodne frugter. Af og til har de også fået lidt fra fryseren (bær, hønseguf og lidt fars) - desuden, når vejret har været ordentligt og der ikke har været sne har de fået lidt grønne ting og sager, hvor der nu har været noget..
-
Vores har spyttet æg ud siden de stoppede med at fælde i efteråret. Selv unge høner som jeg egentlig først regnede med ville begynde at lægge æg til foråret er faktisk begyndt indenfor de sidste 3 uger.
Vores får lys fra om morgenen når vi engang selv står op (vi er førtidspensionister :P) og så har de lys til kl. ca. 23 om aftenen.
Foder har de ad libitum indenfor og det er ikke nogen bestemt blanding. Der er æglægningspiller og så valset hvede og selvfølgelig skaller. Og så får de lidt frugt og grønt vi henter ved den lokale Brugs.
-
Vi har sussex og de har lagt æg, sådan med nedsat hastighed.
Her efter nytår får de lys fra kl. 4 (tænd/sluk ur, som slukker op af formiddagen), de får lidt æglægningspiller og hvede + rester fra os (grønt og brød).
Og de er startet pænt op igen.
-
Her er det såre simpelt.
Der er adgang til æglægningsfoder hele tiden. Derudover får de blandingskorn..hvede, byg og majs
drysset i hønsegården en gang om dagen, og, er der lidt rester fra husholdningen får de det.
Jeg tænder lyset mellem 6 og 7 om morgenen, og igen inden det bliver mørkt. Der slukkes
mellem 9 og 10...
Til gengæld kvitterer de med ca 4 æg om dagen
-
Vi har sussex-høns: 3 der er klækket i maj 2009 og 2 klækket august 2009. Der er 4 af hønsene der ligger æg. Den sidste, lille høne fra august er ikke kommet i gang endnu.
Sidste uge fik vi 26 æg /o
De har fri adgang til øko-tilskudsfoder. Desuden får de 1-2 gange om dagen øko-hvede strøet i gården - så meget som de kan nå at æde på ca 10 minutter. Derudover får de madrester fra husholdningen/3 børn (2-500 gram per dag). Fri adgang til haven og hvad de kan finde der 2-4 dage per uge. Resten af tiden går de i hønsegården.
De har lys fra en sparepære fra 5-9 morgen.
Men nu er én høne gået skruk, så produktionen går nok ned ???
-
Hmm, gad vide hvad det så kan være?! Jeg synes jeg fodrer meget som jer andre, men alligevel har der bare været LUKKET for æg... Har dog fået et æg i går og i dag, fra en af mine 3 æglæggende høns, så det begynder at ligne noget :D
-
Fortvivl ikke Christina. Jeg får godt nok pænt med æg dagligt og har gjort det fra en gang i december, men det er altså især fra mine store høns.
Silkerne giver 1 sommetider 2 æg på en dag, og det er fra 6 æglæggende silkehøner.
Set fra den vinkel får jeg jo heller ikke mange æg.
Det skal nok komme når det bliver lidt varmere og lysere. /o
-
Christina jeg kan se du har flest silker....og, jeg har også fået et par stykker, MEN, lægge æg...!!!
Det er absolut ikke det de er bedst til....men, de er sjove at se på...!!!
- ved ikke om det er det generelle billede af silker, men, sådan er det i MIN hønsegård.
Er sikker på der nok skal komme indlæg om, hvilke høns der lægger æg.....eller ikke... :D
-
Mine 6 sussex + 10 isa brown har i gennemsnit givet 12 æg om dagen - fra december til nu i februar. Oftest med fordelingen 4 fra sussexerne og 8 fra isaerne. De har lys fra 6-8 om morgenen (en enkelt sparepære), fri adgang til ½ brufa (æglægningsfoder) ½ hvede, og så diverse køkkenaffald strøet i gården. Jeg har måttet strø gården med halm, for at få dem ud her i snevejret.
-
Hos mig svinger det mellem 1 og 6 æg om dagen fra mine i alt 8 høns. Kan godt blive lidt sur på madammerne, når de kun giver mig et enkelt eller 2 æg om dagen, men jeg har trods alt rigeligt til at fodre familien med æg i lange baner. Det er mere det med at få en stabil samling rugeæg som det kniber med...
-
0
-
Jeg har to dage i træk fået 7 æg af 7 høner ;D og så i dag "kun" 4 (deriblandt et MEGA æg på 87 gram :o)
-
Mine høns har fri adgang til fuldfoder HELE tiden. Og lys efter behov (styres af lyscensor) i tiden 05:30 - 20:00.
Blomsterhønsene er lidt svingende i denne kulde. Men Landhøns/lutter har lagt æg lige til de altså nu har valgt at lægge sig skruk!
mvh. Egon
-
0
-
Lige nu kan hønsene jo ikke selv supplere deres kost med orm, biller og andre lækkerier, der indeholde en del protein. Så ren kornfodring tilsat lidt FULDfoder (som er beregnet som eneste foder) er nok for proteinfattigt til at der er noget at lave æg af. Husk på at et æg er en lille proteinbombe - der skal altså noget til. Her ulejliger vi os ikke med at veje tingene af. De får æglægningsfoder to gange dagligt, så der næsten spises op. Som underholdning får de noget hvede smidt ud i strøelsen i hønsegården. Dertil husholdningsrester, østersskaller og lige nu rosenkål. Vi er ved at drukne i æg.
-
Jeg kan ikke sige, at jeg har fået æg hele vinteren, for jeg har først fået mine nye høns først i januar (brune italienere i begyndende æglægning)
Der er seks høner, ag de leverer dagligt tre æg - enkelte dage fire.
Jeg fodrer med 25% byg 25% havre og 50% æglægningstilskudspiller (og de er blevet gode til at spise det HELE og ikke bare kornet.)
De har fri adgang til denne blanding hele tiden.
(Derudover selvfølgelig grit og skaller, og hvad der er tilovers af interessante ting fra køkkenet )
Ekstra lys så der altid er tolv timers lys.
Hvis du satser på at få silkerne til at give flere æg, kan jeg kun sige, at grunden til at jeg skiftede mine silkehøns ud, var, at jeg altså ville til at have nogen æg. Jeg mener.... når jeg nu havde både hønsegård og hønsehus fyldt med høns :D
-
0