Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Mikkel d efter 08 Januar , 2010, 20:27
-
jeg var lige ved at kaste op da jeg så det :(
jeg syntes det er dyre plageri >:(
jeg ville ikke kunne arbejde sådan et sted :-X
http://www.youtube.com/watch?v=JJ--faib7to
-
Det er simpelthen for KLAMT!!!
-
Moralen burde dog ikke være, at man ikke skulle spise æg eller kyllinger, men at man kun skulle spise æg og kyllinger (helst af egen avl) eller fra ordnede forhold.
-
især det de gør med hane kyllingerne og i det hele taget bare deres behandling >:(
-
jeg tro desvære ikke at vi kan gøre noget ved det :-[
selv om vi gerne ville :'(
-
5 lørdagskyllinger 80 kr. Filmen burde kørers over tilbudsskiltene.
-
Jeg har i rigtig mange år ikke købt "buræg". Det havde mest at gøre med de voksne høns´ levevilkår. Jeg var ikke klar over/havde ikke tænkt over hvordan man man behandlede kyllingerne. Det er jo endnu værre end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.
Vi herinde har jo taget stilling. Vi holder jo høns for at få ordentlige æg og kyllinger, og jeg kan ikke forestille mig at mange herinde kunne finde på at købe "buræg" i de ægfattige måneder. Men om vi kan overbevise andre forbrugere om at det ikke altid skal handle om pris, eller politikerne om at man skal tage dyrevelfærd mere alvorligt, det kan jeg godt have min tvivl om. Desværre. Vi er det land i EU, hvor indbyggerne bruger den laveste procentdel af vores indtægt på mad, og det siger desværre en del mere om danskere end om resten af Europa.
-
Jeg mener, det handler om oplysning. Ingen udenfor industrien har fantasi til at forestille sig, hvordan levende dyr behandles i "den billige mads" hellige navn. Hvis bare man havde mulighed for, at flere så klip som dette, eller udsendelsesrækken som Hughes kamp for kyllingerne, eller udsendelser omkring dyrevelfærd i forbindelse med vores konsumdyr, så tror jeg på, at man kunne flytte noget. Så længe forbrugerne er villige til at købe burhønseæg eller såkaldte skrabeæg, eller fem papkyllinger for et latterligt lavt beløb, fortsæt selv listen, ja, så længe vil produkterne også findes i køledisken. I det øjeblik, vi som forbrugere, ikke vil købe produkterne, er de også væk.
Men det er da ikke til at holde ud, at vi intelligente mennesker behandler vores dyr med en sådan forrået mangel på respekt.
-
Jeg mener, det handler om oplysning.
Enig, men udover uvidenhed handler det også om at bryde vaner! Det er en (for mange) total omlægning af indkøbs- og forbrugsvaner, der må være målet. Det er jo ikke kun papkyllinger og buræg, der skal væk fra indkøbslisten. Alle produkter, som indeholder buræg eller kyllingekød/biprodukter må fravælges, hvis det skal gøre en reel forskel! Så kære alle: ikke flere (konventionelle) chicken nuggets, mayonnaise, katte- og hundemad, dressing, rejesalat, kager, is, fløderand etc etc etc! Listen er uendelig lang...
Og desværre er det ikke blot fjerkræ, der behandles råddent - også andre (produktions)dyr. Så send også en tanke til grisen, der har leveret gelantinen til vingummierne i din lørdags-slik, kalven, der har doneret skindet til dine sko og fåret, hvis uld udgør din yndlingssweater...
Alle disse produkter findes der (ordentlige) alternativer til. Det er op til forbrugeren at få øjnene op for dem.
-
Det mest positive er måden kyllinger aflives på i kødhakkeren.
Resten af behandlingen er dybt forkasteligt, men sådan går det ofte når det er stordrift og det er penge der styre det. De fleste forbruger er formentlig også ligeglade når blot de kan købe billige kyllinger. For mange er det ikke dyr men et produkt.
Det mest sørgelige er at kyllingernes lidelser langt fra er stoppet med at de overlever sorteringen og bliver sendt videre i systemet.
-
Det mest sørgelige er at kyllingernes lidelser langt fra er stoppet med at de overlever sorteringen og bliver sendt videre i systemet.
Vi kan da prøve at sende kyllingerne videre i systemet :
http://www.youtube.com/watch?v=y24vGhd2L9w&NR=1
og hele processen fra start til slut :
http://www.youtube.com/watch?v=rpbtBgLfl90&feature=related
-
Velkommen til en hybrid æglæggers start på livet.
-
pyhhh jeg tør slet ikk klikke ind på det..... jeg får det så dårligt at jeg ikke kan sove i vrede over at vores verden er så pengegrisk <W en ting er dyremishandling - men noget andet er LOVLIG dyremishandling pyyha altså jeg fatter det bare ikke i mit hovede <J
-
Det at der dør dyr er i sig selv ingen katastrofe og når der er mange dyr vil denne del også være større.
Det der er det uhyggelige ved det er grunden til at de er døde.
Det at slagtefjerkræ holdes i mørklagte huse og der kun er lys når de fodres skyldes alene et spørgsmål om at de tager så meget på i vækst som muligt så hurtig som muligt. Dette har langt fra noget med dyrevelfær at gøre men ren profit.
Dsv. er flere private vagtelopdrættere i Holland begyndt at bruge samme fremgangs måde for at undgå at fuglene skader hinanden når de går på for lidt plads, men dette er ikke ensbetydende med at det ikke giver andre problemmer. Det ville være væsentlig bedre at aktivere fuglene så problemmerne undgåes.
Fritgåede høns er et godt eksempel på dette.
-
hmm hvem er det egentlig som sætter reglerne for hvor mange høns pr. kvm? er det udelukkende politisk bestemt?
-
Man kunne stille det næste spørgsmål ?
Hvad " Så " med Alle de andre produktions dyr, med kort levetid ?
Hvad gør vi ved det og hvem kæmper deres sag, imens vi er ved at æde os ihejel i billige føde vare, som ofte er produceret under usle forhold ?
Med Hilsen fra Lugovets.
Ja det gælder selvfølgelig alle dyr. Uhh jeg elsker vores lokale frilandsslagter *o en fryd for øjet at vi også ser de fritgående dyr udenfor gården.
Der er desværre ikke ret mange som kæmper deres sag <W folk har travlt og andet at tænke på. Måske gør en dyreværnsforening? de kunne måske bruge nogle flere medlemer?
-
Vi har også på det sidste set hvad fødevarestyrelsen gør for at stoppe de småavlere der har lidt dyr til at slagte og evt. sælge et par stykker til andre. Selvfølgelig skal der være orden i tingene når man sælger fødevare til andre, men det der undre mig er at hver gang fødevarestyrelsen har fundet en der slagter et par stykker fjerkræ er det altid unde uhygiejninske forhold det er sket. Det kan jo ikke passe at det er tilfældet hver gang.
For mig at se er det kun gjordt for at stoppe de der på friland opdræter lidt fjerkræ for at have nogle sunde dyr at slagte. Samtidig er det jo til stor fordel for de store producenter der har dyr under kumerlige forhold.
For vores eget vedkommende er vi da aldrig blevet syge af at spise vores egne dyr. Man slagter da naturligvis ikke syge dyr.
Jeg tror heller ikke at industrien der forarbejder fjerkræ kan sige sig fri for at der fra tid til anden slipper et sygt dyr igennem, da der for det første er syge dyr i staldene på grund af stres og for hurtig vækst. Samtidig køre de slagtede dyr meget hurtig igennem systemet for at minimere prisen. Vel der er tilknyttet dyrlæger, men langt fra tilstrækkelige til at alle de slagtede dyr er sikret sygdomsfrie.
Derimod tror jeg at de små avlere der findes har bedre styr på deres dyrs sundhed. Samtidig har dyrene ofte gået under mere frie forhold og er derfor ikke så svage som dyr fra industrien.
-
Så længe holdningen er som den er blandt flertallet af (verdens)befolkningen, så kan man råbe og skrige om dyrevelfærd lige så tosset man vil...
Det kræver en grundlæggende holdningsændring at komme videre...
Som forkæmper for dyrerettigheder er man ofte automatisk stemplet som treehugger, idealistisk tåbe, spade, hellig, moralprædikant, bistandsklient, autonom eller andre sære - ofte lidet flatterende prædikater... Så længe det er tilfældet med sådanne fordomme, er det svært at komme på bølgelængde med målgruppen... Og det er det, der er vigtigt! Bølgelængden. Det nytter ikke at ende op i hver sin skyttegrav og kaste mudder henover slagmarken i en uendelighed. Og det nytter bestemt ikke, at kalde folk grimme ting, hidse sig op etc. Så ryger barrikaderne op øjeblikkeligt, og al håb om kommunikation falder til jorden.
Jeg tror på, at tingene skal serveres i små bidder - pindemadder. Lette at håndtere og lette at fordøje... Lette at huske og tænke over... Det er ikke altid nemt, når man er ved at nå kogepunktet over en sag... Men så tæl til en million...
Herunder er teksten fra en folder uddelt for nylig i forbindelse med et arrangement på Århus Universitet. (Arrangementet kan jeg fortælle om i en anden tråd).
Håbet var, at når folk kunne se "æggeproducenten" (hønen) som levende væsen, kunne det rokke ved noget. Min succesrate har jeg optimistisk sat til 1 ud af 100... For nogen er den "for meget" - for nogen intetsigende. For andre stødende og for andre igen "lige i øjet"... For burhønen er det virkelighed...
(http://Kære Menneske!
Lad mig præsentere mig selv: Jeg er hønen, der medvirkede på scenen i dag. - “Mor” er mit navn. Faktisk hedder jeg lidt mere, men for ikke at komme i karambolage med reglerne om ophavsret, må jeg altså ved denne lejlighed nøjes med disse tre bogstaver. - Så Menneske; kald mig Mor (o:
Jeg håber, du nød forestillingen og har haft en hyggelig stund i selskab med nogle herlige mennesker. Måske har du også fået lidt godt til ganen?.. Det håber jeg.
- Egentlig kan jeg jo være fuldstændig ligeglad... Du er menneske; jeg er høne, så hvorfor skulle jeg bryde mig om dine kår, dine glæder, dine sorger?.. Du er jo blot endnu et af rovdyrene, jeg og mine fæller må overgive vores æg og afkom - og livet - til, når du er sulten...
Men jeg accepterer dig! Accepterer dig som den du er: min overmand i fødekæden. Jeg forstår, du skal bruge mig til at brødføde dit afkom og dig selv. Jeg ønsker det selvfølgelig ikke, men sådan er naturen nu engang indrettet, og jeg er - som du - en del af naturen... Jeg accepterer min skæbne og min plads i fødekæden.
Jeg er – præcis ligesom du – en omnivore, og går ikke af vejen for et godt måltid, der kan styrke mig og mine børn. Jeg har brug for næring – ligesom du og dine... Men jeg tager kun, hvad jeg og mine børn behøver, og mit bytte er frit til det sekund, jeg tager det i mit næb...
Dette er mit håb for alle! Også for dig og dine... Frihed og accept!
- Jeg beder ikke om det, for ingen hører mig...
- Jeg truer mig ikke til det; hvorfor skulle jeg? - og med hvad?..
- Jeg råber ofte højt og længe, men til ingen nytte... I lytter ikke, din art... ( måske forstår I ikke?..)
- Jeg spørger ikke hvorfor, for ingen svarer mig... ( måske ved I ikke?..)
- Jeg er i live, men jeg lever ikke... (ved du, hvor heldig du er?..).
Så derfor håber jeg!.. Det kan ingen tage fra mig!..
- Selv gennem tiden bag tremmer, uden at kunne strække mine vinger og hilse dagen velkommen... uden solen, uden vinden, uden de ting, der er naturlige for både dig og mig – og for dig er givet...
- Selv med maskinlydene, summen af elektrisk lys, mine fællers hakken mod metal, ammoniakken og støvet i halsen, tusinder af stemmer, der synger frustrerede eller tomme klagesange – over og under og til alle sider; som konstant akkompagnement til min korte tid i live... Selv da håber jeg...
- Selv når jeg den eneste gang siden jeg kom derind, tages ud af mit bur, håber jeg... - Ikke længere for mig selv – men for alle andre!..
- Jeg håber på forståelse.... Jeg håber på, du vil huske mig, når du står ved køledisken; håber du ser mig for dit indre øje, når dine børn tigger om mad... Jeg håber, du nyder din frihed til at vælge... Jeg håber, du værdsætter din rang i fødekæden... Jeg håber, du vil hjælpe mig med at opfylde mit håb, som jeg hjælper dig, med at stille dine børns sult... For jeg har ikke friheden til selv at vælge...
Jeg håber blot på frihed og accept... Vil du give mig det?..
Kærlig hilsen
Mor
I Danmark er vi 1,6 millioner burhøns... Vi laver æg til alt fra mayonnaise, kager, dressing, is, hundefoder, suppe etc. etc...
Vi lever hver især på et areal, der har omtrent samme størrelse som dette stykke papir, du sidder med i hånden...
Vores bur er lutter tremmer; også bunden... De står stablet tre ovenpå hinanden...
Vi har ingenting at sove på, sidde på eller at bruge tiden til... Vi har ikke frisk luft eller dagslys...
Vores næb bliver brændt over, så vi kun har 1/3 tilbage... Ellers plukker vi hinanden til blods...
Vi er desperate, når vi skal lægge vores æg, for vi har ingen sikre steder at lægge dem... Vores æg er for os, hvad dine børn er for dig! - Vi forsøger altid at kravle ned under hinanden, som en nødløsning, men det hjælper jo ikke...
Bunden i vores bur er skrå, så vi har altid ondt i kroppen...
Vores knogler er så skrøbelige som glas, for vi har ingen mulighed for at røre os... Mange af os brækker knoglerne, når vi tages ud af buret den dag, vores liv skal sluttes...
Vi bruger ca. 30 timer på at lave et æg... -
- ...Tak, fordi du tog dig tiden til at læse om os...
Med kærlig hilsen...)
-
Kære Menneske!
Lad mig præsentere mig selv: Jeg er hønen, der medvirkede på scenen i dag. - “Mor” er mit navn. Faktisk hedder jeg lidt mere, men for ikke at komme i karambolage med reglerne om ophavsret, må jeg altså ved denne lejlighed nøjes med disse tre bogstaver. - Så Menneske; kald mig Mor (o:
Jeg håber, du nød forestillingen og har haft en hyggelig stund i selskab med nogle herlige mennesker. Måske har du også fået lidt godt til ganen?.. Det håber jeg.
- Egentlig kan jeg jo være fuldstændig ligeglad... Du er menneske; jeg er høne, så hvorfor skulle jeg bryde mig om dine kår, dine glæder, dine sorger?.. Du er jo blot endnu et af rovdyrene, jeg og mine fæller må overgive vores æg og afkom - og livet - til, når du er sulten...
Men jeg accepterer dig! Accepterer dig som den du er: min overmand i fødekæden. Jeg forstår, du skal bruge mig til at brødføde dit afkom og dig selv. Jeg ønsker det selvfølgelig ikke, men sådan er naturen nu engang indrettet, og jeg er - som du - en del af naturen... Jeg accepterer min skæbne og min plads i fødekæden.
Jeg er – præcis ligesom du – en omnivore, og går ikke af vejen for et godt måltid, der kan styrke mig og mine børn. Jeg har brug for næring – ligesom du og dine... Men jeg tager kun, hvad jeg og mine børn behøver, og mit bytte er frit til det sekund, jeg tager det i mit næb...
Dette er mit håb for alle! Også for dig og dine... Frihed og accept!
- Jeg beder ikke om det, for ingen hører mig...
- Jeg truer mig ikke til det; hvorfor skulle jeg? - og med hvad?..
- Jeg råber ofte højt og længe, men til ingen nytte... I lytter ikke, din art... ( måske forstår I ikke?..)
- Jeg spørger ikke hvorfor, for ingen svarer mig... ( måske ved I ikke?..)
- Jeg er i live, men jeg lever ikke... (ved du, hvor heldig du er?..).
Så derfor håber jeg!.. Det kan ingen tage fra mig!..
- Selv gennem tiden bag tremmer, uden at kunne strække mine vinger og hilse dagen velkommen... uden solen, uden vinden, uden de ting, der er naturlige for både dig og mig – og for dig er givet...
- Selv med maskinlydene, summen af elektrisk lys, mine fællers hakken mod metal, ammoniakken og støvet i halsen, tusinder af stemmer, der synger frustrerede eller tomme klagesange – over og under og til alle sider; som konstant akkompagnement til min korte tid i live... Selv da håber jeg...
- Selv når jeg den eneste gang siden jeg kom derind, tages ud af mit bur, håber jeg... - Ikke længere for mig selv – men for alle andre!..
- Jeg håber på forståelse.... Jeg håber på, du vil huske mig, når du står ved køledisken; håber du ser mig for dit indre øje, når dine børn tigger om mad... Jeg håber, du nyder din frihed til at vælge... Jeg håber, du værdsætter din rang i fødekæden... Jeg håber, du vil hjælpe mig med at opfylde mit håb, som jeg hjælper dig, med at stille dine børns sult... For jeg har ikke friheden til selv at vælge...
Jeg håber blot på frihed og accept... Vil du give mig det?..
Kærlig hilsen
Mor
I Danmark er vi 1,6 millioner burhøns... Vi laver æg til alt fra mayonnaise, kager, dressing, is, hundefoder, suppe etc. etc...
Vi lever hver især på et areal, der har omtrent samme størrelse som dette stykke papir, du sidder med i hånden...
Vores bur er lutter tremmer; også bunden... De står stablet tre ovenpå hinanden...
Vi har ingenting at sove på, sidde på eller at bruge tiden til... Vi har ikke frisk luft eller dagslys...
Vores næb bliver brændt over, så vi kun har 1/3 tilbage... Ellers plukker vi hinanden til blods...
Vi er desperate, når vi skal lægge vores æg, for vi har ingen sikre steder at lægge dem... Vores æg er for os, hvad dine børn er for dig! - Vi forsøger altid at kravle ned under hinanden, som en nødløsning, men det hjælper jo ikke...
Bunden i vores bur er skrå, så vi har altid ondt i kroppen...
Vores knogler er så skrøbelige som glas, for vi har ingen mulighed for at røre os... Mange af os brækker knoglerne, når vi tages ud af buret den dag, vores liv skal sluttes...
Vi bruger ca. 30 timer på at lave et æg... -
- ...Tak, fordi du tog dig tiden til at læse om os...
Med kærlig hilsen...
-
Jeg tror man kunne komme langt hvis sådan en film som den første i tråden blev vist i den bedste sende tid på DR1 eller TV2 - eller i reklamerne flere gange. Det er jo nok trods alt sådan at de fleste der søger og ser den på YouTube er folk som os som har fjerkræ som hobby - og som sådan diskuterer emnet. Det kommer ikke rigtig ud til alle andre.
Men omvendt har burhøns jo været oppe og vende flere gange i tv - og forholdene er jo ikke blevet nævneværdigt bedre for burhøns.
Omvendt er det jo også svært for den der står i supermarkedet og som kun har ganske få penge til fødevarer (og måske 2-3 børn derhjemme) - at vælge en kylling der er dobbelt så dyr. Problemet har mange aspekter og er virkeligt svært at løse.
Problemet er jo også at hvis det kunne blive stoppet i Europa - vil det garanteret forsætte i øst europa, asien eller andre steder. Men man var da kommet et skridt på vejen.
Med hensyn til dyrs velfærd er der sandelig nok at tage fat på overalt på kloden.
-
Jeg tror, det mest effektive er at vise folk virkeligheden uden omsvøb. Lige på og hårdt! Som Ekstrabladet og TV2 med pelsdyrene. Eller som Hugh Fearnley-Whittingstall, den engelske kok, der forsøgte at overtale en landsby til at droppe industrikyllingerne til fordel for økoligiske. Så vidt jeg husker, lykkedes det ikke, men der var vist ingen, der var upåvirkede af at komme ind i stalden og se den grusomme virkelighed. For mange var det så overvældende en oplevelse, at de brød sammen!
Problemet er jo, at alt for mange groft sagt tror, kødet gror i køledisken. Folk kan leve deres liv uden nogensinde at blive konfronteret med konsekvensen af deres indkøb. Kyllingefileterne i køledisken sladrer ikke om, hvor elendigt et liv de har haft.
-
Ja, det er jo ikke ligefrem behageligt, det man ser på denne film.
I Danmark er fremgangsmåden dog ikke helt den samme, selvom det ender med at hanerne bliver slået ihjel. Forskellen ligger i, at de herhjemme bliver gasset istedet, og de lider ikke samme grusomme skæbne, som på filmen.
Kender jo ikke reglerne fra det land hvor filmen er lavet, men reglerne er helt sikkert strammere i DK.
Jeg er dog helt klar over, at der også kan laves film i DK, som en masse mennesker ikke bryder sig om at se, men sådan er den virkelige verden jo ofte, vi kan jo bare kikke kort tid tilbage om minken, som blev vist i TV.
Men, jeg vil dog stadig forsvare industrien, for den laver jo det som vi som forbrugere ønsker og efterspørger. Hvis kyllingerne skulle laves ligesom vores havehønsekyllinger, ja så ville de jo koste omkring 100 kr i forretningen, æg måske 8 - 10 kr stykket, eller en kotelet til et lille måltid omkring en halvtredser.
Og når man kører en kæmpe produktion af diverse dyr til fødevare branchen, så vil der forekomme dyr, som ikke har det godt, eller lider, og når medierne så er ude kan de meget hurtigt finde netop disse dyr, for der skal jo gerne blod på bordet, når man viser en historie.
Ikke at vi skal legalisere dette, men man er nød til at indse, at det vil forekomme.
-
Men, jeg vil dog stadig forsvare industrien, for den laver jo det som vi som forbrugere ønsker og efterspørger
Industrien er i lige så høj grad skyldig! Hvis de, der producerer/sælger, ikke vil levere kød etc fra dyr, der har haft ringe kår, ja, så må forbrugeren "take it or leave it". Så det er nøjagtig samme problematik, der gør sig gældende i det led af kæden: en holdning til dyr som værende blot et produkt, der skal vrides så meget ud af (læs: penge) som muligt! At en producent har samvittighed til at behandle dyrene dårligt, kan ikke forsvares...
Så nej, industrien klarer ligeså lidt frisag som forbrugeren og regeringen gør...
-
Så nej, industrien klarer ligeså lidt frisag som forbrugeren og regeringen gør...
Selvfølgelig har industrien deres del af ansvaret, men det er bare så nemt at sige, at det netop er industrien der laver alt lor..., og det er absolut ikke tilfældet.
-
Men, jeg vil dog stadig forsvare industrien, for den laver jo det som vi som forbrugere ønsker og efterspørger.
Hvis industrien var åben og villig til at vise forbrugerne, hvordan dyrene behandles, ville jeg være enig med dig. Men det er ingen let sag at komme ind og fotografere en moderne intensiv kyllinge- eller ægproduktion. Jeg har forsøgt et par gange sammen med en journalist, og aldrig fået lov. Jo, et enkelt sted fik vi lov under forudsætning af, at vi kom mens kyllingerne var små. Når først benskaderne kommer, er stalddøren lukket. Jeg synes ikke, der er nogen grund til at holde hånden over en industri, der ikke tør fortælle forbrugerne sandheden!
-
Jeg er ked af at skulle sige det, men jeg tror desværre ikke der er noget at gøre ved dette.
Det kræver så meget af både politiker og af befolkningen, og så er der dem der ikke har så mange penge at de knap kan brødføde sig selv, så jeg ser et mega problem.
Jeg har jo ikke selv fjerkræ, så når jeg køber mine øko æg, så kan jeg ikke lade være med højlydt at fortælle min datter, at det skulle forbydes med buræg, og noget om de stakkels dyr, og dyr velfærd, og ja min datter er en af dem der ikke har råd til det hun gerne ville købe, og dem ved jeg er der mange af.
Jeg skriver dette for at fortælle hvor svært et problem vi står over for.
Bare lige et indput fra mig.
-
Udover de problemer med dyrevelfærd som den intensive produktion har, så truer den faktisk også vores sundhed...
WHO generaldirektør, Margaret Chan har direkte sagt at det ikke er noget under at der kommer flere og flere sygdomme ud af staldene og udgør en trussel mod menneskers sundhed
"The intensity of poultry farming is such that we really need to look at how the human-animal interface is managed. It should not come as a surprise that we are seeing more and more disease outbreaks coming from the animal sector."
http://www.hsus.org/farm/news/ournews/factory_farming_emerging_diseases.html
I Danmark er det galt med svineproduktionen, hvor frobruget af antibiotika er steget med 24% fra 2002 til 2008... Det er nu så slemt at 1/4 af alle smågrise rutinemæssigt får medicin, enten i vand eller foder. Det betyder at vi får resistente koli- og salmonallebakterier så hvis mennesker får disse kan de kun vanskeligt eller slet ikke behandles med antibiotika.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/12/29/125220.htm
Den billige mad som den intensive produktion giver, har en skjult omkostning i form af meget store sundhedsudgifter. Hvis disse skjulte omkostninger blev lagt over hvor de reelt hører hjemme, nemlig som afgifter på den intensive produktion, så ville vi nok se et lidt anderledes billede og flere fødevarer blive fremstillet med en større respekt for dyrene end idag.
Desværre ser det ikke ud til at der er opbakning til at fremme den decentrale produktion.
Istedet så er fokus på at maden skal være så billig som mulig. Brød og skuespil (http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Romerriget/Romerriget_til_ca._27_f.Kr./br%C3%B8d_og_skuespil) er et gammelt romersk princip som stadig virker...
-
Hvis det omtalte arrangement på Århus Universitet er det, hvortil et par stud. for nogle måneder siden her efterlyste en høne til en forestilling, er jeg meget ked af, at jeg så klart benægtende ville udsætte et af mine fjerkræ for en sådan "omgang".
Et par dage med uvante oplevelser i en fantastisk sags tjeneste..ville èn af mine høner sikker have været drøn stolt af at have deltaget i.
Jeg ville i hvert fald.
-
Velkommen til en hybrid æglæggers start på livet.
Så er det jo godt, at nogen havehønsemennesker giver en lille bitte brøkdel af dem et godt liv. Selvom det ikke batter i det store regneskab.
-
Så er det jo godt, at nogen havehønsemennesker giver en lille bitte brøkdel af dem et godt liv. Selvom det ikke batter i det store regneskab.
Ja, og nej. At leve et liv i en have er bedre end i en fabrikshal, ingen tvivl om det!!! Men når "havehønsemennesker" køber hybridhøns, er de med til at opretholde en efterspørgsel på flere høns, der fremstilles på fabrikker. Og disse ord kommer fra én, der har købt hybrider - og har fortrudt det, af mange årsager...
-
Jeg er bange for, at den forsvindende lille efterspørgsel på hybridhøns til haven - eller mangel på samme - ikke ændrer noget som helst.
Svarer cirka til at ville bremse et løbsk tog ved hjælp at den luftmodstand, der fremkommer ved at stikke en pegefinger ud af kupé-vinduet :(
-
Den "forsvindende lille efterspørgsel" hjælper heller ikke en døjt, hvis en enkelt forbruger holder høns i stedet for at købe burhønsekød og -æg. Men hvis man summerer tilstrækkelig mange små bidrag, så er der jo lige pludselig "luftmodstand" nok alligevel!
Det gældes måske om at finde en balance mellem de to yderpunkter:
1. "Stop Verden, jeg er rundtosset og vil gerne af!", og
2. "Hvis den vej, du følger, fører et sted hen du ikke ønsker, så find en anden vej at følge!"
-
Ja, og nej. At leve et liv i en have er bedre end i en fabrikshal, ingen tvivl om det!!! Men når "havehønsemennesker" køber hybridhøns, er de med til at opretholde en efterspørgsel på flere høns, der fremstilles på fabrikker. Og disse ord kommer fra én, der har købt hybrider - og har fortrudt det, af mange årsager...
Der kan vel ikke være nogen tvivl om, at produktion af hybrider til havehold er klart at foretrække, fremfor hybrider til produktion af buræg!!.
Vi kan ikke omvælte hele ægindustrien med et, og jeg ser en klar fremgang i, at flere bliver opmærksomme på problematikken og begynder at have et par høns i haven hvis muligt...eller køber æg fra nogle, som har.
Jeg er bestemt ikke enig i, at det ikke batter noget. Jo flere vi er, som vender ryggen til industriproduktionen af æg og siger nej til dyremishandling..jo mere batter det...og mode har en kæmpe effekt!
Mine 5 hybrider leverer æg til 4 husholdninger...plus det løse. To af aftagerne ved jeg tidligere har købt buræg. Jeg bliver betalt for æggene, ja!..hvilket er ulovligt, ja!..det vil jeg s.... på!!..og hvis jeg af en eller anden grund ikke længere kan levere æg til mine aftagere...så ved jeg, at ingen af dem vil vende tilbage til æg fra butikkerne...hverken bur, skrabe eller økologiske..ingen af hønsene har det godt.
Jeg har ikke selv en glorie at pudse, og græmmer mig frygteligt over, hvor uvidende jeg har været/ er...i dette tilfælde hvad angår æg/kyllingeproduktion...så oplysning er vejen frem
-
Jeg deltager en del på andre foraer, især dem med araberheste. Det er fora fra hele verden og af og til, kommer der debatter op om dyrevelfærd. Det begynder som oftest med at der som her, vises en video, men desværre er det næsten altid fra et andet land.
Det sidste jeg var ude for var en med "Blame the Danes", hvor man så grindedrabene på Færøerne og man altså bebrejdede os at dette fandt sted.
Der ligger rigtigt mange på you tube med, hvordan industridyrene behandles, fårenumseklipninger i Australien o.s.v.
Når jeg en enkelt gang har givet mit besyv med, har jeg altid påpeget at, inden man farer i flint over andre, skal man sørge for, at man selv har tingene i orden.
Jeg har aldrig haft tvivl om at industrien er årsag til alle de gebrækkeligheder der er kommet, enhver population der bliver for stor, bliver angrebet af et eller andet så der kan dø en stor del og give balance i tingene igen. Det kendes fra naturen.
Herhjemme prøver man, at gøre lidt en gang imellem og forholdene er vist blevet lidt bedre for især de store dyr.
Påfaldende er det, at man har startet med hestene og lavet klare regler for staldforhold, udetid, motion, syge-isoleringsboks lysindfald, ja alt muligt. Det var nemt, for regningen blev bare sendt til os der har hestene. Lidt det samme sker også for bønderne, men samtidig skeles der til konkurrence og økonomi.
Nuttethedsværdien tæller også, en mink er nuttet og lækker at se på, en burhøne er der intet nuttet ved og den rører ikke ved ret manges følelsesregister ,når den ikke længere er en sød nyudklækket kylling.
Jeg er bare så træt af alle de forbud mod, at man kan sælge lidt fjerkræ og æg til andre, der gerne vil have mad der har levet godt. Jeg har solgt masser af æg før i tiden på min arbejdsplads og folk var vilde med dem og ja, indrømmet der blev også afleveret kyllinger og ænder til jul, slagtet på det nu lukkede hjemmeslagteri i Randers. Alle kom da på arbejdet efter Nytår.
Man må jo undres over, hvordan jeg i det hele taget har overlevet og er blevet snart 69 år, min mor røg og jeg har gennem tiderne spist et hav af æggesnaps, citronfromage, hjemmelavet is, tartarmadder med rå æggeblomme. Vi har drukket mælk direkte fra vore køer og jeg har selv lavet mit smør og min ost uden at blive syg af det.
Hvem husker ikke Ryges udsendelser med grisen Drude? Det er jo helt vanvittigt, at det skal være så bøvlet, at have en gris der går ude, at jeg så ikke er tilhænger af at de skal være i en villahave er jo noget andet.
BSE og alle de andre grimme ting opstod jo blot, fordi man begyndte, at fodre græsædere med døde dyr for at spare på foderudgifterne. Alene det at man kan finde på det er usmageligt og har altså ødelagt meget, men man må så sige at prisen blev høj på længere sigt.
Jeg har ikke den store forstand på markedskræfter, nationaløkonomi og alt det der, men jeg er næsten sikker på, at der er god økonomi ( medicinalindusrien) i at forskrække os omkring de sygdomme som dyrene kan få, her tænker jeg på fugleinfluenza og den nu så omtalte svinesamme. Hvor mange er døde af det på verdensplan?? hvor mange er der døde i trafikken på samme tid, men man afskaffer ikke bilerne af den grund og går over til hestevogne igen, hvilket sikkert også ville have mange uheld til følge og derfor blive forbudt.
Alle skal have mad i munden og der bliver flere og flere mennesker, det sker på bekostning af dyrenes levevilkår og det er svært at argumentere for, at det skal blive bedre. Vi kan sætte vort kødforbrug gevaldigt ned, de fleste af os. Kødløs dag samt begrænset antal frikadeller og bøffer er en begyndelse.
Vores eget overforbrug er medvirkende til at holde hjulene igang, borte er de tider, hvor man fik en sodavand af beskeden størrelse, ved festlige lejligheder, nej nu er det 1½ l Cola eller andet dagligt og forresten er den både sødet og saltet så tørsten kan bibeholdes. Sødestofferne kan være fruktan et ret farligt stof, men det er en anden diskussion.
Uden at være helt skråsikker, tror jeg, at der er ved at komme en 60ér mentalitet tilbage igen, hvor folk gerne vil leve lidt anderledes, lidt mere nærhed til dagligdagen og med mulighed for selvforsyning i en vis udstrækning. Så er der lige den med den tvungne skolemad, uha der er mange ting og det bliver værre og værre og alt imens står burhønsene, slagtekyllingerne og kalkunerne der og kan ikke andet.
Jeg har aldrig været hverken flipper eller rødstrømpe eller har ønsket at bo i kollektiv, men jeg savner den mulighed, der lå i de små husmandsteder med et par køer, grise og lidt fjerkræ til husbehov og fem HA jord.
Hybridhønsene er jo en betegnelse man bruger for de høns der ikke er racerene, jeg har lige indkøbt 9 stks i sommers da de forrige var blevet for gamle til at lægge det nødvendige antal æg. Fra dem tager jeg æg og ruger ud så jeg hele tiden kan have friske høns det havde jeg ikke fået gjort med de gamle.
Med hensyn til de aflivede hanekyllinger, havde vi for ti år siden et projekt i gang med at lave økokyllinger. Vi kunne købe disse kyllinger af stor race for ingen penge, men her kom landbrugsditten-datten ind og sagde nej, fordi de mente de var hurtigtvoksnede. De vokser nu ikke så hurtigt når de ikke får andet end alm. mad og får lov til at bevæge sig frit, det vidste vi, for vi havde haft dem før.
Nej, det skulle være nogle tissedyre kyllinger fra Frankrig, hvilket jo så ville være medvirkende til at fordyre produktet, men jeg tror bagtanken var at beskytte farmene.
VH Gunni.
-
og ja min datter er en af dem der ikke har råd til det hun gerne ville købe, og dem ved jeg er der mange af.
Ja, jeg er også i den kategori, der ikke har alverdens mammon til rådighed, men det handler vel om valg/prioritering, hvilke produkter, man vil betale for - ikke om den højere pris. Øv, der er ikke råd til de store kulinariske krumspring, biografbilletter, sodavand, TV og modetøj... Og aftensmaden består oftest af rugbrød. Og hva' så?.. Glæden ved at se glade dyr dækker "tabet" 1000-fold!
Så selvom man er fattig studerende eller anden "økonomisk undermåler", så kan det godt lade sig gøre, at vælge sine forbrugsgoder på en dyrevenlig og ansvarsfuld måde.
(Berit, nu ved jeg jo ikke, hvordan din datter køber ind ;) Jeg valgte blot dit citat som eksempel).
@Helle K.; ja, det er det omtalte arrangement. Mere om det senere. ;)
-
@Jake der er du også velkommen til, det gør mig ikke spor.
Når jeg indvolverede min datter så er der for at man skal se tingene fra flere sider, hun har 4 børn, og ca 1200 kr om ugen til alt, der kan ikke blive megen øko vare for de penge, selv om man ville priotiere, alle munde skal jo mættes. ;)
-
Det behøver ikke nødvendigvis være økologisk, for at tilgodese dyrene. De to ting følges blot ad, som det er pt.
-
Heldigvis gør folkestyre til tider ting for at tilgodese dyrevelfærden, men som kan have den modsatte virkning.
For nogle år siden vedtog man at agerhøns og fasaner mm. hos vildtopdræterne skulle have bedre forhold og indførte derfor burstørrelser og forskellige andre tiltag for at tilgodese dyrevelfærden. Altsammen positive ting. Opdrætterne gik i gang med at ændre produktionen efter disse nye forhold.
Men men i mellemtiden øgede man produktionen af billigt vildt i østlandene hvor der ingen krav er til dyrevelfærd på bekostning af de Danske avlere. I dag hentes største parten af det udsatte vildt i østlandene. Hvis man havde krævet at det vildt der blev udsat i Danmark alle var opdrætte efter de krav vi selv stiller, ville man ikke være med til samtidig med at man stiller krav til dyrevelfærden at fremme produktionen af vildt under ofte dårligere forhold end de tidlere forhold de blev opdrættet under i Danmark.
Jeg har selv genem mange år haft en drøm om selv at producere egne fødevare, både kød og korn til mel, grøntsager, frugt og alt det andet man har behov for. Men det var dsv. ikke tidligere muligt at sælge vores hus, da ingen i dag kan nøjes med 75 kvadretmeter bolig. Samtidig har alder og lidt skavanker gjordt at jeg ikke har den samme energi til at gå i gang med et sådant projekt, men tanken tiltaler mig meget på trods af at der er visse velfærds ting man må undvære.
Et rigtig godt indlæg Gunni kom med der påviser mange gode vinkler på et sundt og tilfreds liv i pagt med naturen.
-
Vi forbrugere har en kæmpe magt. Udvikling kan tage laang tid, men der sker hele tiden en stille udvikling. Jeg vælger at tro at udviklingen for det meste er til det bedre.
For 20 år siden tog jeg en personlig politisk beslutning, nemlig at jeg aldrig mere nogensinde ville købe æg fra burhøns igen. Dengang stod der gerne store bure med burhønseæg i mit lokale supermarked i Hørsholm og ovenover på hylderne stod der gerne 2-4 bakker med æg fra økologisk drift med krav om plads, skrabe og udeliv for hønsene.
I dag 20 år efter er det helt omvendt her i mit supermarked, nu dog i Farum. Der kan man stort set kun få æg fra fritgående og økologiske høns. Og ja, disse høns kan sikkert også få det bedre, men igen vælger jeg at fokuserer på den positive udvikling der har været og forventer det med tiden også bliver bedre.
Udenfor min by er der i en kæmpe æblelund fyldt med hybridhøns som har et fantastisk liv. Det er en fryd at sidde og se på dem. De mennesker som i supermarkedet spiser deres æg kan i hvertfald spise dem med god samvittighed.
Der er altså 5 mill. mennesker i Dk som skal ha' æg, så industrien er nødvendig, da vi lever i en overbefolket verden. Og naturligvis ønsker industrien at avle nogle æg-sikre høns. Og de har ved gud været heldige med Isa Brown.
Og æg vil jeg ha'. Og jeg vil ha' æg hver dag. Jeg eeelsker mine Isa'ere. Som er klækket på en maskine, ligesom så mange fritidshøns også bliver, de er blevet fordret op i en lille lade og jeg hentede dem 6 mdr. gamle. De er super tamme. Og alt hvad jeg læser i forhold til hønseadfærd har de. Og så giver de æg. Det kan godt være de bliver slidt indeni, men så længe de giver mig æg bliver de passet og plejet på bedste vis, ja min mand er sku snart helt misundelig på de dyr.
Jeg har råd til at handle politisk ind i supermarkedet. Nogle gange bliver jeg sikkert snydt, men jeg giver et signal om, hvad jeg som forbruger ønsker. På den lange bane er jeg med til at forandre nogle ting, som gør at de forbrugere, som til at begynde med ikke har råd til at købe den dyre men etisk korrekte vare, ender med også at kunne købe den vare fordi prisen falder til et niveau, hvor alle kan være med. Jeg opfordre alle der har råd til at tage stilling til, hvilken varer du indkøber. Spørg dig selv om det billigste også er det bedste og nogengange også omvendt.
-
Det er forbrugeren som bestemmer hvad der skal produceres, for var der INGEN afsætning, så blev tingene heller ikke produceret.
Selvfølgelig er det nemmere at give industrien hele skylden.
Og det med at der er nogen som ikke har råd, den ved jeg ikke om jeg køber, for jeg mener nu at det er et spørgsmål om priotering.
Burhønseri ER noget svineri, som ikke burdes findes i et moderne samfund.
Oplysning i medierne holder desværre kun et par dage, for så er det ude af syne ude af sind. Og størsteparten af menneskeheden er DESVÆRRE fuldstændigt ligeglad med hvordan produktionsdyrene har haft det, for hey det er jo KUN dyr og de skal jo bare slagtes alligevel.
-
Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger.
https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146001221
-
En (åbenbart) meget kendt amerikansk forfatter er lige udkommet med en bog i Danmark om det at spise kød. Den har fået en meget stor omtale på kultur siderne i danske medier, Information (http://www.information.dk/222034), Berlingske (http://www.berlingske.dk/kultur/ekstremt-blodigt-og-utrolig-taet-paa), Politiken (http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/article882725.ece) m. fl., også såmænd i DR P1 (http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/01/20/172504).
Det lader til at spørgsmål om mad nu flytter over til kultur.
Idag lørdag er der så en debat omkring dyrevelfærd og den måde som vores mad produceres på på DR P1 12.15-13.00 i programmet Netværket (http://www.dr.dk/P1/Netvaerket/20081205072017.htm) . Jeg håber at de kigger lidt ud den sædvanlige med at det er forbrugernes ansvar og også tager myndighedernes besværligørelse af det at holde og sælge kød/æg fra dyr med ind i billedet...
Men i hvert fald glædeligt at der begynder at komme mere fokus på dette emne.
-
Det frygteligt >:(!
- Jeg får lyst til at rede alle de stakler /:
-
Jeg hørte da netop forleden, madkulturen flytter på sig.
At man bla. vil begynde at spise mere eksotiske ting i Danmark end vi lige kender, der blev i morgenhyrderne på 100 FM lige introduceret en lækker lille opskrift på regnorm.
De skulle efter sigende koges i tre x ti minutter, men historien fortalte ikke noget om hvad der så skulle ske, men jeg tænkte hvor meget er der tilbage af en regnorm efter den behandling, og der skulle være mange proteiner i ....
MMMM og så kl. 6.30 om morgenen.....
Jeg tror ikke jeg er så kulturel lige på det tidspunkt.
Og helt ærlig hvem gider grave en håndfuld regnorme op for at tilberede dem... urgh. <R
-
Ina ..de bliver dyrket i kompostbeholdere .... der er både opskrifter på kager og jeg skal komme efter dig . Efterhånden mange år siden den dille (eller kald det bare fikse ide *gg*) kom frem .... Tro mig ...... jeg æder gerne kaninernes mad ...men DÆLME ikk hønsenes !!!!
-
Jo men her var også tale om hvad man fremover vil kunne bestille på restaurant,,,,, regnormeragout måske. /o
-
Jo men her var også tale om hvad man fremover vil kunne bestille på restaurant,,,,, regnormeragout måske. /o
herligt...så kan vi tage hønsene med ud og spise :D
-
herligt...så kan vi tage hønsene med ud og spise :D
*g *g *g *g
Tak...
-
desvære er det jo sådan når vi menesker vil ha billig kylling. ad
-
Når man set den film, er det lidt nemmere og spise sine egne unghaner. De har haft et godt liv!
Aldrig mere industrikylling her!
-
Ja, så hellere lave coq au vin på vores egne.
Husk så også lige at kød af høns, har smagsforskelle også - lige som der er forskel på fex. oksekød.
Hvad med at sætte smagsløgene igang på en kylling der de sidste 14 dage af dens liv har gået på græs og levet af hvede , vand og mælk ? Mums. Unægteligt en anden kost / pladsforhold end de her har fået !
-
En artikel i Politiken (http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/article905717.ece), tag stilling til kødet på din tallerken
»Hvis du spørger nogen, hvordan et landbrug ser ud, vil de nævne en rød lade, traktorer, græs, solskin og en bondemand med en høtyv. Men faktum er, at sådan er landbrug ikke. Der er ingen sol, ingen græs, ingen hø – ingen bondemand. Alt er automatiserede systemer. Folk er blevet kraftigt ansporet til at fastholde det billede. Hvis du ser en reklame i tv for et kødprodukt, så ser du altid den farm. Du ser ikke en vinduesløs lade«, siger Jonathan Safran Foer.