Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Henriette Hall efter 09 December , 2009, 13:40

Titel: Ægstørrelse
Indlæg af: Henriette Hall efter 09 December , 2009, 13:40
Nu er mine barneveldere jo så småt begyndt at lægge æg. /o
Jeg kunne godt se at de ikke er så store, og for sjov skyld fandt jeg brevvægten frem. Æggene vejede ca. 50 gr. i gennemsnit :-\. Det er jo mindst 10 gr. for lidt, og så kom jeg til at tænke på hvor lang tid det tager for hønsene at få skruet op for ægstørrelsen? Jeg vil jo gerne ruge fra store flotte æg til foråret. Spisemæssigt er det jo totalt underordnet.
Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: kaj efter 09 December , 2009, 14:02
...Til orientering lægger mine dværgbarnevelder æg i størrelsen 38-43 gram. De er også
"nybegyndere" udi æglægning.......men, nøøøj, hvor er de fine sådan nogle Barneveldere... :D
Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: Henriette Hall efter 09 December , 2009, 14:17
Helt enig. Jeg elsker deres farvetegning og form. Synes den der "pluddermås" som hønerne har er vildt kær. :D Og så er jeg altså ret vild med deres haleform. Jeg kan ikke lide de racer der ikke har en ordentlig "halestigning". (Som f.eks. r.i.r.) Og ægfarven er også rigtig flot. Men ægstørrelsen ???
Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 09 December , 2009, 15:01
Det er ikke kun dine Barneveldere, der lægger små æg.

Jeg troede mine silker var begyndt at lægge æg, men har nu fundet ud af, at det faktisk er mine Orpington der er begyndt, og de er ikke større end silke æg.

Til Kaj... - Det var alså ikke silkerne, der var begyndt at lægge.
Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: Henriette Hall efter 09 December , 2009, 15:27
Har lige været en tur i hønsehuset, og der var 2 æg i redekassen, og mit første vindæg under siddepinden. De andre har lagt rigtige æg lige fra starten, og altid i redekassen. Men her var der altså en høne der tænkte: ups, jeg skal prutte...hov, det var da en lidt fyldig prut ;D
Æggene fra i dag vejede 49 og 50 gram.
Børge- kender det godt. Det var kun på grund af farven at jeg var helt sikker på at de første barnevelderæg ikke kom fra de danske dværge. De er til gengæld helt holdt op med at lægge æg, selv om jeg har masser af lys på både morgen og aften. :-[
Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: mortends efter 09 December , 2009, 15:48
Jeg har en Plymouth Rock, der også lige er begyndtæglægning for ca. 3-4 uger siden - den lægger stadig meget små æg (har ikke vejet dem...)

Jeg kunne også godt tænke mig hvornår man kan forvente at de går op i normalstørrelse...   ???
Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: Finn Jensen efter 09 December , 2009, 16:02
Tja, mine Australorps begyndte i oktober at lægge æg, og de er ved at være i "normal"størrelse, så til foråret skulle de nok være i ok størrelse til at ruge på.
Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: kaj efter 10 December , 2009, 08:15
Har lige været en tur i hønsehuset, og der var 2 æg i redekassen, og mit første vindæg under siddepinden. De andre har lagt rigtige æg lige fra starten, og altid i redekassen. Men her var der altså en høne der tænkte: ups, jeg skal prutte...hov, det var da en lidt fyldig prut ........

Ha ha ha.......der fik jeg  lige mit morgengrin......tak for det og ha´ en god dag :D
Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: PernilleLS efter 10 December , 2009, 14:16
Vores ene sussexhøne har leveret æg siden begyndelsen af november - de har en vægt på mellem 44 og 50 gram. Og så lige et enkelt med dobbeltblomme på 80 gram  /o

De to næste høner er begyndt at lægge æg i denne uge og de vejer heller ikke mere end max 50 gram.

Pernille
Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: kaj efter 10 December , 2009, 14:27
Til Børge....

Nej, de hygger gevaldigt, og er meget aktive fødesøgere, men æg...det lægger de ikke...!
Håber dog de begynder- om ikke før så til foråret...
Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: Lene Lestat efter 10 December , 2009, 14:31
Man starter som lille og så bliver man stor.

Til udrugning af store racer, skal man ikke bruge for små æg. Om omvendt med dværge, der skal man ikke bruge de store æg.

Store racer er MEGET nemme at avle for små og mange dværge kan også bliver for store.

Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: Henriette Hall efter 14 December , 2009, 10:12
Utålmodighed.... det lønner sig aldrig ;). Har lige været ude efter dagens høst ;) her lidt over kl. 10 om formiddagen, og det er en jubeldag!!! For det første var der 3 æg fra 5 høns. Største høst til dato, men jeg ved ikke hvem eller hvor mange af de 5 damer der er i æglægning endnu, selv om jeg selvfølgelig efter i dag godt kan regne ud at det er mindst 3 af dem. Det ene æg var synligt større end de andre, men stor var min jubel da jeg vejede dem. 52, 54 og 62 gr.  ;D Så nu kan jeg jo selv se at det går opad med vægten. Dejligt. Jeg skyndte mig at skifte hø i hønsehuset, så de fik en belønning, og så må jeg nok også hellere ud med en lille godbid til dem. ::)
Titel: Sv: Ægstørrelse
Indlæg af: pilegaarden efter 14 December , 2009, 23:34
Jeg skyndte mig at skifte hø i hønsehuset, så de fik en belønning, og så må jeg nok også hellere ud med en lille godbid til dem. ::)

Er sikker på at dine høns vil påskønne omsorgen, men jeg er også ligeså sikker på at de ikke forstår sammenhængen.

Bare lige så du ikke går amok hvis der nu ikke skulle være 3-5 æg i morgen.  *g