Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Kemal Yasar efter 17 November , 2009, 23:11

Titel: Hønsehus indretning
Indlæg af: Kemal Yasar efter 17 November , 2009, 23:11
Hej

Så fik jeg anskaffet mig et fint lille legehus til mine høns.

Så går spørgsmålet på hvordan i ville indrette det til ca. 6-7 høns så det er dejlig nemt at holde rent?

Har i evt. ideér til placering af siddepinde?

Og hvor skal man have dem til at lægge deres æg?

På forhånd tak



Titel: Sv: Hønsehus indretning
Indlæg af: pilegaarden efter 17 November , 2009, 23:27
Det er lidt svært at visualisere størrelsesforhold fra dit billede.
Men umiddelbart ville jeg foreslå lidt siddepinde i den ene side og lidt redekasser i den anden.
Og pindene ville jeg nok placere i højre side set fra indgangen da det umiddelbart ser ud til at kunne lette rengøring. Kan formentlig klares stående udenfor, hvis pindene er monteret i højre side.
Titel: Sv: Hønsehus indretning
Indlæg af: Marianne Vedel efter 18 November , 2009, 07:09
Jeg vil foreslå et møgbræt under siddepindene, hvis du har sand på brættet, er det rigtig nemt lige at rive nattens klatter ned i en spand, og hønsene træder ikke rundt i dem, for de færdes jo ikke på møgbrættet. Prøv evt. at se i galleriet under hønsehuse.
Og tillykke med legehuset, det ser rigtig fint ud  /o
Titel: Sv: Hønsehus indretning
Indlæg af: Christina efter 18 November , 2009, 14:02
Siddepinde bagerst, forskudt af hinanden, så den ene sidder lidt længere nede end den anden... Altså stadig forskudt, så de ikke klatter på hinanden ;D

Og så måske redekasser i den krog der er mørkest...mine er blot nogle trækasser, som står på gulvet. Mit vindue er placeret på højre side, hvis man forestiller sig man står foran det og kikker på det, som dit billede.

Hvis ikke du kan få sat redekasserne sådan at de ikke står under siddepindene, så var det en rigtig god idé med et møgbræt med sand på. Jeg har bare sand på gulvet, som jeg fjerner med en løvrive indimellem, det giver mig en bedre arbejdsstilling, end hvis jeg brugte møgbræt, da mit hus er så lille.

Og til sidst, hvis du nu brugte kattehuler/toiletter som redekasser, er der jo låg på, som gør dem mørke, og så vil du jo sagtens kunne sætte en redekasse under vinduet f.eks. :)