Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Lene Lestat efter 31 Oktober , 2009, 22:03
-
Er der nogen som ved mere end mig ?
Case :
En race i DK har ikke problemer med Marecks (hønselammelse), tilsvarende race har dog problemer med Marecks i Tyskland og bliver derfor vaccineret mod denne sygdom.
Så er det det at jeg tænker på :
1) Hvis man får nogle af disse dyr til DK, vil de så smitte de danske dyr, fordi de er raske bærere af sygdommene trods vaccinen ?
2) Vil afkommet blive smittet og skal man så fremover selv vaccinere alle sine dyr ?
3) Vil problemet være det samme, hvis man får rugeæg fra Tyskland ? Hvis der overhovedet er et problem.
Jeg kender ikke så meget til marecks, da mine racer ikke har det, 7-9-13, men jeg kender alligevel lidt til at avlere af urdværge vaccinerer deres dyr. Og hvis de ikke gør, så mister de mange.
Kan man egentlig avle sig ud af det. Ved evt. at krydse Tyske dyr med Danske ?
Denne tråd er ikke møntet på nogen speciel race, for det kunne være en hvilken som helst.
-
Takker Lestat for at have formuleret en tråd på et spørgsmål jeg ikke kan finde svar på.
Håber kloge hoveder kan belyse vaccineproblematikken da det vil gøre det meget nemmere for beslutningsprocessen ved køb af nye høns
(en aktivitet jeg holder meget af ;))
Min holdning er at jeg ikke vil have høns der er vaccinerede da jeg vil være sikker på de er livskraftige udelukkende i kraft af deres gener.
Derfor vil jeg ikke købe tysk ...men vil gerne vide hvordan jeg er stillet i forhold til fx. yngel af tyske avlsdyr ?
-
Efter det jeg har læst om Mareks sygdom, så er det yderst smittefarligt.
Mareks sygdom er jo en herpes art, og en gang smittet, altid smittet.
Vaccinationen består i at man tilfører en anden form af samme sygdom, som ikke skader dyret. (En mildere form)
Smitten overføres ikke via æg.
Vaccinationen skal iøvrigt foretages ganske kort tid efter klækning, og problemet herhjemme er, at den portion man køber til vaccinationen rækker til et par tusinde høns, og er ubrugeligt efter meget kort tid..
-
Hvis smitten ikke overføres via æg hvorfor er det så nødvendigt at vaccinere kyllingerne forudsat de kommer væk fra det miljø smitten findes i ?
Ja jeg har læst at man ikke kan isolere høns så de undgår evt smittekilder af mareks . Der jo ingen af os der kan tilbyde laboratorieforhold.
Men da særlige racer er specielt udsat og deres yngel dør hvis de ikke bliver vaccineret må der jo være en eller anden form fra smitte fx via æggeskallen ?Et eller andet der gør at disse racer er specielt modtagelige ?
Jeg ved godt det lyder hårdt når jeg fx spørger om hvad der berrettiger avl af racer der ikke kan overleve uden vaccine ?
Og at avl af disse racer gør at man i Tyskland vælger at vaccinere alle andre måske/måske ikke raske racer ?
Kan vaccinevira mutere og blive sygdomsfremkaldende ?
Er stadig af den overbevisning at lige meget hvor stor tilhænger man er af en evt race, skal den ikke holdes kunstigt i live i hvert fald ikke når det udsætter andre for smittefare hvis fx kyllingerne ikk bliver rettidigt vaccineret.
Og hvis man vaccinerer alle dyr ...hvordan kan man så vide hvilke racer der er bærere af sygdommen eller ej ?
Mange spørgsmål om noget jeg intet aner om ...blot det at det har en betydning for mine nyindkøb af høns. Og det irriterer mig grænseløst da det nu altså er fedest bare at købe løs ;)
-
Det der gør, at det er så smittefarligt er at virus befinder sig i de skæl som der kommer fra fjerene, samt i støvet omkring dyrene. Herfra spredes det så med luften, så let som ingenting. Næsten umuligt at undgå.
Om man skal vaccinere er vel et temperamentsspørgsmål, jeg mener Nej. Vel er det ærgerligt at miste dyr, som regel de bedste, men målet må være, at få så sunde og stærke dyr som muligt.
Læste et sted at vacc.ikke beskytter decideret mod sygdommen, men forhindrer de tumorer, der fremkommer som følge af den og som er årsagen til dyrenes død. Det fik mig til at tænke på, at man måske kan få smitten ind på den måde, da dyrene jo kan være raske smittebærere og ikke viser nogen tegn på sygdom, selvom den er til stede.
Jeg kan forstå, at man vacc. i de store besætninger med industridyr, men ikke at hobbyavlere gør det. Det giver en falsk tryghed og rejser spørgsmål som: Skal man købe dyr fra vacc. besætninger, hvis man ikke selv vacc.?
Der er jo dyr, der ikke angribes, hvilket jo må betyde at de er modstandsdygtige overfor det, ellers havde der slet ingen høns været.
Selv tror jeg, at jeg har haft et par stykker af englænderne, i hvert fald lignede det og de er blevet aflivet og nu venter jeg med lidt gru på det videre udfald. Kun tiden kan vise det. Underligt nok er det de sorte det gik ud over. 2 stks er ikke mange, men rigeligt til at skabe bekymring.Ingen af de andre er blevet angrebet, endnu
Her vil jeg så også lige nævne indavl. Det siger sig selv, at ved indavl kan man styrke, men også svække gener og det ser ud til, at hos visse racer er genet for at modstå Marek blevet svækket så meget, at de fleste dør hvis de ikke bliver vacc.
Den udvikling er svær at ændre for, hvor er de dyr der kan modstå den virus?. Måske en dag kan man DNA teste og dermed finde dyr, der har det gen, der kan modstå eller modsat dem der har genet for at få Marek, men jeg tvivler på, at nogen vil beskæftige sig med det, det er jo "bare høns"
Her er en lang udredning om Marek.
http://www.merckvetmanual.com/mvm/index.jsp?cfile=htm/bc/203602.htm
VH Gunni.
-
Hmmmm ...ja så er det jo enten eller ...enten vaccinerer man eller man gør ikke. Ja jeg gør ikke ...så vil prøve kun at købe dyr der heller ikke er vaccinerede.
Det er som GKV så fint skriver så en temperamentsag da vaccinerede og ikke vaccinerede dyr fint kan have gået i sammen gård. Og man vil kunne købe yngel af vaccinerede dyr underordnet hvor mange generetioner det er siden vaccinen tog sted kan man ikke sikre sig, da det både er genetisk og miljøbestemt.
Har gumlet i teksten om Mareks der blev linket til som jo også skriver at smitten er alle vegne.
Min konklusion må være .... lever mine dyr uden vaccine ..så de sunde ...i hvert fald ser de sådan ud ;)
Nå ja ..man kan ikke gå med livrem og seler altid...men man KAN da prøve :D
-
Håber der kommer nogle indlæg fra dem der ikke deler mit synspunkt ...... ?
-
Jeg har gennem de snart 2 år jeg har haft serama oplevet 4 høner få sygdommen, den sidste her for en lille måned siden. Det har altid været unge høner som har fået det, og endnu har det kun ramt en enkelt og så er der ikke sket mere over et godt stykke tid, men så igen en enkelt. Underligt nok har det været høner alle gange og ikke haner det finder jeg lidt pudsigt, men kan jo sagtens være tilfældigt.
Hvis jeg kunne ville jeg vaccinere, men med den smule vaccine jeg skal bruge så bliver det næppe en realitet.
Men jeg mener nu sagtens man kan vaccinere hvis man vil så ens dyr holder sig raske og ikke får en slem sygdom som mareks. Vi mennesker bliver jo også vaccineret mod alvorlige sygdomme, og det samme gør hunde og katte...så hvorfor ikke også høns ?
-
Er umiddelbart heller ikke den store tilhænger af vaccination. Det kan være påkrævet i særlige tilfælde, men det kan også blive for hysterisk.
Hvis hønsene ellers er sunde og raske, burde de kunne modstå angreb fra vira og bakterier, nøjagtig som vi mennesker kan.
Jeg er lidt af en Darwinist. Survival of the fattest, sorry fittest. ;D
-
Jeg har gennem de snart 2 år jeg har haft serama oplevet 4 høner få sygdommen, den sidste her for en lille måned siden. Det har altid været unge høner som har fået det, og endnu har det kun ramt en enkelt og så er der ikke sket mere over et godt stykke tid, men så igen en enkelt. Underligt nok har det været høner alle gange og ikke haner det finder jeg lidt pudsigt, men kan jo sagtens være tilfældigt.
Nielsen, kan du ikke lige fortælle, hvordan det udarter sig, når en høne får mareks?
Jeg har haft flere tilfælde for næsten et år siden, hvor jeg havde Mareks mistænkt, men har ikke fået noget svar på, hvordan det udarter sig i diagnosen?
Mine høns enten kunne næsten ikke gå rundt, eller lagde sig på gulvet, og kun sparke sig rundt.. De blev selvfølgelig aflivet.. Har ikke haft noget siden, men er da spændt på, hvis jeg skulle gå hen og få nogle orpington kyllinger til foråret.
Det har kun været Orpington og silker, der har været ramt, ikke de Skånske Blomsterhøns.
Glemte lige at sige, at hos Orpington'erne var det kun hønerne, men hos silkerne var der en hane med. Det kan selvfølgelig også ha' været noget andet, ved spring ned fra pinden måske, men jeg kunne ikke se nogen skade ved ham.
-
Der er billeder af syge dyr i artiklen om hønselammelse her på forum .....
Frygteligt at tænke på at lammelserne er resultater af de svulster de får.
Kan godt være jeg bare er hys..og går også ind for survival of the fittest. Vil gerne høre fra alle jer der handler Tysk ...er det noget i ser som et problem ..eller det er bare prisen for det man vil ha´?
Eller ser i det slet ikke som et problem da smitten i princippet er overalt ?
Vil jo egentlig talt helst have uret i mine egne meninger her hvis i forstår :)
Prøver på at finde den sunde fornuft .....altså den gyldne middelvej eller nowet. Indtil videre ser jeg kun de 2 modpoler ....som er :
Hys 1 .....vaccine mod Mareks er af det onde ...skjuler raske bærere af sygdommen ! (det må jo være den jeg hører til )
Hys 2 ..... vacciner ALT ..... målet (specielle racer) helliger midlet (vaccine)
Vil gerne høre fra dem der har stor erfaring med tyske fjerkræ :)
-
Nielsen, kan du ikke lige fortælle, hvordan det udarter sig, når en høne får mareks?
Jeg har haft flere tilfælde for næsten et år siden, hvor jeg havde Mareks mistænkt, men har ikke fået noget svar på, hvordan det udarter sig i diagnosen?
Mine høns enten kunne næsten ikke gå rundt, eller lagde sig på gulvet, og kun sparke sig rundt.. De blev selvfølgelig aflivet.. Har ikke haft noget siden, men er da spændt på, hvis jeg skulle gå hen og få nogle orpington kyllinger til foråret.
Det har kun været Orpington og silker, der har været ramt, ikke de Skånske Blomsterhøns.
Glemte lige at sige, at hos Orpington'erne var det kun hønerne, men hos silkerne var der en hane med. Det kan selvfølgelig også ha' været noget andet, ved spring ned fra pinden måske, men jeg kunne ikke se nogen skade ved ham.
Jamen det var meget som du selv beskriver, at de næsten ikke kunne bevæge sig rundt. Den sidste som havde det skete det med over 2 dages tid, hvilket var meget hurtigt. Første dag noterede jeg bare at hun lå på rede og gik ud fra hun var ved og lægge æg, og da hun lå der fortsat senere på dagen tænkte jeg begyndende skruk. Da jeg så kom ud til dem næste morgen kunne jeg godt se at der var noget galt da hun lå ned men et andet sted end reden, så da tog jeg hende op og kunne se at hun var blevet lam i benene og begyndende lam i den ene vinge.
Den høne var ca 8 måneder gammel, og de andre der har været angrebet af mareks har været omkring samme alder ca 6-8 måneder gamle når de har fået det.
Serama er ellers i følge mange udlandske avlere ikke specielt disponible for mareks, men der er jeg uenig. De er jo fremavlet via mange små racer, uden at jeg vil give bud på nogen af dem så er jeg sikker på at der har været racer inde over som er meget disponible for mareks. Nogle avlere melder at de har ca 1 ud af 100 som får mareks hvilket jo også er meget lavt. Men jeg ligger meget lavere end de 100 og har altså haft 4 i løbet af den tid jeg har haft serama, det kan selvfølgelig skyldes uheld hvilket jeg håber.
Det jeg godt ville vide 100% sikkert var om det nedarves til æg/kyllinger altså om de er bærer eller bare er særlig modtagelige nogle af dem. Selvom som der også er nævnt i tråden er mareks alle vegne i luften/støv så en isolation er umulig for almindelige hobby avlere.
Hver gang jeg har haft tilfælde at det har jeg gået og været nervøs de næste uger for at det skal ramme flere heldigvis har det dog ikke været tilfældet endnu.
-
Nielsen ...ærgeligt med dine tab af høns. Kan godt forstå du kunne ønske dig at vaccinere dig ud af det. På den anden side, tror du så ikke at ved at de modtagelige dyr dør, så får du en stamme af dyr der er modstandsdygtige ? Hvilket du måske ikke får ved vaccination ?
-
Tak for det uddybende svar. jeg kan sagtens se hvorfor det er nødvendigt at vaccinere da man ellers ville opleve uoverskuelige økonomiske tab. Det er jo ikke noget man lige får industri og storavlere med på.
At så mange vaccinerer kunne jo så også forklare hvorfor de få ikke kan avle sig ud af det.
Hvis man dannede fælles front mod ikke modstandsdygtige racer ville det da være et skridt mod at styrke fjerkræs generelle modstandskraft mod Mareks. Hvilket ville være at foretrække da den netop er så frygtelig smitsom ?
Ja ...der ville gå noget avlsarbejde tabt ..ja det ville være et skridt tilbage på mange punkter inden for avl ... men ville bonusen ..at få sunde modstandsdygtige dyr ikke være det værd ?
Er det ikk bedre end at skulle gå bekymret og frygte næste udbrud i sin hønsegård ?
-
Uha, jeg kan regne ud at jeg går en svær tid i møde, da jeg ikke agter at vaccinere. Jeg skal jo ikke lave hundredvis af kyllinger så må nok tage de tab der evt. følger med. :'( :'(
Jeg har stadigvæk kun haft to der var syge og døde og har da været bekymret, de fælder, nogle af hønnikerne ( aracanerne og silkerne) er jo startet æglægning o.s.v.
Jeg håber dog på at de vil klare sig og hvis de gør, må de jo være så stærke at de kan modstå virus.
VH Gunni.
-
Hvilke racer er særligt hårdt ramt?
Jeg synes som sådan begge dele er en god ide, altså ikke at vaccinere men også vaccinere. De høns der er modtagelige mod mareks kan jo godt have gode gener mod andre sygdomme?
Jeg har slet ikke forestillet mig at den sygdom var så slem?
-
Jeg forstår så udemærket dem der vaccinerer, hvis de gang på gang ryger ind i problemer!!!
Det der undrer mig mest er, at det skulle være så nødvendigt. Jeg har her i år fået en del nye høns på matriklen, jeg aner ikke om de er vaccineret eller ej, men jeg har på fornemmelsen at det kun er de Araucanere fra Ludovets der er det og så måske Hellevad, Hampshire og Italienerne, da de kommer fra et større rugeri.
Det er bestemt noget jeg vil spørge ind til en anden gang, hvor jeg skal købe.
Hvor mange af jer herinde vaccinerer jeres kyllinger ????
Er vores Kochins fra Søs, Araucanere fra Lone, silkerne som Viben købte på udstillingen i Silkborg + de blå som hun købte af Stinne, vaccinerede???
Alle har det fint, trives og er som sagt begyndt æglægning de fleste af dem. Alle har været i fældning, hvilket jo kan gøre dem lidt nedtrykte til tider.
Jeg tvivler ikke på alvoren med Marek, men tvivler blot på at alle vaccinerer og alligevel undgår de vist for store tab.
Hvis man helt konsekvent vaccinerer, så tror jeg man med tiden slet ikke kan undgå det og noget tyder jo på at mine englændere kommer fra vacc. besætning, da det indtil videre kun er dem der er blevet angrebet, og kun de mørke af dem ,(de er fra et andet sted), ingen lavendelfarvede.
Jeg ved det kan ske endnu, at der kommer flere til, men nu er det fire uger siden den sidste af de to blev aflivet.De to tilfælde var med 14 dages mellemrum.
VH Gunni.
-
Jeg vaccinere mod new castle og det er KUN fordi det desværre er et lovkrav, når man vil udstille, jeg ville helst ikke vaccinere overhovedet, da jeg ikke ser nødvendigheden med vaccination mod new castle.
Jeg ønsker heller ikke at skulle begynde at vaccinere mod andre sygdomme, men jeg kan godt forstå de avlere som gør det. Især mod mareks som åbentbart ikke kan avles væk.
Jeg har set i en tysk bog : Praxis der hühner- und zwerghuhner af Fritz Schöne og Frank Pescke.
Et vaccinationsprogram hvor der vaccineres 2 gange mod marecks, 1 gang mod cocidiose, 1 gang mod intektiöse bursitis, 3 gange mod new castle, 2 gange mod infektiöse bronchitis, 1 gang mod infektiöse laryngotracheitis, og 1 gang mod aviäre encephalomyelitis. Inden dyrene er 24 uger gamle.
Så det er en ordentlig omgang, og så er det jo lige om alle tyske avlere følger dette program.
-
Mine bliver først vaccineret når de kan bære en fast fodring. Vaccination mod new castle gælder i et år. Læs og se en vaccination mod new castle her : http://www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk/10029040
-
Hej Lugovets. Du har hele vejen været en meget stor hjælp og troligt lagt øre til alle mine spørgsmål.Og Ja, du rådede mig tiol at vacc. englænderne, men de blev jo ruget ud hos Søs og der var bare 13. Jeg synes faktisk det var lidt overdrevent at skulle købe 1000 doser, eller deromkring.
Nu afventer jeg og ser hvad der videre sker, ellers må jeg jo have nogle flere til foråret.
VH Gunni.
-
Der kan helt sikkert avles resistente stammer imod Mareks. Eksempelvis i England og US så kan man næsten ikke avle silker uden at de er vaccineret mod Mareks, men det kan vi jo her. Så vores stammer må i overvejende grad være resistente imod Mareks. Brutalt sagt, så kræver det at der går en del til i starten for at at få resistente stammer mod Mareks...
-
Måske er det skruen uden ende ...menøøøh det er ALT inden for avl jo. Man vil jo hele tiden liiige forbedre, ændre og skabe nyt.
Så må man jo prioritere om det er sunde modstandsdygtige eller specielle racer man vil opnå.
Mit valg falder på sundheden.
Finn...hvor der er vilje er der vej ..og hvor der handles der spildes ;)
Fjerkrækøb er ofte som at købe katten i sækken. man kan ALDRIG helgardere sig. Måske stoler man på den man køber af ...men misæren kan jo være sket flere led tilbage i handelskæden.
Så ja .... mit lille hobbybrug vil altid være følsomt og i risiko for mareks og meget andet. Dog vil jeg prøve at handle ud fra min overbevisning ... og PRØVE at undgå vaccinerede dyr da jeg jo heller aldrig vil gøre brug af dette. Jeps det en lille del af hønseverdenen ...men den er min ;)
<.
-
@ Søs
Er det så høns som er vaccinerede mod marek du vil undgå eller er det også høns som er vaccineret mod new castle ?
-
lestat..rigtig godt spørgsmål ;)
Umiddelbart kun vacinen mod marek.
Nu virker det på mig bare som om at der vaccineres så voldsomt imod mareks når man nu fx over vejer køb af tyske dyr. Der tænker jeg ...jamen så må jeg jo købe dansk eller svensk (og jeg ved godt jeg ikke har en jordisk chance for at tjekke om der har været tyske dyr ind over)Det var det der fik mig til at reagere lige mod mareksvaccinen.
samt det med at der måske bliver skjult genetiske svagheder hos vaccinerede dyr.
Ang newcastle ...jamen det jo ikke ALLE dyr der vaccineres. Fx vaccineres de der skal på udstilling ...men der går en rask uvaccineret stamme rundt hjemme ....så er den hjemmegående uvaccinerede stamme bevis for at udstillingsdyrenes sundhed.
Nu ved jeg ikke om der er racer der er specielt modtagelige for newcastle ?
Er der ikke det, vil min konklusion at begge vacciner hjælper mod sygsommene MEN den mod mareks skjuler evt genetiske svagheder.
Jeg er godt klar over at der er stor forskel på principper,holdninger og de reelle muligheder man har i praksis. Men det vigtigste synes jeg er at man tager stilling :)
-
Der findes racer der har stor modstandskraft overfor Newcastle, i Hans Ranvig præsentation fra Gl. Estrup er der nogle egyptiske racer der "kun" har 20% dødelighed overfor ND, mens andre havde 100%. (kan hentes i download-sektionen)
Men langt de fleste racer kan rammes af ND, dog er ND jo ikke noget faktisk problem i Europa hvor der meget sjældent sker udbrud. I Sverige må der jo ikke vaccineres og der sker da og til udbrud men som oftest i erhvervsbesætninger. Så hvis det ikke var for erhvervet (og eksportproblemer ved udbrud) så var der ikke noget vaccinationskrav i Danmark. Ved Mareks er der jo ikke noget eksportproblem og derfor heller ikke noget vaccinationskrav.
-
Der er jo mange indgangsvinkler i sådan en debat. Jeg er ganske ny i dette her, men havde da regnet med at, hvis jeg ellers gjorde som jeg plejer, passede mine dyr godt og gav dem gode forhold, ja, så skulle jeg blot frygte ræven og høgen.
Mit ideal ville da være, at de små høns lagde æg, blev skruk og fik nogle kyllinger, men ikke alle høns bliver skruk.Her kan jeg forstå det, når vi taler om industrihøns, men at man med adskillige racer også har en manglende evne til at de selv kan ruge synes jeg er lidt af en falliterklæring fra opdrætternes side. At man uden videre har accepteret sådan en mangel, i stedet for at sørge for at holde nogle stammer der kan selv. Det gen er simpelthen forsvundet ud af racen.
Bevares der findes rugemaskiner, men det burde ikke være en nødvendighed i det lille private hønsehold.Det er da fint nok at man på den måde får lidt ekstra, men så skal hønemor også have lov til selv at prøve.
Ligeledes mener jeg virkelig, at man skal bestræbe sig på, at det er sunde stammer der avles på, OK måske går der i første omgang nogle udstillingsdyr tabt, men det er så prisen. Ellers vil det være forbeholdt de få, at have "fine" dyr, mens resten hellere vil nøjes med mindre og så ikke have de store problemer.
At generne ændres henad vejen er jo blevet bevist netop i industrien, hvor de såkaldte Plymuth Rock ikke har et stop for at æde, de æder sig simpelthen ihjel, hvis de bliver for gamle og egner sig overhovedet ikke til andet end at slagte. De æglæggende lægger æg til de er slidt op i en alder af to år.
Sådan må det også være, når vi taler om at være resistense overfor visse sygdomme, hvis man bare over een kam vaccinerer, finder man aldrig de dyr, der er de stærkeste, men efter min mening kan man risikere, at fjerne de gode gener for overlevelse.
Det sjove går ligesom af, hvis man skal til at vaccinere for et hav af sygdomme, for at få kyllinger igennem.
Det burde ikke være en videnskab, at have opdræt af høns, lige bortset fra kendskabet til, hvad der er racepræget for de forkellige racer. Det er jo den sjove del af det.
VH Gunni.
-
@ GKV
Angående det med rugemaskine, så er det en nødvendighed hvis man vil udstille at kunne lave kyllinger først på sæsonen, især ved de store racer, så de kan blive store nok til udstillingerne senere hen.
Det er også nødvendigt med rugemaskine hvis man vil avle et større antal kyllinger, som der skal bruges i den videre avl. For desværre bliver der altid mange haner (som heldigvis kan spises)
Selvfølgelig er det mest naturligt at have skrukker med kyllinger, det kan vi sagtens blive enige om.
Og for det lille hobbyhønsehold er det vil egentlig heller ikke noget problem, hvis bare valget er en race som skrukker.
-
Hvorfor ER det egentlig at udstillingerne ligger på den tid af året ?
-
Når kyllingerne laves om foråret, så er ungdyrene klar til udstillingerne og derfor ligger de sidst på året.
-
@Gunni
(og alle jer andre)
Et eller andet sted synes jeg jo også, at en skrukhøne må være den naturlige måde at få kyllinger på.
Jeg har bare en race, der aldrig nogensinde skrukker. Og det kan vi jo godt synes er noget unatur.
Racen er bevidst skabt sådan allerede tilbage i 1500 tallet, fordi man ønskede sig høns, der lagde mange æg og altid æg uden skrukpauser. Kyllinger har man jo så fået via de høns, der skrukker meget.
Man kan vel sige, at det er en form for "tidlig industri-æglægger", som du også er inde på. I dag er mine brakler jo forlængst overhalet af andre racer i industrien - og er herhjemme næsten forsvundet, til fordel for andre typer af høns.
Men de er jo stadig kønne, sjove høns, som lægger masser af æg og spiser meget lidt - netop de egenskaber, der gjorde dem populære en gang.
Så for mig er den manglende skrukken et mindre problem i forhold til racer, der har deciderede fysiske problemer (hår i øjnene og den slags).
-
Jeg er ikke så firkantet som det måske lyder, jeg synes blot man skal have så meget af de gode ting med som muligt, især når avlen er under kontrol.
Nogle af racerne er jo oprindeligt avlet som æglæggere og det er da klart at man har set det som en fordel at hønsene ikke skrukker ustandseligt.
Jeg synes det er lidt træls, hvis man når dertil at man kun kan have opdræt, hvis man vaccinerer i alle ender og kanter, samt at man er nødt til at anskaffe rugemaskine, hvis man bare vil have et enkelt hold kyllinger, fordi lige netop den race man synes bedst om ikke er i stand til selv at klare ærterne.
VH Gunni.
-
Jeg er på mange måder ganske enig med Gunni, men jeg har jo også en race der er fremavlet til at lægge æg, og derfor ikke er kendt som en god skrukker. Og det irrriterer mig meget, men jeg er altså forelsket i mine smukke barneveldere og deres fine mørke æg.
Det jeg vil prøve at gøre er, at deres æg skal udruges af mine små dværge. Jeg har nemlig hørt, at hvis kyllingerne bliver udruget af en høne vil de selv være mere tilbøjelige til at ruge deres egne æg ud. Det er så mit håb at jeg ved at udvælge de høner der lærer selv at ruge, engang kan fremavle en stamme barneveldere der kan ruge. Aner ikke om det kan lykkes på den måde, men forsøges skal det. Er der nogen der har erfaringer med det???
-
Jeg har en sussexhøne til at ruge hos mig. Og en rugemaskine.
Jeg har haft tænkt samme tanke som du, men vores gamle brakel-pusher (han har haft brakler i over 30 år) siger, det ingen forskel gør. Det er genetisk, at de ikke skrukker. Han har i alle årene haft en enkelt høne af anden race til at skrukke, eller købt kyllinger. Det er jo det med gener - når de først er fjernet, så er de der virkelig ikke! (Og derfor, de godt må blive :) )
-
Nu er det jo sådan, at træerne ikke vokser ind i himlen, ::)
og der er den risiko ved at vaccinere,
at immunforsvaret får så travlt med vaccinerne, at det ikke har overskud til at bekæmpe de aktuelle infektioner.
Har læst at canadiske forskere har fundet, at helt op til 60% af immunforsvaret konstant kan være beskæftiget med dem.
http://www.scumdoctor.com/Danish/vaccination/Dangers-Of-Vaccination.html
Jeg er en af dem, der har prøvet at have et barn med kronisk ørebetændelse efter de vaccinationer, børn fik omkr 1970, så jeg er nok lidt forudintaget,
men jeg mener, at man kun skal vaccinere, når der virkelig er brug for det.
Havde en kylling med Mareks i sommer, den første nogensinde, men vil helst have en resistent stamme, så her bliver der ikke vaccineret. /o
Vibeke
-
Og det irrriterer mig meget, men jeg er altså forelsket i mine smukke barneveldere og deres fine mørke æg.
Det jeg vil prøve at gøre er, at deres æg skal udruges af mine små dværge. Jeg har nemlig hørt, at hvis kyllingerne bliver udruget af en høne vil de selv være mere tilbøjelige til at ruge deres egne æg ud. Det er så mit håb at jeg ved at udvælge de høner der lærer selv at ruge, engang kan fremavle en stamme barneveldere der kan ruge. Aner ikke om det kan lykkes på den måde, men forsøges skal det. Er der nogen der har erfaringer med det???
Det har ikke noget på sig, om kyllingen er ruget ud under høne eller i rugemaskine. Det er bare en gammel skrøne...
Iøvrigt så er der "massere" af barnevelder der ruger. De første barneveldere jeg havde var der 2 (ud af 4) der skrukkede flere gange. På nuværende tidspunkt har jeg en enkelt barnevelder høne og den får lov til at blive fordi den skrukker HVERT år og passer sine kyllinger helt fantastisk.
Danny
-
Så må jeg jo bare håbe mine har lidt instinkt tilbage. Jeg ved at mine barneveldere kommer fra stammer, der er blevet ruget ud i maskiner i generationer, så det er ikke til at vide. Jeg må håbe det bedste, og ellers bare sætte min lid til mine trofaste dværge. En skam det var en ammestuehistorie. Ellers kunne vi jo måske få nogle flere naturligt rugende racer.
-
Det er rart at læse at der trods alt også er høner der skrukker af de ellers ikke skrukkende racer og at man passer på dem.Selv har jeg haft et par enkelte af disse røde industrihøns, jeg ved ikke hvad de hedder, men desværre blev hele kyllingeflokken rævemad.
For at vende tilbage til det med at vaccinere, ja så har jeg altså været en del på nettet og søge,indrømmet diagnosen er skræmmende og måske har jeg en lang sej vej foran mig, men jeg vil nok prøve alligevel.
Jeg sakser lige lidt fra det svenske forum.
Åtgärder:Eftersom det inte finns någon bot, ingen medicin och inget hopp för insjuknade djur så är det endast förebyggande åtgärder som kommer ifråga.
Att avliva hela besättningen och skaffa nya höns är inte någon bra idé. Smittan finns kvar så länge, ca. ett år både i hönshus och utomhus, och du vet inte heller vad du får - vilka eventuella sjukdomar de bär på som kan visa sig vid miljöombytet vid inköpet o.s.v.
1. Resistensavel:
Låt hönorna kläcka fram så många kycklingar de vill och räkna kallt med att merparten insjuknar och dör MEN de som överlever blir resistenta = motståndskraftiga och hjälper då till att bygga upp en stark flock. Deras kycklingar har ett mycket bättre utgångsläge än deras mammor, eftersom de får antikroppar med sig från början som skyddar dem de första tre veckorna. Denna tid har de då på sig att bilda egna antikroppar. De som inte klarar detta blir sjuka, men de starka har då hunnit med detta och förblir friska - och resistenta.
Då det är dags för dessa hönor att få kycklingar så är de i ett ännu bättre läge eftersom antalet sjuka minskat och så även halten smittoämnen. Nackdelen med denna resistensavel är endast, som jag skrev i inledningen, att då något år gått och smittan försvunnit så är man på ruta "gå" igen. Det finns ingen mareksmitta kvar så kycklingarna har ingen smitta att bilda resistens mot och får man då in smittan igen så är det bara att börja om från början igen...
2. Under tiden som resistensaveln fortskrider kan man hjälpa dem en hel del med att ge dem optimala betingelser så de mår så bra och är så starka det någonsin går.
a) Frekvent städning:
Vilket resulterar i minimalt med damm inne i hönshuset och därmed hålls andelen smittämnen nere på en, för hönsen, så låg och hanterbar nivå som möjligt. Tänk bara på att inte damma så det blir "Lützendimma" därinne för då få det ju motsatt effekt! Dammningen måste sker då hönsen är ute och med samtidig vädring så man förhindrar att dammet virvlar omkring därinne. Glöm inte att massor av damm fastnar på smutsiga fönster varför även de torkas och hålls rena.
Hönshuset ska hållas rent, torrt och ljust för maximal trivsel och välbefinnande!
b) Omedelbar avlivning av ALLA djur som visar det minsta lilla sjukdomssymtom!
De smittar oerhört just vid insjuknandet. För att hålla smittomängden nere - och för att bespara djuret lidande - är det mycket viktigt att det sker direkt!
Här gäller "hellre fälla än fria" så risken att man avlivar djur som inte alls har marek, utan bara kanske är lite tillfälligt hängigt av någon annan banal orsak är stor, men det är trots allt bättre att det blir så med något djur än att ett insjuknande får vara kvar!
c) Hönsen ska beredas maximal allmänkondition:
Genom att noga tillföra hönsen optimal näring hålla deras immunförsvar på topp så hjälper man dem att vara så starka som möjligt. Starka djur i bra allmänkondition har större chans!
Multivitaminer, alger, groddar, färsk frukt och grönsaker vid sidan av den vanliga foderstaten av varierade sädesslag (titta gärna vilken foderblandning jag använder: Foder)
Ljus ( putsa fönstren i hönshuset!), sol, frisk luft och utevistelse vid tjänligt väder är allmänkonditionshöjande. Se dock till att de inte blir avkylda - av snålblåst, regn och alltför råkall och fuktig luft. Höns är ju vanligtvis mycket härdiga, men i detta läge så måste man skydda dem då man får räkna med att de inte har några reserver att ta av eftersom deras kroppar är fullt upptagna att bekämpa viruset. Vi människor måste ju också passa oss för sådant om vi blivit utsatta för smitta och inte vill bli sjuka. Är vädret dåligt kan man låta dem vara ute bara en stund medan man själv vädrar och dammar.
Sedan är det bara att hålla tummarna för sina stackars hönor och vänta tills de klarat av pärsen och" fienden är slagen till marken"!
Hele linket her.
http://web.telia.com/~u64006586/snurr.htm#Mareks
---------------------------------------------------------------------------------------------
Som I kan se er der ikke den store forskel på dette indlæg og det første jeg henviste til.
ang, selve vaccinen er her en udredning, også på svensk.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Alla smittade höns utvecklar inte Mareks sjukdom
Flera olika faktorer påverkas utgången av en infektion:
Virusvariant (Olika MDV-varianter har mycket varierande grad av sjukdomsframkallande förmåga. Vissa MDV är inte sjukdomsframkallande alls medan andra varianter kan orsaka sjukdom hos majoriteten av de höns som infekteras.)
Smittdos
Djurtäthet (Antalet djur per ytenhet i hönshuset.)
Ålder vid smitta (Fåglarna är som känsligast som nykläckta.)
Ärftliga faktorer (Den ärftlig motståndskraften mot Mareks sjukdom varierar mycket mellan olika raser, hybrider och individer.)
Kön (Hönor anses vara känsligare än tuppar.)
Allmän hälsostatus (Andra sjukdomar och näringsstatus.)
Stress
Vaccination
Rekommendationer
Kontakta veterinär vid sjukdomsutbrott eller förhöjd dödlighet i en fjäderfäflock. Symptom som liknar Mareks sjukdom kan även ses vid vissa andra allvarliga sjukdomar.
Avliva höns med misstänkt Mareks sjukdom.
Var försiktig vid inköp av djur. Det är säkrare att köpa befruktade ägg än levande fåglar.
Byt kläder och skor efter besök i andras fjäderfäflockar.
Utrusta besökare i den egna flocken med skyddskläder och stövlar.
Håll god hygien i hönshuset.
I hobbyflockar med dödlighet p.g.a. Mareks sjukdom kan sjukdomen på sikt kontrolleras genom avelsåtgärder. Använd äldre friska fåglar i avel. Efter några generationer ökar den ärftliga motståndskraften.
Link her:
http://www.sva.se/navigera/Djurhalsa/Fjaderfa/Virussjukdomar/Mareks-sjukdom-honsforlamning-/
VH Gunni.