Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Gnidding efter 01 Juli , 2009, 21:13

Titel: Nybegynder: Går ænderne hjemmefra?
Indlæg af: Gnidding efter 01 Juli , 2009, 21:13
Jeg er fuldkommen ny og endnu kun ved at søge info og forberede mig... planen er, at vi skal have ænder (moskus og måske også de hersens store, smukke brune R-et eller andet ;D).

Vi har et gammelt muret hønsehus, som skal sættes i stand og rengøres inden ænderne hjemkøbes. Der skal bygges andegård og "badeanstalt" og ja... planen er jo så også, at ænderne i princippet skulle have lov at daffe omkring i vores have om dagen uden at denne nødvendigvis skal indhegnes af den grund. Vi bor langt ude på bøhlandet på en gård for enden af 350 m grusvej - her er største trussel således naboens trafik og naturligvis rævene (der er ca. 300 m til skoven).

På den anden side af skellet har vores nabo en pæn sø vi ikke kan matche med vildænder/gråænder, som fodres... Den ligger ikke umiddelbart op til vores have, hvor andegård mm. vil være. Der er en lille hestefold imellem nabo og have...

Spørgsmålet er: Vil mine ænder mon blive hjemme?
Er jeg nødt til at hegne haven ind, hvis jeg vil holde ænderne hjemme?
Titel: Sv: Nybegynder: Går ænderne hjemmefra?
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 01 Juli , 2009, 21:34
Hej Gnidding.

Og velkommen til, herligt med lidt flere svømmefugle medlemmer  :D

Både Moskus og Rouen ænder løber sjældent ret langt hjemmefra, Moskus ænder kan dog godt finde på at tage en flyvetur, de flyver helt godt... Rouen ænder er for tunge til at flyve.

Jeg vil mene at hvis du holder dem indespærret nogle dage når du får dem hjem, så de lige vænner sig til deres nye hjem, og de iøvrigt har bad og foder inden for rækkevidde, så skal de nok blive der...

Moskus ænderne kan du evt. stække så de ikke kan flyve.

Held og lykke med det hele  ;D
Titel: Sv: Nybegynder: Går ænderne hjemmefra?
Indlæg af: Gnidding efter 02 Juli , 2009, 12:25
Tak for svaret Bjørn   :)
Ja - har altid syntes godt om ænder, og min mand ønskede sig moskusænder allerede før han mødte mig ... så, nu skal vi bare have gjort klar til det.

Er rigtig glad for at læse, at de formentlig vil blive hjemme, hvis bare vi sørger for ordentlig bad og foder.  ;D



Titel: Sv: Nybegynder: Går ænderne hjemmefra?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 02 Juli , 2009, 12:32
Velkommen på forum, Gitte, jeg håber, du kan få hjælp til dine ænder, her må jeg desværre melde pas   :D
Titel: Sv: Nybegynder: Går ænderne hjemmefra?
Indlæg af: Vipse efter 04 Juli , 2009, 09:25
Velkomme til forum.....et videncenter uden lige   <I

Mine moskusænder går ingen steder  :D De har foder, vand, rugehus og en sø at bade i  :)
Jeg har kun stækket min andrik, og ingen af de andre har forsøgt at tage på udflugt, bortset fra vores andemor fordi andrikken ville parre sig med hende, da hun lige havde fået ællinger  ::) DET ville hun absolut ikke finde sig i, så hun lettede lige på stedet og fløj over hegnet  :o

Min snarrådige mand greb hende simpelthen i luften (sejt) og sendte hende retur  ;D

Du kan nemt stække dem ved at klippe vingefjerene på den ene vinge, hvis du vil være helt sikker på at de ikke smutter på udflugt!!
Titel: Sv: Nybegynder: Går ænderne hjemmefra?
Indlæg af: Pjaltenborg efter 04 Juli , 2009, 10:02
Da jeg havde ænder rendte de heller ingen steder. Altså botset fra når der var høstet majs..... ikke 10 vilde heste kunne trække dem hjem med al den efterladte majs der flød ude på marken. Men de kom da hjem om aftenen ...eller hvis jeg gik ud og hentede dem. Ville ikke stole på at mine ville kunne ignorere en dejlig sø i nærheden hvis de føst fik øje på den. Men jeg er sikker på de ville komme hjem igen efter en evt badetur.
Titel: Sv: Nybegynder: Går ænderne hjemmefra?
Indlæg af: Gnidding efter 04 Juli , 2009, 10:57
Tak Marianne, Vipse og Søs  ;D

Jeg glæder mig mere og mere til at se dem vandre omkring i haven... der er allerede et mindre vandhul, som dog skal saneres og gøres større og vi har faktisk haft majs 4 meter fra stuevinduet flere somre (i år er det så foder-ærter) ;)

Arjh... der er så meget, vi skal ha ordnet inden vi finder ænderne... men jeg må sige, jeg er allerede voldsomt overrasket over, hvor smukke og spændende, de faktisk er :)
Titel: Sv: Nybegynder: Går ænderne hjemmefra?
Indlæg af: HanneJ efter 13 Juli , 2009, 13:53
Hej Gnidding og velkommen til....

Vi har i et par år haft moskusænder og de har en kunstig sø samt mulighed for spadsereture i haven (bor også på landet). Vi stækker ikke vore ænder da vi bor i et ræverigt område, men trods det har den været på besøg flere gange årligt med store eller mindre held. Det er en fordel at ænderne har en sø med en pæn stor overflade hvor de kan søge tilflugt for ræven.....når alle vore ænder samt gåsen svømmer rundt i søen, så ved jeg at ræven har været forbi og lurekigge...

I alle årene er der kun 1 and der engang valgt at flyve væk - jeg fandt den hos en nabo 500 meter væk, men fange hende kunne jeg ikke. Hun søgte op til en vandhul med vildænder, men pudsigt nok kom hun efter ca. 10 dage selv hjem igen.
Titel: Sv: Nybegynder: Går ænderne hjemmefra?
Indlæg af: pilegaarden efter 15 Juli , 2009, 23:27
Hej Gnidding.
Også et velkommen på Forum herfra. Jeg har 1.2 moskusænder i indhegnet dam, men hegnet er ikke for at holde ænderne inde, men derimod for at holde ræven ude. Den ene af mine hunner er en eminent flyver og ville så let som ingenting kunne flyve ud over hegnet, hvis hun ville. Andrikken derimod er lidt (læs 'meget') tung i måsen. Hvis han fik et par hundrede meters startbane ville han måske kunne komme over hegnet, måske. Og mon ikke det faktum at andrikken bliver på stedet også får hunnerne til at blive. At der er en nærliggende sø med ænder tror jeg ikke betyder så meget, da disse ænder formentlig ikke 'forstås' af moskusænder. Moskusænder giver jo stort set ikke lyd fra sig.
Held og lykke med projektet.
Titel: Sv: Nybegynder: Går ænderne hjemmefra?
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 17 Juli , 2009, 11:28
Jeg har kontakt til en mand med Rouen-ænder hvis det var dem du gerne ville have fat i?
Jeg har selv lige fået rouenællinger og de er bare søde, men de vokser godt nok hurtigt. Men jeg brugte lang tid på at finde dem, de er ikke så nemme at få fat i.
Titel: Sv: Nybegynder: Går ænderne hjemmefra?
Indlæg af: Thomas Dalgaard efter 21 Juli , 2009, 10:32
Først: Glæd dig. De er s.. hyggelige at gå og kigge på.

Pas på rævene. Jeg bor i et område med usædvanligt mange ræve (sådan kan det i hvert fald virke) og har ofte problemer med dem. Hvis først de finder ud af at du har løsgående ænder, kommer de ofte igen, eller alternativt slår de alt det de kan fange ihjel, for så at lade det ligge til senere. Min erfaring er, at enten skal der strøm til at holde rævene væk, eller så skal der graves f.eks. eternitplader eller lignende ned i jorden.

Hyg dig med dem.