Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Marie-Louise efter 27 Maj , 2009, 10:03
-
Hejsa, alle I mega-erfarne hønseelskere ;) Godt råd savnes
To mere af mine høner er skruk - og da de to huse/hønsegårde, jeg allerede har indrettet til dette formål - er optaget af hhv. skruk og høne m. kyllinger, bliver jeg nødt til at spørge, om jeg kan lade de to nye damer ligge i hønsehuset - sammen og i de øvrige høners og hanens selskab? Jeg kan måske bruge et kaninbur til den ene af dem - men der kan ikke blive tale om 'egen gård'. Går det an? Ville I turde prøve? ??? Eller skal jeg 'bare' nøjes med de 8-9 kyllinger, jeg har fået/får fra de to, der først blev skruk? :-\
-
Marie-Louise.
Du kan ikke have 2 skruk høner med hvert sit hold, gående i samme gård.
Hønerne vil hver især passe på deres afkom, og vil uden tøven slå en "fremmed" kylling ihjel, så det kan ikke anbefales.
Tro mig jeg har oplevet det med en kylling der var fløjet over et hegn og ind til en anden "mor".
-
Jeg har haft skrukker til at ligge på æg i hønsehuset sammen med de andre. Der kan dog ske at de andre høner lægger "nye" æg i reden mens skrukken er af den. Så det er nok en god idé at mærke rugeæggene op med blyant og så checke reden for nye æg.
Jeg flyttede dog skrukken inden klækningen så hun havde fred til det og de første dage i kyllingernes liv. Der gik dog ikke mere end 2-3 dage, så marcherede hønsemor med kyllinger ind i hønsehuset igen og flyttede ind i en redekasse der. Selskab skulle der åbenbart til. ::) Hun har siden gået sammen med resten af flokken og der har ingen problemer været overhovedet.
-
Men så kan det jo være, jeg skal forsøge, om hende med de snart 3 uger gamle kyllinger har lyst til at flytte tilbage til hønsegården. Så bliver der jo en lille parcel ledig... De har gået således, at der blot er net imellem gårdene, så de er vant til synet af hinanden. Er det mon en god løsning / et forsøg værd?
-
Jeg har nu to gange haft ikke mindre end tre skrukker, der skrukkede samtidig, og hvor æggene også klækkede indenfor de samme døgn, og lige pt har jeg to liggende (lige startet) og de vil også klække samtidig.
Begge de to tidligere gange har alle tre skrukker passet kyllingerne i fællesskab, og kyllingerne har betragtet alle tre som "mor" og alle kyllingerne er blevet passet lige godt af alle tre høner.
*p
Begge gange er rugningen i øvrigt foregået i hønsehuset sammen med de andre høns og hanen.
Når det så er sagt, vil jeg ikke udtale mig om hvordan det kan gå, hvis der er stor aldersforskel mellem de to kuld.
Du kan se billeder af mine to hold kyllinger i mit galleri, enten i Kyllinger 2008 eller det med dværgaraucana som er fra i år.
Jeg ville aldrig være nervøs ved at lade mine høns ruge sammen og passe kyllingerne sammen, men det er jo bare, hvad jeg har erfaret.
-
Det synes jeg du skulle tage og prøve. Jeg ville i hvert fald gøre forsøget. :) Skrukken vil sikkert "forsvare" sit afkom hvis det bliver nødvendigt og forhåbentligt finder den lille familie sig roligt tilrette. Men jeg ville lige holde et vågent øje med dem i starten.
-
Vi flyttede i sidste uge en høne med fire kyllinger på tre uger tilbage til flokken. De havde også stået i skrukkehuset med løbegård lige op ad hønsegården de sidste to dage. Da kyllingerne begyndt at gå rundt, skulle en af de gammel høner lige marker sig. Hanen røg frem og satte hønen på plads - og viste kyllingerne maden (og han er ikke engang deres far, det fjols....). Siden har der ikke været problemer. Deres mor holder også øje med optræk til ballade.
-
Ok, misforstået fra min side, ::) jeg læste det som 2 høner med hvert sit kuld skulle lukkes sammen, deraf mit svar. ;)
2 Høner der ruger og får kyllinger samtidig, kan sagtens gå sammen, og passer iøvrigt kyllingerne for hinanden.
-
@Lars Erik - og derfor lærte jeg lige dobbelt så meget, og det var jo fedt, når man liiige er med på en kigger ;D
-
Jeg har kyllinger fra sidste uge og får igen i morgen - kan de gå sammen i samme indhegning - der hvor deres skrukhus også er?
Kyllingerne kommer ind i mellem til at gå ind til den skrukke og så hakker hun efter dem - og hvis mor og kyller er inde hos den skrukke hakker mor efter skrukkens æg?!?!
Jeg tolker det som om det nok ikke kommer til at gå ???
-
Barnikow77
Det er ikke anbefalingsværdigt, se svar tidligere i tråden ;)
-
Jeg har to silker, som har fået kyllinger samme dag.
Det lader til de passer hinandens kylling og hygger sig sammen.
Kyllingerne render fra den ene høne til den anden...
Dog putter de altid hos deres moooar ;)
-
Det er der flere her på forum der har oplevet.
Når de har æg, klækning og kyllinger simultant oplever de det vist ikke kom noget forfærdeligt at den anden er der.