Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: SusanB efter 14 Maj , 2009, 18:55
-
Hej alle erfarne :)
Som forholdsvis nystartet hønseejer har jeg lige et spørgsmål vedr. udseendet på æggenes overflade.
En del af æggene fra mine Jersey kæmper har en meget ujævn, nærmest "rufflet" overflade, som om de har spist for meget sand, der har sat sig i skallen.. Det er lidt svært at forklare, men håber nogle kan give mig hjælp med årsag hertil, og om det er normalt? ???
Jeg vil nemlig gerne være helt sikker, når jeg vælger æg til rugning?
De får havre, æglægingsblanding samt skaller og en masse grønt..
Hilsen Susan
-
Nogle æg er matte, andre er glatte, og andre igen er "rufflede."
Jeg har selv en høne der (når hun ikke er skruk) lægger æg med en noget ujævn skal, og de ser ud til at klække ganske fint. En anden høne lægger æg med næsten spejlblank skal, men med en ganske lille smule ujævnhed øverst, ikke ulig grus på en malet overflade. De klækker i hvert fald fint.
Så frygt ej. :D
-
Hej Magnus, tak for svaret, så tror jeg at jeg tager chancen :)
Hilsen Susan
-
Hejsa
Jeg købte mine høns for ca. 3-4 uger siden og den første uge lagde de meget tyndskallede æg med den samme ru og uregelmæssige overflade som du beskriver.
MEN!!
Efter en uge begyndte de at lægge fuldstændig fine glatte og blanke æg.
Jeg bilder mig selv ind at hønsene havde stress af flytningen og at det på en eller anden måde har påvirket skallen på æggene - er det helt forkert opfattet? ???
-
hvis de lægger for mange æg, kan de også blive tyndskallede. Vi kan også ind i mellem få mget små helt forkerte æg. Det regulerer sig igen.