Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Maria2aaen efter 16 Februar , 2016, 09:26

Titel: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Maria2aaen efter 16 Februar , 2016, 09:26
Jeg synes bare slet ikke mine høns leverer! :-\

jeg har tre dværg kochin og pt tror jeg ingen af dem lægger æg. Den ene rugede et hold kyllinger ud i november, i januar begyndt hun at lægge æg igen, og så hele februar ...  Intet. De andre to dværg kochin fra april sidste år, har aldrig lagt et eneste æg... Skal de ikke snart igang ??? ? Mine svenske blomster er heller ikke gået igang endnu. De er fra maj sidste år, og den ene lagde lidt æg i sept.-okt. Men så intet siden. Den anden har heller ikke lagt æg endnu  ::) Mine farverolles, der er den ene lige gået igang, den er fra 2014. De andre har jeg mistænkt for måske at være 2013 høner - er det så slut for dem? Eller kan jeg forvente lidt æg her i sæsonen fra dem?

Hvornår kan man forvente at dværgene begynder at skrukke? Jeg håber jo naturligvis på påske kyllinger, men så skal det jo snart være...
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 16 Februar , 2016, 20:52
Æggene burde komme nu. Har du tjekket for utøj? Jeg giver dig ret i, at antal æg lyder temmelig lavt, når du har så unge høner. <A
Titel: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Lene Lestat efter 16 Februar , 2016, 21:26
Den har da været i fuld sving de sidste par måneder og rugemaskinen snurre sjovt nok også og det er selvom det er racehøns, som  ikke lægger æg, men gudskelov ved de det ikke
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Lene Lestat efter 16 Februar , 2016, 21:29
Men prøv at tjekke for utøj for det har stortrives i denne milde vinter vi har haft, og hvis ikke de har utøj, så kig lidt på fodringen.
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Raziel efter 16 Februar , 2016, 21:31
Kan de evt komme til at lægge æg nogle steder du ikke har opdaget?
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Henrik givskud efter 16 Februar , 2016, 22:02
Har de 14 timers lys for ellers kommer der ikke æg, jeg får masser af æg fra mine orpington og marans, og de får ikke andet end halv byg og halv guldkorn som de spiser op til aften, og en håndfuld spiret korn til morgen, og så ensilage et par gange om ugen. Billigt, men effektivt
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Maria2aaen efter 17 Februar , 2016, 16:08
Hmm... De går jo frit i haven, så de kan godt ligge dem steder jeg ikke kan finde dem. Men synes bare jeg har været rundt og kigge over det hele 🤔

Jeg havde også mistanke til ægtyve af den firbenede variant - vi har både hund og katte, men jeg finder ikke æggeskaller nogetsteder heller. Og så stor er haven altså heller ikke... Men jeg har heller aldrig set nogen af de unge høner i nærheden af redekassen. Og vi har aldrig mere end et stort og et dværg æg af gangen. Så derfor gik jeg udfra de andre bare slet ikke var begyndt æglægning endnu...

Æv, træls hvis de lægger dem et mystisk sted !
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Maria2aaen efter 17 Februar , 2016, 16:44
Forresten, jeg synes de ser super fine ud i fjerdragt. Men skal nok lige gå kigget efter utøj. Nå ja, og så får de jo ikke 14 timers dagslys endnu. Vi har ikke kunstigt lys hos dem. Så deres dag er vist ca fra kl 7.30-17.30 og det er jo kun 10 timer. Nu prøver vi at tænde lyset dernede og så ellers tjekke for utøj.

Af foder får de æglægningspiller ad libitum, skaller, diverse Rester fra husholdningen og enten en stor skovlfuld hønsekorn, knækket majs eller en halv spandfuld rester fra salatbaren på min mands arbejde 👍 Får de mon for meget guf, så de ikke gider spise æglægningspillerne? De kommer ud i haven og går frit om eftermiddagen og weekenden.
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Gok efter 17 Februar , 2016, 19:22
Jeg syntes, at dagen var for kort for gokkerne, så derfor installerede jeg en LED lysliste på ca. 10 Watt i hønsegården. Det var midt i December, og havde en rigtig god virkning, for hønsene udnyttede den ekstra lyse tid, til at sandbade og meget mere, og jeg havde indtryk af, at de nød de ekstra lyse timer.
Lyset dækker også arealet foran hønsegården, så de kunne være både ude og inde (fra gården) og det bliver virkelig udnyttet.
Samtidig begyndte de fire Dværgdotter at lægge æg. De var på det tidspunkt ca. syv måneder gamle.
Deres mor og moster begyndte også (igen) at lægge æg.
Jeg får 3-4 æg pr. dag fra seks Dværgdotter.
Ingen tvivl om, at lyset har haft en betydning.

Desværre kunne gokkerne ikke administrere denne ekstra fritid, for de foretrak at blive i hønsegården så længe som muligt, og når lyset slukkede, kunne de ikke finde op i hønsehuset!

Resultatet blev, at jeg måtte benytte to kontakture, således at lyset i hønsegården slukker på et tidspunkt, og så må de gå ind i hønsehuset, hvor der stadig er lys, fordi det er styret af et andet kontaktur.

Kontakturet for hønsehuset tænder også en 1 Watt cykellygte i hønsegården, således at gokkerne kan se stigen op til huset, og dermed finde "hjem" når hønsegårdsbelysningen slukker.

Der er stadig lys i hønsehuset i et par timer, og det betyder, at de kan spise lidt mere, inden de går på pinden.

Høns er ikke så kloge, så det sker, at en af "kyllingerne" ikke kommer på pinden inden lyset slukker, men så må hun ligge på gulvet, eller satse på, at jeg kommer og løfter hende op på pinden.
Jeg kan se alt hvad der foregår gennem et internet kamera i hønsehuset, og et i hønsegården.
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Maria2aaen efter 18 Februar , 2016, 06:54
Har de 14 timers lys for ellers kommer der ikke æg, jeg får masser af æg fra mine orpington og marans, og de får ikke andet end halv byg og halv guldkorn som de spiser op til aften, og en håndfuld spiret korn til morgen, og så ensilage et par gange om ugen. Billigt, men effektivt

Forresten Henrik, skal de ikke have andet vitamin tilskud også? For det er da alt andet lige billigere at fodre som du beskriver end med æglægningspiller ... (Hvad er guldkorn? jeg går ikke udfra du mener morgenmads varianten   :P )
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Daisy Cluck efter 18 Februar , 2016, 09:30
Mine dværgkochin`er fra april sidste år, lægger endnu ikke æg- og har ikke på noget tidspunkt gjort det. Det gør derimod deres papsøstre fra august.. De er blandinger af bla. New Hampshire, silkehøns og guderne må vide hvad.
Men De Små Gule lægger ikke noget. Den slags har man folk til....
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Maria2aaen efter 03 Marts , 2016, 08:48
Lige en Update. Vi begyndte at have lyset tændt nede ved hønsene indtil kl 20 om aftenen og begge mine blomster høner begyndte æglægning efter ca 1,5 uge med aften lys. Så det må have været det der skulle til.

men jeg synes det bliver lidt noget rod med det aften lys, for de kan ikke finde ud af at gå på deres pind. Så vi skal ned og sætte allesammen på pind og sørge for de allesammen er gået ind i hønsehuset. Så nu har vi slukket lyset igen og må bare vente på æggene. I alle tilfælde så fejler de ikke noget :-)
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: renepaulsen efter 03 Marts , 2016, 23:30
Tænd lyset kl. 5 om morgenen i stedet for :)
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Lene Vesterby efter 14 Marts , 2016, 13:41
Hej
Hvordan kan I se hvilke høns der lægger æg. Jeg er meget i tvivl, har 3 maran og 2 kyllinger fra sidste år. I sidste uge fik jeg 10 æg på syv dage, det er ikke meget synes jeg. De er alle pænt røde i kammen. Jeg tror at de mindste lægger æg nu, jeg vejer æggene, og til at begynde med fik jeg et på 46 g. efterhånden er de mindste mellem 55 og 60 g. de største mellem 75 og 80 g. Det er jo fint synes jeg, men der er for få  æg. De får Brufa ad libitum, brød fra bageren hver dag, og grøntsagsrester ind imellem korn, det har så været rug, og til tider majs ensillage. de har lys.
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Lene Lestat efter 14 Marts , 2016, 19:27
Jeg ved ikke hvad Brufa er for foder, men er det fuldfoder, så nedsætter man protein indholdet ved at tilsætte korn, brød osv. Og brød fra bageren højner bestemt ikke en optimal fodring, men ja det gør da hønseholdet billigere, meeen man skal så ikke forvente så meget til gengæld (æg og kødsætning). 
Og protein skal høner nu havde en gang, for også at kunne yde. Og ikke bare overleve.

Men mange gør den fejl, og når der ingen æg kommer eller der kommer for få æg (mange forventer jo helst 365 æg om året pr. høne), så får hønsene hurtigt stemplet som uduelige og dovne, og det er jo lidt synd.

En anden faktor til manglende eller ingen æglægning kan også være utøj, og i sær i denne milde vinter vi har haft, der trives utøjet helt fantastisk.
Især den nordiske fuglemide og blodmider kan gøre store skader og skabe mistrivsel og endda med død til følge.
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Lene Vesterby efter 14 Marts , 2016, 23:21
Hej
Brufa er et fuldfoder, fra DLG, protein er også i korn. Jeg giver fuldfoderet ad libitum. Brød og korn samt grøntsagsaffald og majs er skrabefoder, i denne tid, hvor der ikke er så meget græs. Der r ikke nogen af hønsene som mistrives, snare tvært imod. Jeg undre mig bare over at der ikke er flere  æg på denne tid, men måske de unge bare ikke er kommet helt i gang, jeg havde tænkt, at 5 høns ville lægge ca. 3 æg om dagen i gennemsnit, og det ville jo på 7 dage give 21 æg. Måske er mit regnestykke bare helt forkert. Måske skulle jeg lade være med at have Brufa ad libitum, men kun fodre med det om morgenen, og lade dem få det andet om eftermiddagen. hvad mener I om den ide.
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Lene Lestat efter 15 Marts , 2016, 07:19
Høns burde sprøjte ud med æg på denne her tid.

Lene, jeg ville hvis jeg var dig, skifte fuldfoderet ud med tilskudsfoder eller skrotte brød og kornet, for ja der er godt nok protein i korn, men ikke så meget, som de har behov for, hvis de også skal yde noget.
Titel: Sv: Skal den der æg-sæson ikke snart igang?
Indlæg af: Henrik givskud efter 15 Marts , 2016, 07:46
Jeg har ikke lige fuldt så meget med i denne tråd og har overset et spørgsmål, beklager. Guldkorn er et tilskuds foder fra firmaet Hedegaard i Nørresundby, mine høns og kyllinger trives væsentlig bedre på deres produkter end alle andre gængse mærker, og så er det ca 25 % billigere, og det har ikke været nødvendigt at give ekstra tilskud af vitaminer efter skiftet til Hedegaard. Jeg ved ikke hvorfor det er så meget bedre end andre mærker men jeg har fået fortalt at det skyldes at Hedegaard hovedsageligt producere foder til fjerkræ mens de andre firmaer har det som en lille biting.