Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Marlene H. efter 29 Januar , 2016, 17:48
-
Hejsa!
Vi er en lille familie på 2 voksne og 2 børn (8 / 5).
Nu vil vi jo gerne være mere selvforsynende og undgå unødig madspild af rester fra bl.a. tilberedningen. :angel:
Jeg kunne opsætte en masse fine regnestykker - rettelse det har jeg allerede gjort til min samlever 8) - da jeg virkelig gerne vil udvide familien med 1-2 høns til hver… Altså i omegnen af ca. 6-7 høns ;)
Vi bor i byzonen, vores nabo til venstre har høns og der er ingen nabostridighed med hende og nabo til højre glæder sig bare til friske æg indover hækken i en æggebakke :D
Nååå og hvor vil jeg hen med det?
Jo ser i kære fjerkræs-eksperter :laugh:
Jeg aner ikke om, det er realistisk det jeg har gang i…
Jeg ønsker at hønsene skal gøres tamme, at mine børn ikke er bange for de små høns.
De vil få et fast hønsehus med gård, hvor der p.t. er græs. Planen er, at jeg i weekender – under opsyn – vil lade dem undersøge haven. Nok først når de har boet hos os ca. 14 dages tid.
Jeg har kigget på flere hønsehuse som er færdigbygget. Jeg har særlig kig på et ”XXL” eller ”Romantik”, med en startpakke hvor der er 3 isa brown, foder, skaller og strøelse samt automater til vand og foder. Det måler (h*l*b) 180* 275 * 143 cm (XXL) eller 180(hus)/100(gård)*240*112.
”XXL”
Da huset er løftet giver det hønsene 3,93 kvm jord inkl. sandbad (under huset med skærmet rundt på 3 sider). Huset har jeg skønnet til ca. 1 kvm. Her er det kun gulvplads, huset er beregnet uden redekassen til 3 høns, da denne hænger ude på huset. Prisen for hele herligheden er 4.995 kr.
”Romantik”
Da huset er hævet giver det et grundareal på 2,69 kvm inkl. sandbad. Huset er ca. 1,30 kvm, også skønnet. Prisen er den samme, 4.995 kr.
Jeg hælder mest til XXL… Her pga. størrelsen og at der er læ til sandbadningen.
Jeg er ikke verdens mest handy, ej heller er min mand… Derfor er valget faldet på et færdigbygget hus.
Lyder det fornuftigt? Eller er der noget jeg har glemt at tage hensyn til?
Hilsen Marlene
-
Hjertelig velkommen her på Dff. Du er kommet det helt rigtige sted for nybegynder ud i hønsehold. Jeg startede op for 9 mdr siden, og har fået enormt meget hjælp, ved at spørge her inde om dette og hint.
Dine tanker er fine omkring dit kommende hønsehold. Jeg kan ikke vejlede dig mht valg af hønsehus. Mit byggede jeg selv, men er også privilegeret, med en stald til det samme. Men et råd kan jeg give. . . . Køb endelig ikke for småt - I fortryder det meget hurtigt. Så antal høns og størrelse på hønsehus/hønsegård skal afstemmes - det syntes jeg er vigtigt. Først og fremmest for de kommende beboere - men også for Jer. Det er dejligt at se dyr der trives og ikke dyr der er klemt inde i et alt for lille bur - set ud fra antal dyr.
Hvis I kan havde dem gående frit - nu og da - så kan den permanente løbegård godt være noget begrænset, men I vi opdage, at dyrene hurtigt vender sig til at have god plads - når de må gå frit. Så bare det de ser Jer vil gøre, at de gerne vil ud.
Hel og lykke med foretagnet - heldigt at I har gode naboer, det er guld værd. Det er ikke altid, man er så heldig.
-
Først og fremmest velkommen til forum :)
Ang. hønsehus, så er de færdiglavede som regel noget være møg, for at sige det ligeud. De er for det første dårligt lavet og falder fra hinanden og er fulde af træk. For det andet er de alt for små, og kan ikke holde så mange høns som producenterne siger.
Det er en mulighed at kontakte den lokale produktionsskole, som nogen gange laver hønsehuse, eller I kan finde et gammelt legehus og lave om.
En tommelfingerregel siger max 2 høns pr m2 inde i huset og 2 m2 pr høne i gården. Så med 6 høns skal du ha et hus på min 3 m2 og en gård på 12 m2. Og det er absolut minimum.
Ang. race (eller mangel på samme)... ja det står folk frit folk at vælge isa'er eller andre hybrider, men mange ved ikke hvordan disse høns er fremstillet, og hvordan producenterne ser stort på dyrevelfærd.
Æglægningshybrider som isa, lohman, røde amerikanere og mange andre bliver lavet på store fabrikker og meget kort fortalt bliver både forældredyr og kyllinger behandlet som ting, som bare er til for at producenterne kan tjene penge. Der ligger en del indlæg her på forum, så hvis du er interesseret i at vide mere, så kan du bruge søgefunktionen og søge på hybrider eller bare spørg, jeg uddyber gerne ;)
Min personlige holdning er, at hvis man går ind for dyrevelfærd, så bør man vælge en af de mange flotte racer, som bliver opdrættet hos hobbyfolkene. De er opdrættet under helt andre gode forhold, og er ofte også mere socialiserede fra små. Desuden er der meget mere at vælge imellem og man kan få en race, der passer til ethvert formål.
Hvis du overvejer racehøns, så skriv evt ned hvilke forhold dine høns får, og hvad du ønsker af dem (æglægning, slagt, ruge kyllinger ud, blive bag et lavt hegn o.s.v.), så vil der kommer en masse forslag til racer du kan kigge på, og så vælge hvilke du synes passer bedst til jer.
Ang. høns løs i haven... de sviner altså meget, og der er hønselort over det hele. Jeg har kun nogen gående frit i vinterhalvåret, når vi ikke er så meget ude. Bare da ungerne skulle lave snemænd da der var sne, der blev de fulde af hønselorte, og det er ikke så fedt. Og jeg har endda kun haft 8 af mine høns, der har haft adgang til haven. De skraber også meget, og æder mange af planterne. Man kan godt lave nogle midlertidige flytbare hegn af havehegn og tentorpæle. Så bliver hønsene i det område af haven, som de skal (som regel).
-
Jeg startede op med som nybegynder fra 5 måneder siden. Og har fået rigtig meget hjælp her på forum, og lært overordentlig meget om høns som jeg ikke vidste man skulle vide /o
Det er bestemt ikke min mening at skræmme dig væk fra hønseholdet, men jeg vil gerne være ærlig om mine erfaringer, for at give dig en mere realistsik start end jeg havde.
Hønsehus:
Jeg tror jeg faktisk det var XXL jeg købte. Indretningsmæssigt fungerer det fint til mine 4 høns. Men hold dig langt væk fra det - og givetvis alle andre der er produceret i østen. Kvalitetsmæssigt er det noget L... /d /d /d
.
Mit er vådt, muggent, og skimmelbefængt indvendigt i hele loftet. I min optik er det overhovedet ikke bygget til at kunne tåle at være badet i vand, som i praksis er det der sker når sne smelter. Jeg har sat mit på en hævet stenkant, men jeg vil gætte på at træet i bunden er gennemråddent om 1 år. Jeg købte det i Silvan, og blev tilbudt et nyt tag til foråret når der kommer en ny sending hjem. I mellemtiden har Silvan dog opsagt samarbejdet med importøren, og jeg har fået hele prisen (på nær fragten) refunderet - det må være i erkendelse af at kvaliteten ikke er i orden.
Størrelsen på huset:
Jeg troede som dig, at med XXL havde jeg både hus og gård :). Jeg blev meget hurtigt klogere ;) De 4 m2 gård tilfredsstiller på ingen måde en lille flok høner. De vadede hvileløst rundt langs kanten, så jeg fik helt ondt i maven.
Og hvis du er glad for din have, så glem alt om fritgående høns, medmindre din have er meget stor. Min have er ganske vist kun 70 m2, men på få dage var den spist op og skrabet i stykker.
Efter ganske kort tid var jeg ude og købe et 120 cm højt hundehegn, og indragede godt 20 M2 have mere. En midlertidig løsning, som godt nok fungerer på 4. måned nu.... 2 af hønerne har jeg været nødt til at stække, for at holde dem bag hegnet. Men jeg har erfaret, at høns og have er nødt til at være adskilt.
Nu fungerer det købte hus inkl. den købte gård, i praksis som et hønsehus. Og den ekstra hønsegård har de adgang til alle døgnets vågne timer - også når jeg ikke er hjemme. Det kan lade sig gøre, fordi jeg bor så tæt bebygget, at en rovfugl næppe vil dykke ned.
Med min nuværende erfaring, vil jeg aldrig byde høns mindre end 5 M2 pr. individ. Faktisk helst mere hvis jeg havde pladsen.
Hønsene:
Jeg har ISA-Brown som også er i din påtænkte startpakke. Det er nogle meget aktive høns som skraber i jorden dagen lang. Men de er også enormt søde og tillidsfulde. De finder sig i at blive taget op og kælet - de flyver dog ned igen hvis jeg ikke holder vingerne inde. Så snart de ser mig, står de ved lågen og venter på mig, og de snakker løs når jeg kommer ind i gården til dem. Men ellers synes jeg de er ret stille. Men vær opmærksom på, at så vidt jeg har lært, kan de ikke rigtig gå sammen med andre hønseracer.
Men der er folk her på forum, som ved MEGET, MEGET mere om valg af racer end mig, og hvad der kan være godt til en børnefamilier.
Jeg håber bestemt ikke du er blevet skræmt af mine begyndererfaringer, for det er rigtigt hyggeligt at have høns.
-
Det er en god beslutning at tage - at holde høns. De vil blive en kilde til daglig glæde for både børn og voksne.
Jeg har sammenlagt haft høns i ca 20 år. Og har haft flere forskellige hønsehuse. Jeg giver de andre der har svaret ret - de færdigkøbte hønsehuse ser søde og fikse ud, men er alt for små. Der hvor høns går, bliver jorden rodet op og skrabet rundt i, så hvis der er fugtigt, bliver det til et mudret morads, hvis det er tørt bliver det bare til en lille ørken.
Så det er en god ide ikke at give dem hele haven at gå i, men afspærre fx 1/3 af grunden til dem (jeg tænker i almindelig parcelhus-størrelse, 700-900 m2) Hvis I vælger høns af stor og tung race, kan I nøjes med et 120 cms hegn - det kan sagtens laves med tentorpæle (tynde jernstokke beregnet til el-hegn, som er gode til et let trådhegn)
Hvilken race jeres store og tunge høns skal være, kan I jo undersøge ved at klikke dette forum rundt og søge råd - vi har alle nogle racer der er vores kæphest :-) Selv har jeg gode erfaringer med Sussex, Faverolles, Barnevelder, Maran og Araucana. Her hos mig går de fint bag et ikke særlig højt hegn. De har adgang til mine staudebede på denne årstid, og de æder og skraber rigtig meget ukrudt væk imellem planterne derude. Når det bliver forår flytter jeg hegnet, så de kommer til at gå mellem buskene og hækken - stadig god plads, men ikke så sart for hårde, flittige hønsefødder.
Jeg vil anbefale løsningen med et aflagt legehus eller et hønsehus fra erhvervsskolen, for de små byggesæt er for små.
Jeg vil anbefale nogle gode tunge racehøns frem for ISA - de lægger godt nok ikke så mange æg som ISA, men de er 100 gange smukkere at se på, kommer ofte fra næsten stueopdræt, så der er gode chancer for at de nemt bliver meget tamme og produktion og opvækst har været etisk i orden.
Hvis I vælger ISA i stedet får I høns der også bliver tamme (det gør de altså :-) som lægger mange æg, høns som er ret grimme, som ældes hurtigt, så når de er 2-3 år er de slidt op.
Selv den tætteste hæk kan ikke holde høns inde, så hvis de skal have adgang til haven, så skal der hegn i hækken.
-
nu ser jeg at isa ikke så godt kan gå sammen med andre høns. Jeg har 6 isa og 3 maraner til at gå sammen og de hygger sig rigtigt. Har aldrig haft bøvl.
-
nu ser jeg at isa ikke så godt kan gå sammen med andre høns. Jeg har 6 isa og 3 maraner til at gå sammen og de hygger sig rigtigt. Har aldrig haft bøvl.
Jeg har i 10 altid haft Isa'er i min fritgående flok, som også består af maran, araucana, faverolles og blandinger. Jeg kan på ingen måde nikke genkendende til de udtalelser om, at Isa'er ikke kan med andre høns. Jeg kan se problemet, hvis hønsene går i en mindre hønsegård, for Isa'erne er meget aktive og egner sig ikke til at være lukket inde.
-
Velkommen til forum :).
Jeg er enige med de øvrige, at et færdigkøbt hønsehus ofte er noget værre bras. Jeg taler også af egen erfaring :-\. Jeg kan se du bor på Vestsjælland. Kender du produktionsskolen i Svinninge? De bygger rummelige, store og solide hønsehuse til 3500 kroner. Du skal så selv banke en hønsegård op, men det er til at overkomme og så får du også en gård der er større, til glæde for dine kommende høns. Læs mere om hønsehusene her: http://nvpro.dk/lovstof/tomrer-snedker/
Mht. valg af høns er der maaaange muligheder. ISA brown er dem de fleste kender, da de er meget nemme at få fat på, men der findes mange andre skønne høns. Lån evt. "Den store hønsebog" af Jørgen Liljesøe på biblioteket. Der er billeder og racebeskrivelser af de fleste hønseracer. Rolige, omgængelige høns der ikke flyver kunne fx være orpington, faverolles eller brahma.
Jeg ved ikke hvor på Vestsjælland du bor, men hvis du har lyst til at se min hønsegård og hilse på mine høns og få en hønsesnak, så skal du være meget velkommen. Jeg bor 4340 Tølløse og har både maran, araucana, hollandske dværge, en enkelt ISA, "rundkørsler" og eks-burhøns af hybridtypen "hvid lohmann".
-
Mange tak for velkomst :)
Der hvor jeg havde planlagt at købe hønsehuset, er fra en mand i Skibby.
Han har bl.a. været tilknyttet til tv2Fri, og skriver på hjemmesiden, at han selv bygger hønsehuset og har egen opdræt.
Må jeg skrive hans web-adresse?
Jamen så blev jeg da det klogere, de skal ikke have adgang til hele baghaven :)
Vi har en grund på 1180 kvm. hvor ca. 300 kvm. er baghave og "legeplads" Her skulle de have et hjørne/aflang og gå og hygge sig :)
Jeg har kigget på produktionsskolen i Svinninge, men savner et vindue/oversigt over opdelingen indenfor.
Men kan da se jeg ikke er i nærheden af at vide hvordan og hvilken race vi skal vælge endnu :/
Isa var også primært pga. de fulgte med og en høj æglægning.
Jeg skriver ikke så hurtigt, derfor korte svar - indlægget er skrevet over 3 dage pga. en brækket arm :-X
Hilsen Marlene
-
Ham gutten fra TV2 fri lever højt på at han har været med i de udsendelser. Han er ikke et hak bedre end de andre producenter, og hans produkter er vist samme slags hø som man får andre steder. Det var tåkrummende pinligt at sidde og se ham kloge sig på tv for os der har bare et minimum af forstand på høns. Halvdelen af det han sagde, havde intet med virkeligheden at gøre.
-
Jeg har sådan et 'færdigpakke-hønsehus' fra Wood-Nordic - model 1. Et lille et til to høns. Fås også større. Det fungerer rigtig godt. For det første er det tørt - det regner absolut ikke ind og fordi der er højde er der god luftcirkulation. Træk er der heller ikke noget af. Vi har grundet det med 'bevarende' olie inden det blev malet, og det ser ud til at kunne holde i mange år.
Et stort minus synes jeg dog der er - og det er at materialerne er lige vel spinkle. Det kan sagtens holde , men ikke til at vi går/kryber ind i huset, man skal i hvert fald træde forsigtigt. Der er ikke rigtig noget til at sætte redekasser op på ( kan dog købes med - og så er der nok også ekstra lægter de kan hænge på). Hvis materialerne havde været en tand kraftigere ville det være et super hus.
Der sker jo ikke noget ved at spørge om man kan få huset lavet i kraftigere materialer. Huset bliver lavet når man har bestilt det - så man kan vælge hvor lemmen skal sidde - plus andre tilvalgsmuligheder. Iøvrigt et meget sobert firma at have med at gøre.
-
Jeg har kigget på produktionsskolen i Svinninge, men savner et vindue/oversigt over opdelingen indenfor.
Du kan se nærmere på huset i denne tråd: http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=32794.msg290392#msg290392 Jeg tror det er muligt at bede om ændringer, men prøv at ring og hør ad.
Jeg kender ikke ham fra TV2Fri, kun hørt dårlige rygter om ham, så jeg ville personligt vælge ham fra og købe privat. Hvis du tjekker Dansk Fjerkræavlerforening for Raceavl er der links til specialklubberne i Danmark, hvor du kan få hjælp til at finde avlere der har høns til salg. http://racefjerkrae.dk/
God bedring med din arm.
-
Jamen dog, jeg må i gang med tegningerne og skitsere op, hvad jeg ønsker af huset. Plus bearbejde manden lidt mere så jeg kan bruge mere af græsplænen end først forventet :)
Hvordan har høns det med bakker?
Vi har nemlig en jordbunke som nu har ligget samme sted i 4 år, og tænker list om jeg kan hegne den ind og give hønsene et lækkert miljø?
Der er masser af ukrudt, myrer og snegle :) Men hvis jeg indhegner med hegn over (der er rovfugle jævnligt) er højden på 1 m. så nok for hønerne? Vi har en milliard-million snegle om sommeren og myrer nok til en familie af myreslugere, plus hønsegården/ude-området (håber jeg) vil være 3*2 m + 3*2 m (L-formet) med hus på pæle, jeg håber med mulighed for sandbad under.
Hilsen Marlene
-
Bakker kan høns rigtig godt li', alt der har lidt variation er et hit. Hvis selve den overdækkede gård kun bliver 1 meter i alt, tror jeg du bliver ked af den, for så kan du ikke selv komme ind i gården. Jeg ville hellere undvære nettet foroven så, eller bygge selve siderne på gården højere. Rovfugle tager kun yderst sjældent store høns. De helt små dværge er i farezonen for spurvehøgen, men langt de fleste hønseracer er for stort et bytte for rovfugle. Det er dog en god idé med overdækning i forhold til andre rovdyr som fx mink og ræv.
Er det selve hønsegården der bliver 2 x 3 meter og så gange to? Hvis ja, skal du nok regne med, at den hurtig bliver fræset op. Hvis de kan få udgang til selve haven, vil det være ideelt.
Det er meget forskelligt om høns gider at æde myrer og snegle. Mine gør ikke. Et par myreæg, når jeg vender en sten i græsset, kan gå an, men selve myrerne er ikke deres livret og snegle gider de slet ikke.
-
http://fjerkrae.dk/cpg1416/displayimage.php?album=1884&pid=24044#top_display_media
Her kan du se, hvad jeg har gjort for at rovfugle sikre min hønsegård. Hele sidste sommer havde jeg fornøjelsen af at følge en musvågefamilie og dens opdræt af en unge. De havde rede i et gammelt højt træ i nærheden af hønsegården. De tog aldrig nogle af mine høns, heller ikke selv om de gik frit i have og på gårdspladsen.
-
Er det selve hønsegården der bliver 2 x 3 meter og så gange to? Hvis ja, skal du nok regne med, at den hurtig bliver fræset op. Hvis de kan få udgang til selve haven, vil det være ideelt.
Hejsa,
Ja så meget for min mål... Viste det til manden, så er lige blevet sendt ud med målebånd...
Grunden vil blive på 5*8 m, altså 40 kvm ca, hvoraf huset vil blive sat på pælei det ene hjørne, så det passer i højden til en trillebør når der skal muges ud plus til sandbad under.
Nu læser jeg på flere sider, at man skal grave et lag af og lægge grus, er det bare til sandbadning eller hvordan? Jeg har set flere som går på græs, er det ikke ok?
Hilsen Marlene
-
Jeg har sådan et 'færdigpakke-hønsehus' fra Wood-Nordic - model 1. Et lille et til to høns. Fås også større. Det fungerer rigtig godt. For det første er det tørt - det regner absolut ikke ind og fordi der er højde er der god luftcirkulation. Træk er der heller ikke noget af. Vi har grundet det med 'bevarende' olie inden det blev malet, og det ser ud til at kunne holde i mange år.
Et stort minus synes jeg dog der er - og det er at materialerne er lige vel spinkle. Det kan sagtens holde , men ikke til at vi går/kryber ind i huset, man skal i hvert fald træde forsigtigt. Der er ikke rigtig noget til at sætte redekasser op på ( kan dog købes med - og så er der nok også ekstra lægter de kan hænge på). Hvis materialerne havde været en tand kraftigere ville det være et super hus.
Der sker jo ikke noget ved at spørge om man kan få huset lavet i kraftigere materialer. Huset bliver lavet når man har bestilt det - så man kan vælge hvor lemmen skal sidde - plus andre tilvalgsmuligheder. Iøvrigt et meget sobert firma at have med at gøre.
Tak :)
Har du mulighed for at sende deres hjemmeside på PM til mig? Eller skrive den i tråden så kan jeg lige lure på dem :)
Hilsen Marlene
-
Den hedder bare woodnordic.dk men siden er under ombygning pt.
Hønsene kan sagtens gå på det underlag der nu engang er.
Sandbad er nu også forkert skrevet mange steder. De foretrækker støvbad i tørt jord, og det graver de selv frem.