Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Foder => Emne startet af: Leif Tranum efter 06 Januar , 2016, 16:16

Titel: Vinterfoder.
Indlæg af: Leif Tranum efter 06 Januar , 2016, 16:16
Her i vinterkulden har jeg tænkt på om mine dyr ( kanarier og div. vagtler ) får det foder de har behov for,eller om jeg fodrer for kraftigt.For at holde varmen og modstå kulden,skal der vel et godt proteinholdigt foder til.Jeg fodrer med Vivaras fedt- produkter,som hovedsagelig består af talg,iblandet tørrede melorme,insekter og andre "gode" ting.Derudover solsikkekerner,hampfrø og div. grønt og selvfølgelig korn / frø.Nogle vil måske sige det feder men jeg har ikke observeret at det "sætter sig".Jeg har fodret med det hver vinter i 2-3 år uden problemer og har aldrig mistet dyr p.g.a. kulden.Spørgsmålet er så : Er det helt overflødigt med den slags foder eller er korn og foderpiller ligeså godt ?.Hvad bruger i andre til jeres dyr (høns,gæs,ænder,duer og andet ).
Se Vivaras produkter her : https://www.vivara.dk/home
 !sj
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: Raziel efter 06 Januar , 2016, 16:25
Jeg fodrer med det samme som jeg gør hele året, hos både høns og kaniner. Bortset fra, at de selvfølgelig får meget mere grønt om sommeren. Her hvor det fryser meget (minus 7 grader her fra morgenen af), fik hønsene dog lige lidt mere korn og majs end de plejer. Det skal så siges at hønsene bor i min stald, hvor det skal fryse rigtig meget for at der kommer frostgrader inde i stalden.
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: Leif Tranum efter 06 Januar , 2016, 16:29
Da jeg havde duer,åd de stort set kun majs om vinteren.Om sommeren blev det sorteret fra,måske fordi det giver varmen ??
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: kaj efter 06 Januar , 2016, 16:56
Jeg overvejer om ikke jeg skal have visputamin og levertran som vintertilskud.
Derudover får de hvad de kan spise, og, godt med majs og oliefrø..skal lige have fundet en landmand som har raps, så det er hør m.v. indtil videre.
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: Leif Tranum efter 06 Januar , 2016, 17:00
Det lyder som et godt tiltag.Levertran må være optimalt  /o /o
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: Hans-Kurt efter 06 Januar , 2016, 17:19
Mine høns får som grundfoder, hvede, byg og valset havre. Det forsvinder meget hurtigt nu, hvor det er koldt. For måneder siden, kunne en beholder godt holde over en uge. Nu er den væk efter 3 døgn.

Så får de kogt kartoffelskræl - og andet fra køkkenet samt lidt æbler og 2 x om måneden Hønseguf, med levertran, vitaminpulver og flydende mineraler.

Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: akyster efter 06 Januar , 2016, 19:42
Mine får æglægningspiller og vand, samt eventuelle rester fra køkkenet. Det klarer de sig fint på og jeg får fint med æg, selv her i kulden.
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: kaj efter 06 Januar , 2016, 19:49
Ja, apropos æg....havde hele pladen fuld de første 3 dage i året, men, vinden og kulden gjorde de "faldt i ydelse" (det lyder forkert :-) ) , men, i dag var der fuld gang i æglægningen igen...tror vinden har trukket store veksler på de kære høns... :)
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: Hans-Kurt efter 06 Januar , 2016, 22:34
Som kaj - det samme skete her ??.
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: Finn Jensen efter 07 Januar , 2016, 06:42
Det er også typisk at det tiltagende lys får dem til at lægge flere æg
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 07 Januar , 2016, 07:33
Jeg fodrer med det samme året rundt: foderpiller, hvede, byg, havre. Om vinteren tilsætter jeg knækket majs og lidt solsikkekerne og jordnødder. Jeg har også observeret at der bliver ædt igennem når frosten sætter ind. En foderbeholder der om sommeren er fire dag om at blive tømt, bliver tømt på to dage nu.

Mht. æg, så er mine høns også begyndt at lægge flere æg igen, og det skyldes, tror jeg, det tiltagende lys. Mange af mine høns er +4 år gamle, så det er meget flot at de begynder at give mange æg igen allerede.
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: Lene Skelmose efter 07 Januar , 2016, 09:04
I en TV-udsendelse med Søren Ryge var der fokus på fodring af (vildt)fugle om vinteren. Lidt overraskende for mig var konklusionen at det fuglene har mest brug for i kulden er hurtig forbrændt energi for at holde varmen - altså kulhydrater - korn.

Behovet for protein er - vil jeg skyde på - nogenlunde konstant i forhold til vækst/fjerskifte? og kødsætning/ægproduktion. For meget protein og protein af dårlig kvalitet ( ringe indhold/sammensætning af essentielle aminosyrer) udskilles gennem nyrerne og kan give nyreproblemer - i hvert fald hos mennesker - mon ikke det samme gælder for høns.

Kan iøvrigt se at af det jeg spredte i morges - korn, majs og fuglefrøsblanding - ryger majsen først, dernæst solsikkekernerne os så korn og småfrø.
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: Lene Skelmose efter 07 Januar , 2016, 10:24
Ja, apropos æg....havde hele pladen fuld de første 3 dage i året, men, vinden og kulden gjorde de "faldt i ydelse" (det lyder forkert :-) ) , men, i dag var der fuld gang i æglægningen igen...tror vinden har trukket store veksler på de kære høns... :)

Ditto her på matriklen :)
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: Fru Andersson efter 07 Januar , 2016, 13:38
Gennemprøvede og beregnede foderblandinger.
Kun skaller, levertran i de mørke mdr., grønt ved siden af...
Der justeres meget lidt henover året.
5% mere hvede (tages af byg) i kolde vintre
5% mere havre (tages af byg) i fældeperioden og tidligt forår (booster æglægning)

Foderblandinger til kyllinger og høns
 
Foderblanding opvækst kyllinger:
40% hel Hvede
10 % hel sort havre
15 % knækket majs
15% knækkede foderærter
20 % småfrø (hirse, hamp, hør, boghvede, solsikke, saflor, raps) 

Æglæggende høner:
30% hel byg
15% hel hvede
15 % hel sort havre
15 % majs
5 % foderærter
20 % småfrø (hirse, hamp, hør, boghvede, solsikke, saflor, raps)

Slagtedyr - fra sortering til slagt 6-7 mdr.
20 % hel byg
30 % hel hvede
20% knækket majs
15 % knækkede foderærter
15 % småfrø (hirse, hamp, hør, boghvede, solsikke, saflor, raps)
Titel: Sv: Vinterfoder.
Indlæg af: Leif Tranum efter 07 Januar , 2016, 13:53
Et imponerende foderprogram  /o /o /o