Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Anders Christensen efter 25 December , 2015, 17:26
-
Som I måske så for et par år siden, byggede jeg et fint lille hønsehus og tilhørende hønsegård, beskrevet her: http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=30487.msg293667#msg293667
Siden dengang har jeg været tæt på helt at droppe at have høns, men man bliver jo klogere og kom frem til at det var ved at være på tide at kigge på "Hønsehus 2.0" og gik i gang med at tegne og regne på tingene.
Jeg kom frem til at det nye hønsehus skal være væsentligt større end det gamle, og mere praktisk indrettet.
Det gamle er bygget på en støbeplade i grundplan, dvs 125x250 cm eller ca 3 m2.
Det nye bliver bygget med et grundplan på 300x333 cm, da jeg så holder mig under 10 m2 og derfor ikke skal snakke med kommunen :)
Planen er at at huset skal laves på en bund af fliser, bygges op med regler og træbeklædning, tag med ensidet hældning og enten tagplader eller tagpap på toppen.
Indenfor i huset skal der laves en skillevæg ca 1 meter inde, af trådnet og med en tråddør ind til selve hønserummet, så der kan opbevares foder og ting og sager i hønsehusets trygge rammer. Lige nu står deres foder i spande udenfor hønsehuset og det er lidt noget rod.
Derudover skal der indbygges foderautomat i skillevæggen, så der kan fyldes en hel sæk foder i af gangen (25 kg) så jeg ikke skal gå og fylde op dagligt. Ligeledes skal der føres redekasser ud igennem bunden af skillevæggen så der kan samles æg ind, uden at skulle gå ind i hønserummet.
Indtil videre er der gravet ud og klar til at blive lagt sand og fliser, så alt efter hvordan vinteren bliver kan jeg måske få huset færdig inden foråret.
Så skal der så godt nok også lige laves en noget større hønsegård, men det er jo bare en biting :)
Prisen for materialer ender vist omkring kr. 5-7.000 inden jeg er færdig og så tager det vel 2-3 weekender at bygge hvis jeg kender mig selv ret.
-
Tillykke med beslutningen. Det er altid rart, når først man har taget step 1.
Jeg har selv været i gang i år, og det er også mit hus nr 2, da vi flyttede for
snart 4 år siden. Jeg valgte også at lægge store, tykke fliser 60x60x8 cm, og, så bygge huset derpå. Jeg måtte dog have en godkendelse, da mit hus er ca 3,5 mr højt, eller deromkring.
Det kostede den nette sum af kr. 2.300,- til Ikast-Brande Kommune, men, så er formalia i orden ::)
Jeg borede gennem riglerne og godt ned i flisen, og brugte så ekspanderende skruer til fastgørelse. derudover valgte jeg at lave 4 stolpehuller, og fik bukket noget 12 mm tentor, som forankring ned gennem riglerne, ned i jorden, og støbte så beton omkring. Jeg vil forsøge at uploade billeder til galleriet, men, det glippede sidst jeg forsøgte.
Held og lykke med byggeriet.....kan da oplyse at jeg måtte gange din pris en 2...host 3, host, host.....gange...mindst...inden jeg var i hus med projektet. :) :) :) ;) ;)
-
Det er smart at bygge flere huse, de bliver mere praktisk indrettede jo flere man laver. God arbejdslyst med det
-
Spændende byggeprojekt, husk at holde os opdateret. Jeg har jo også foderplads/rum indenfor i maranrummet, og det er jeg rigtig glad for.
Hvordan ser det hele ud hos dig efter gravearbejdet efter den utætte kloak? :o
-
Det er smart at bygge flere huse, de bliver mere praktisk indrettede jo flere man laver. God arbejdslyst med det
Så er det min kone siger : Du har for mange småhuse.........................
-
Men at lave det, så det kan adakilles i flere mindre rum fungerer fantastisk - har ca. 32 m2 hønserum i et maskinhus, der kan adskilles i op til 10 rum - det er perfekt her /o
-
'Du er ikke alene..'
Her er der også bygget nyt, da vi mennesker også er ved at skifte adresse. Her faldt valget på en såkaldt kalvehytte U3 fra CN Agro, 20 kvm,
http://cnagro.dk/produkter/huse-og-hytter/specialhuse.aspx
opført på støbt fundament, og opdelt i 3 rum + gang med opbevaringsplads til foder, strøelse m.v.
-
Spændende byggeprojekt, husk at holde os opdateret. Jeg har jo også foderplads/rum indenfor i maranrummet, og det er jeg rigtig glad for.
Hvordan ser det hele ud hos dig efter gravearbejdet efter den utætte kloak? :o
Beklager det sene svar - Mails fra forum var røget i spamfilteret ser det ud til.. >:(
Det ser faktisk rigtig godt ud, de flinke folk med gravemaskinen overholdt alle aftaler om reetablering, så aftalen var at jeg tog et modul ud af hønsegården så de kunne grave ned som de skulle og så efterlod de det med en pæn rende til "hegn under jorden" igen bagefter, og gravede så lige ud til nyt hønsehus lidt ved siden af det gamle :)
Og jeg har ikke set rotter siden de var her og grave, et stort plus!