Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Raziel efter 04 November , 2015, 16:40
-
Nu skal det ikke ende ud i en diskussion for og imod slagtning. Jeg slagter selv gerne mine overskudsdyr. Jeg er bare lidt nysgerrig om alle de tråde med haner der sælges eller bortgives og ikke må slagtes. Får I dem afsat alle sammen eller hvordan ender historierne? :)
-
Haha, ja det er jo et rigtig godt spørgsmål.
Sådan nogle dejlige hanedrenge, som man selv har gået og nusset om siden de var ÆG, man har taget del i deres glæder og sorger og har set dem få fjer og kam og hørt deres første ynkelige 'yyyyyøøøh' blive til et gjaldende 'kykelikyyyh', har set deres voldsomme appetit på livet og på gerningen som rigtig hansemand med sexliv og omsorg for store og små i hønsegården - jamen hvordan KAN man da andet end ønske at de kan få ansvaret for en fin hønsegård et sted - så skønne som de er! Sådan en hane har jo alt, hvad man kan ønske sig af en mand :-)
Jeg har netop slagtet to maran/ea blandinger, som begge var faldet tudegrimme ud, hver på deres måde. Selvom de havde al den øvrige charme i behold var de dog ikke værdige til at formere sig. Lidt magre i det og så piggede i fjerene at jeg træt tænkte 'so what'. Så de røg i skraldespanden. Spild af resurser, ærgerligt og tjah.
-
Fordi man er tude grim, skal man vel ikke slagtes af den grund <H. Så var vi mange, der kunne ende i gry.... skraldespanden :'(
Det er da noget være noget at smide mad væk. Har man sagt A - må man også sige B - :angel:
-
Herhjemme ender herrerne i gryden. Vi kan ikke have hane fordi vi har sure naboer :( og derudover så synes jeg også selv de bliver lige lovligt irriterende at høre på til sidst.. Jeg tænker ofte om man skulle prøve at sælge dem eller give dem væk, men så kommer jeg altså også til at tænke på hvor dejligt sådan en fugl der har haft et så dejligt liv smager og så er det altså at de bliver spist. De har jo haft et skønt og langt liv i forhold til dem der ligger i køledisken så jeg har det faktisk meget fint med at spise dem selvom jeg har gået og elsket dem imens de var i live. Vi skal jo alle dø en dag.
-
Vi har her i Hadsten Fjerkræklub engang imellem modtaget haner som der var blevet gjort alt for ikke måtte aflives eller spises og gemt jeg ved ikke hvor længe indtil de til sidst måtte give op. Dog kunne de ikke aflive dem selv og derfor kørte de dem ud til nogle af os der kunne selvom det var en stor sorgens dag for dem.
-
Ja, for mig virker der noget bagvendt at sælge eller endda forære sine forkælede haner væk, for derefter gå ned i supermarkedet og købe de stakkels kræ, som langt fra har smagt dyrevelfærd.
-
For egne haner kan man jo netop slagte og spise med god samvittighed, for man ved jo 100 % hvordan de har levet, hvad de har spist, om de fået medicin og hvordan de er slagtet.
Så det er ingen skam at slagte dem, selvom de er søde og har kønne øjne.
-
Altså. Jeg kan godt forstå dem der får ondt i maven ved tanken om at skulle hugge hovedet af pusse nusse hanen, men jo flere man ser, jo lettere bliver det. (egentligt skræmmende)
Det er jo sådan, at når hanebassen kommer ud af ægget, er han en nuttet lille ting uden fjer, men senest når han bliver kønsmoden, har han udviklet sig til et voldskriminelt bøllefrø med en indbygget megafon som per definition skal startes hver morgen klokken lort :o
Det er senest på det tidspunkt, at jeg ikke har de fjeneste kvaler med at rive roen af og stege fætteren <G
-
Altså. Jeg kan godt forstå dem der får ondt i maven ved tanken om at skulle hugge hovedet af pusse nusse hanen, men jo flere man ser, jo lettere bliver det.
Jeg lå indrømme at jeg mener at de eneste som egentligt har ret til den holdning at "hvor er det synd på putte hanen, han skal under ingen omstændigheder spises" ja det er vegatarer! Hele konceptet om at man ikke vil spise sine egne kyllinger som man netop ved har levet et godt liv, for istedet at købe et udpint lig fra køledisken - det forstår jeg simpelthen ikke. /d
Og jeg kan altså også blive en smule harm over at nogen bare smider dem i skraldespanden efter slagtning :-[ Det forstår jeg ikke. Det er ikke fordi jeg synes det er let at tage en liv - og det bør jo heller ikke være let. :-\ men jeg mener at man skal vise respekt for dyret både i livet og i døden. Og at bruge så meget som muligt af dyret til noget fornuftigt det er da den sidste respekt vi kan give dyret.
Nå det lyder som om jeg er helt hellig... Det er jeg ikke, men jeg forsøger så vidt det er mig muligt at give mine dyr et godt liv for derefter at give dem en god afsked. Og når man tidligt bestemmer sig for hvilket dyr det er man skal beholde og hvilke man skal have slagtet, så er beslutningen ikke så svær. Jeg kan så godt forstå, hvis man har et fantastisk eksempel fra en bestemt race som vil kunne give stor værdi i avlen at man forsøger at afsætte sådan en hane til en ny flok. Men herhjemme ryger de i gryden.
-
Ja jeg er fuldstændig enig Maria. Jeg mener også at bruge mest muligt af dyret er det mest respektfulde. Således er det jo ikke blevet slagtet forgæves. Jeg tager også altid et par fjer til at pynte med og mindes dem når jeg kigger på dem.
-
Haner sættes i verden for at ende livet ret hurtigt. Det gælder i naturen (overskydende haner jages væk fra flokken og bliver bytte for rovdyr), og det gælder i hønsegården, hvor antallet af haner er ret begrænset. Denne barske omstændighed gælder de fleste flokdyr: Væk med overskydende hanner.
En have-opdrættet hane har haft et fint og for en hane langt liv. Den smager pragtfuldt, og den slagtes så hurtigt og skånsomt, at den dårlig nok opdager det.
Nej, det er ikke særlig behageligt at aflive dyr, men det hører med til at have høns, at man også kan slagte dem. Og det er tarveligt at overlade det til folk, som dyret ikke kender og er tryg ved. Dyrene skal netop ikke væk fra deres vante omgivelser.
Hvis man er 2 om slagtningen, går det hurtigt og nemt selv med en stor hane (en holder hanen fast og svinger den lidt rundt, den anden giver den et gok med et stykke træ, så den mister bevidstheden og hugger derefter hovedet af den.
Det hører med til at have dyr, at man følger dem på den sidste rejse.
-
Måske er det blot fordi de er så livlige, nysgerrige, tillidsfulde og enormt sjove- og at man under dem et længere liv! Og fordi det ikke er vanvittig sjovt at skulle være herre over liv og død.
-
Tja, men man er jo egentligt herre over liv, for man har jo selv "skyld" i at de er sat i verdenen, og så må man vel også tage ansvaret når de skal væk eller?
Og kan man ikke slagte selv, så kunne man nok få hjælp til det, der er da endda klubber, som afholder slagtedage, hvor man kan komme og set og lært det.
-
Tja, men man er jo egentligt herre over liv, for man har jo selv "skyld" i at de er sat i verdenen, og så må man vel også tage ansvaret når de skal væk eller?
Og kan man ikke slagte selv, så kunne man nok få hjælp til det, der er da endda klubber, som afholder slagtedage, hvor man kan komme og set og lært det.
Joh.. men noget sjovere at skabe liv end at tage det.
Jeg slagter nu selv mine dyr selvom jeg ikke synes det er rart. Synes det er værre at overlade det til andre. Dyret kender mig og har fuld tillid og når ikke at 'tænke en tanke'. Havde engang en ung hest som jeg selv havde avlet og taget imod. Da den skulle slås ned pga sygdom, havde jeg egentlig ikke tænkt mig at følge med den ud og se det. Da så dyrlægen trækker afsted med den, sender hesten mig et usikkert, spørgende blik - og så fulgte jeg den til dørs. Og havde det rigtig godt med det - bagefter. Efter den oplevelse har jeg fulgt alle mine dyr til det sidste. Lige undtaget den første haneslagtning, hvor jeg havde naboen ovre og demonstrere aflivningen.
-
Jeg slagter selv, det har jeg ingen problemer med.
Jeg er ikke særlig sentimental, men kan sagtens holde af en sød og flot hane, og jeg beundrer deres stærke instinkter for at have omsorg for flokken.
Hvis en hane er mager og pigget ved slagtning, er jeg heller ikke så sentimental. Hvis ikke fuglen er møjen værd, så bruger jeg altså ikke timer på at gøre i stand. Det skal også siges at jeg har gigt i skuldre og hænder, og jeg skal vælge mine udfordringer med omhu.
-
Jamen det er mig imod, at godt kød ender i skraldespanden. Hvis dyret er håbløst at plukke, så kan man flå det. Og lige meget hvad kan man altid lave en fantastisk suppe/bouillon. Det kræver ikke meget arbejde, bare tid. Man behøver ikke iagttage gryden i de mange timer det tager at koge ind til koncentrat.
Og ja, de er søde og sjove, men først og fremmest er de haner. Og man gør flokken og dem selv en tjeneste ved ikke at lade dem gå som de sidste i flokken.
-
Jamen det er da også ærgerligt. Men dog MIN hovedpine.
-
Selvfølgelig. Ok.
-
Hej Bente - det kan jo være du kan give dem væk som slagtet hane, aftager skal blot selv plukke osv... Det er så synd at lade dem gå til spilde :-\
-
At eje dyr kræver stor ansvarlighed. For mig indebærer den ansvarlighed at dyr skal dø, når der ikke er brug for dem mere. Det kan være overskydende haner eller høns, der er holdt op med at lægge æg. Eller hvis de lider eller har en skavank, som jeg ikke vil ofre penge på at reparere. Og selvfølgelig skal jeg da selv kunne gøre det. Det er jo mine dyr.
-
Tak for denne fine tråd. Jeg er blevet klogere men har alligevel et dilemma. Står snart og skal gøre det af med 2 af mine smukke dværg Wyandotter, forsøger at beholde 2 haner der er vokset op sammen med 3 hunner. Jeg vil nu, efter at have læst tråden, overveje at følge dem helt til himlen.....tak for det tip. Det er jo netop mig de kender og er trygge ved, dog med hjælp fra en kollega som har tilbudt at hjælpe mig her på matriklen. Jeg har aldrig prøvet det før. Alternativt vil han tage dem hjem til sig, som de eneste fjerkræ og have dem gående i baghaven i en lille skov.... Se hvad der sker. Tager ræven dem, så gør den det. Men nu er jeg i tvivl. Skal jeg hellere tilbyde dem et måske sidste liv i en lille skov med hønsehus så længe det går inden ræven måske kommer forbi eller gøre det af med dem selv, så ved jeg hvordan de kommer af veje. I tænker nok jeg er lidt langt ude med disse overvejelser, men sådanne er jeg altså. Jeg er vegetar og kommer aldrig til at spise dem og har det generelt svært med at slå dyr ihjel der ikke fejler noget. Men er nået til fra en begravelse i haven til, at de gerne må ende i min kollegas gryder..... Ja, nok er jeg helt ny hønse mor, men jeg vokser altså hele tiden med opgaven og er også nået dertil, at jeg selv må lære aflivningens kunst at kende, med haner i haven og måske flere på vej en dag. Har brug for lidt input i fht. mine haners sidste dage....
-
Ja, det er lidt af et dilemma. For skal du selv slagte dem hjemme, ja så er du højst sandsynligt med til det. Men skal de går ude i en skov og ræven kan "lege" lidt med dem inden de bliver nakket, ja så er de jo heldigvis ude af syne og ude af sind.
-
At sætte høns ud til ræven med fuld overlæg - /d, det er - efter min mening - ikke ok. Hvorfor skal de dræbes under kamp med et rovdyr, når en slagtning for menneskets hånd er lige for ?.
-
Jeg er enig med de andre. De burde aflives på nem og human måde og kan andre få glæde af dem slagtet er det det mest optimale.
Jeg er selv vegetar og har svært ved at aflive ( nu ikke derfor men fordi det aldrig har været en del af min barndom/ opvækst 😊)
Selv kæresten der ovenikøbet er jager har svært ved det men gør det trods alt.
Jeg kan også sagtens hvis det er nødvendig men det er nu nemmere at få kæresten til det især fordi jeg føler mig usikker og er bange for ikke at gøre det rigtig i første hug. Og dyret skal ikke lide fordi man er usikker.
Det sværeste for mig er at give det bedøvende gok. Men ved træning ville jeg nu nok kunne lære det.
Kan du få hjælp til aflivningen så tag i mod det. Jeg syntes ikke det vil være værdigt for dem at gå en uvis skæbne i møde hvor de måske bliver taget af en ræv eller kun skal gå sammen som en flok haner. Det vil blive et stresset og uværdigt liv i følge min mening.
Jeg sender selv hvert år mange haner og ænder til slagter og glæder mig hver gang over det gode kød bliver til glæde for andre. Har jo selv passet og plejet dem dagligt fra æg til slagt og det har jeg det super fint med. men har dog så mange at jeg ikke har lyst til at stå med dem selv og slagte.
Får hvert år slagtet 40-60 dyr og det er en stor glæde at kunne give andre godt kød. Ville faktisk ønske jeg selv kunne spise dem, men har altid været vegetar så det ligger mig nu ret fjernt at skulle spise kød.
Jeg står også med stor glæde og ordner dem og skærer ud inden tilberedning 😊
-
Ja, har selv tænkt det med at få en uværdig død, ved at blive jaget af en ræv. Jeg får min kollega her hjem og så klarer vi det sammen. Tak for sparring 😊
-
Har selv 5 stk australorps haner gående, og de ser store ud nu de er 5 mdr. gamle, men, de får lige et par uger mere, så svinger jeg øksen......og, jeg glæder mig til at få dem i fryseren....ræven, han må vente til udtjente høner skal afsted, så får de lov at gå ud i skoven. Dem gider jeg ikke slagte.
-
@Kaj - men dog - tak for alle de æg og kyllinger du har givet mig - ud i skoven med dig, nu er du ikke mere værd for mig, så kan du lide døden for en rævs tænder, jeg gider ikke give dig en værdig død, som tak for det du gav mig.
Ja den indstilling kan man jo have, når man har fat i den lange ende. Hønen kan jo ikke forsvare sig.
-
Raziel du spurgte nysgerrigt, om man kom af med sine haner, når man satte dem til "salg". Jeg havde tre silkehaner i år, og er kommet af med dem alle. I to af tilfældene har ejerne oveni købet af sig selv sendt mig mail om hvordan det går med hanen og med fotos af hanen det nye sted.
Men jeg føler mig også temmelig heldig. Der er jo overskud af de kære haner. :)
-
Tak for svar Dorthe :-) Dejligt du har fået afsat dine haner. Ud af ca 40 haner her i år, har jeg kun solgt to. Men det er ok. Jeg har dem jo bl.a også for kødets skyld.
-
Har selv 5 stk australorps haner gående, og de ser store ud nu de er 5 mdr. gamle, men, de får lige et par uger mere, så svinger jeg øksen......og, jeg glæder mig til at få dem i fryseren....ræven, han må vente til udtjente høner skal afsted, så får de lov at gå ud i skoven. Dem gider jeg ikke slagte.
Det er jo også en mulighed at slå dem ihjel og så lægge dem til ræven - hvis det er lovligt. Den skal jo også leve.
-
Jeg tror - og håber - du er sarkastisk, Lene.
I en verden, hvor mange sulter, hvor føden ofte er produceret på uetisk måde, er det en hån at smide fortrinlige fødevarer væk. Vore haner er bare det vildeste luksus. De har haft et godt haneliv og er ekspederet ud af det på nænsom måde. De fortjener en omhyggelig tilberedning og at blive nydt og rost for velsmag.
Men måske er jeg bare gammeldags.
PS: Jeg har selv med stor fornøjelse fodret ræve - men sandelig ikke med den slags lækkerier! Det var et lærerigt og morsomt adfærdsstudie.
-
Alice. Det er alvorligt ment. En gammel Høne går ikke tabt ved at blive brugt til dyrefoder. Jeg hører selv til dem der aldrig smider noget spiseligt ud. Efterkrigsgeneration der har oplevet knaphed.
-
Uha, ville aldrig smide en høne ud som jeg kunne koge suppe på. Hvis jeg ønskede at tiltrække ræve til min hønsegård, så ville det kun være syge nødslagtede dyr eller selvdøde der endte som rævefoder. Men de ryger nu i skraldespanden. ;-) Men sunde dyr, ligemeget alder bliver altså spist her i huset. Skal have porre-kartoffelsuppe i aften, og den bliver lavet med hønsefond der er taget op af fryseren. Det er det rene guld.
-
Interessant drejning på tråden, det med om det nu er etisk i orden at lade dyr blive taget af ræven - og lad mig lige starte med at sige at her sættes ingen ud, alle slagtede spiser vi selv, men hvis nogen skulle "til ræven" ville jeg personligt mene at det etiske (for hønen) var at møde øksen før ræven og ikke omvendt når valget er der.
Det er jo sådan at i forhold til økologiske æglæggere så regnes de for dyrevelfærd netop fordi man kategoriserer det at blive taget af et rovdyr eller blive offer for kannibalisme som en mindre gene i opgørelsen over det gode liv ...
-
Jeg slagter og spiser med glæde alle overskudsdyr (også gamle høner og haner - det er bare et spørgsmål om tilberedning, og måske også race…). Men det er altid med blødende hjerte, når jeg beslutter, at i dag er dagen, hvor deres liv ender.
Dog synes jeg mit hjerte bløder endnu mere, de gange jeg sælger levende dyr videre. Selvom de er de heldige, der får lov at få et liv og formere sig - så ved jeg jo aldrig helt, hvordan det liv kommer til at tage sig ud, og om der nu også bliver passet godt nok på dem. Jeg gør selvfølgelig, hvad jeg kan for at fritte de nye ejere ud - men der er altid en rest af tvivl (Bare kald mig kontrolfreak ;) )
Så faktisk har jeg det bedst med at være bøddel frem for sælger.
Og når først hovedet er kommet af, og kroppens 'beboer' er draget videre på sin færd, ja så holder mit hjerte som regel op med at bløde - mens min mave begynder at rumle.
P.s. nødslagtede syge dyr fryser jeg ned med fjer og det hele, så jeg altid har 1-2 dyr i (en særskilt ikke-til-fødevarer) fryseren, hvis der skulle komme en lidt for nærgående ræv forbi. Så ryger hønen med fjer i rævefælden - det er sværere at modstå for ræven, meget sværere end den lækreste rå bøf :) Det har jeg heldigvis kun været nødt til at gøre brug af én gang - normalt plejer rævene bare at gøre det ræve gør: Afsøger have og bygninger om natten, hvor alle er under lås og slå - og det må de gerne!