Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: hundemassøren efter 22 Juli , 2015, 22:37
-
Jeg har netop måttet aflive min dværgsilkehane, da han var blevet syg. Han har gået i en flok med 8 høner(Isa Brown og nogle Orpington-krydsninger) som er sammensat af 3 omgange. Han styrede denne flok med hård hånd :-) Flokken var uden hane i to dage, og jeg har nu fået fat i en anden, ung dværgsilkehane. Han sætter sig derimod ikke i respekt over for hønerne og de er lidt efter ham. Hende, jeg købte ham af, fortalte, at han var begyndt at gale og forsøgte at parre de høns, han gik sammen med. Vil han, når han vokser lidt mere til, sætte sig i respekt og styre flokken? Kan jeg gøre noget for at hønerne accepterer ham? Den anden silkehane satte jeg bare ind til den daværende hønseflok, og der var ingen problemer. Han var vist ikke meget ældre. Håber nogen har et bud på dette. :)
-
Hej
Det lyder, som om din hane er lidt for ung til en flok sammenspiste madammer.
Det samme skete for mig sidste år. Først fik den stakkels unghane så læsterligt prygl, at han foretrak at sove på hanebjælken. Så fedtede han sig ind hos hønsene, opvartede dem, interesserede sig meget for deres æglægning, gjorde kur, kom med godbidder. Så udfordrede han den mindste, men meget temperementsfulde høne. Det endte i et slagsmål, som han heldigvis vandt. Derefter satte han sig i respekt hos hønsene, den ene efter den anden. Det var hårdt arbejde, men han endte med at være en elsket og respekteret flokhane.
Jeg er sikker på, at din hane også bliver en god flokhane, men hvis han er under 4 måneder, er det synd at sætte ham ind til de stride høns; de vil simpelthen mishandle ham.
Venlig hilsen
Alice
-
Du kunne fx starte med at sætte ham sammen med en af de mere stille høner og så lade de to blive gode venner inden du introducerer endnu en høne o.s v.