Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Susannah efter 18 Juli , 2015, 01:26
-
Familie i chock efter uhyggelig oplevelse i dag. Vi har fire meget tamme dværghøns, som om dagen går omkring vores hus, når vi er hjemme og færdes ude. Her ved aftenstide oplevede vi pludselig uro udenfor hos hønsene, og min datter på 10 sprang udenfor for at se, hvad der foregik. Men ak, ak blot 10 meter fra huset lå vores kæreste høne med høgen ovenpå og var dræbt.
Hvad kan vi dog gøre for at undgå en lignende episode? Hønsene elsker at gå løs på vores naturgrund, og vi hygger os sådan med at hønsene ivrigt følger med i vores gøren og laden.
Hvordan kan vi skræmme rovfugle væk?
-
Ja det er ikke rart at opleve, men nok desværre noget I kommer til at opleve igen, når Jeres dyr holdes som beskrevet.
Spurvehøgen vil helt sikkert komme igen, når den først har opdaget, hvor let et bytte I har til den.
Jeg kender ikke andre metoder end overdækket indhegning, som værn mod rovfugle og så kun at I er der, når/hvis de slippes ud af hønsegården.
Normalt opdager høns, når der er fare på færde og advarer om det. Men spurvehøgen er en hurtig fugl, og angriber med overraskende hurtighed.
Rovfugle er totalt fredet, så på den front, er der slet ikke noget at gøre.
Så mit forslag: luk hønsene inde i overdækket hønsegård og kun udgang under opsyn.
-
Enig med Hans-Kurt. Desværre...
-
Eller anskaf store høns. Vi har en duehøg på daglig visit - den har dykket mange gange over kyllingernes overdækkede indhegning - også da kyllingerne var blevet pæn store , men den er aldrig gået efter de store høns. Jeg har kyllingerne i indhegningen indtil de er næsten lige så store som de voksne - tør simpelthen ikke lukke dem ud før.
-
Jeg har forsøgt at holde rovfugle væk fra hønsegården, som vist på vedhæftede billede.
Det er en sort snor, som skulle forhindre indflyvning - da rovfugle eller råger/alliker/krager eller skader skulle blive afskrækket af - eller forvirret af - de krydsende tråde, som de ikke kan se, hvordan de kan passere uden at blive fanget i tråden. De skulle derfor holde sig væk. Tråden er placeret så højt, at den ikke genere mig, når jeg skal rundt inden i hønsegården.
Jeg har et Spurvehøge par med unger i et træ, under 50 m fra hønsegården. Hertil to Råge kolonier, i samme område, tæt på hønsegården, som dog er forladt på denne årstid. Endnu er der ikke sket noget - der er også meget gamle høje træer, som rækker deres grene ind over hønsegården. Måske det også hjælper.
Måske I kan blive inspireret af dette, så I kan få Rovfugle på afstand af Jeres høns.
-
Ja det er ikke rart at opleve, men nok desværre noget I kommer til at opleve igen, når Jeres dyr holdes som beskrevet.
Spurvehøgen vil helt sikkert komme igen, når den først har opdaget, hvor let et bytte I har til den.
Jeg kender ikke andre metoder end overdækket indhegning, som værn mod rovfugle og så kun at I er der, når/hvis de slippes ud af hønsegården.
Normalt opdager høns, når der er fare på færde og advarer om det. Men spurvehøgen er en hurtig fugl, og angriber med overraskende hurtighed.
Rovfugle er totalt fredet, så på den front, er der slet ikke noget at gøre.
Så mit forslag: luk hønsene inde i overdækket hønsegård og kun udgang under opsyn.
Jeg er ikke engang sikker på at opsyn er nok. Oplevede engang at "Noget" slog ned på en stor skovdue lige bag min ryg, mens jeg gik i haven .Jeg kunne tydelig mærke det kraftige lufttryk. Da spurvehøgen er den hyppigste gæst tror jeg det var den , nåede ikke at se hvad det var. Jeg blev dødforskrækket - følte jeg sprang en meter op i vejret :). Da skrottede jeg min drøm om dværghøns til fordel for store høns.
-
Nej, du har nok ret, for for mange år siden, stod jeg lige i nærheden af mit daværende fuglevoliere og pludselig slog spurvehøgen ned på taget, hvor en kanariefugl sad på en gren op af tråden. Jeg var ikke 3 m væk.
Alle mine fugle var dødens stille i over et kvarter efter angrebet, og sad helt urørlige. *e
-
Jeg aner ikke om en rovfugle-skræmmer kan skræmme andre rovfugle væk, men ellers er det mit bedste bud, hvis dine dværge fortsat skal gå ude. Jeg har også mistet en dværghøne til et rovdyr i år. De er meget sårbare de små :-\.
http://www.dansk-skovudstyr.dk/duehog-drage-7-m-teleskop-samt-25mm-jordspyd.html
-
De der skræmmere er beregnet til at skræmme måger og duer, de virker ikke på andre rovfugle.