Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Veteranen efter 06 Januar , 2015, 13:06
-
Især blandt nye hønseholdere har jeg hørt lidt forundring over prisen på rugeæg. Umiddelbart ligner de jo almindelige køkkenæg, men forskellen er alligevel stor!
Hvis du køber rugeæg hos en seriøs avler, så er du sikker på hvor gamle æggene er og ikke mindst fra hvilke dyr æggene kommer.
Hvis en avler har udtaget en 1,2 avlsstamme af højtpræmierede dyr, og måske er de 2 årsdyr for at sikre en god ægstørrelse, så er der rigtigt meget forarbejde som ligger bag. Visse racer af "prydhøns" lægger ikke så mange æg, og også dette kan være årsag til en relativt høj pris. Æggene bør desuden vendes og håndteres flere gange inden rugningen kan begyndes. Hvis æggene skal sendes er der også et ekstra arbejde med klargøringen til dette.
Rådet herfra er at kvalitet koster, og betal hellere lidt mere end at blive skuffet over et dårligere resultat.
Hvis æg blot tages fra den "store blandede hønsegård", så er dette dog i mine øjne ikke rugeæg, og bør derfor heller ikke sælges som sådan. Selvfølgelig ok hvis man er ærlig omkring det, og køberen ikke er særligt kræsen med kvaliteteten. Men det er lettest at være kræsen ved anskaffelsen, når først dyrene kommer hjem i haven, så holder man oftest af dem uanset.
God fornøjelse med forårets (og igangværende :)) rugninger.
Hilsner
-
HELT ENIG /o /o /o /o .Der er brugt masser af tid og penge inden der er gode rugeæg .Prisen på opstart er næsten uden betydning . Pengene kommer hjem igen når man sælger dyr og rugeæg i en god kvalitet . Så får man ry som en god opdrætter . /o /o /o
-
Dyr, billig, det er jo relativt.
Jeg har ikke forholdt mig så meget til prisen de gange jeg har købt, mere har jeg gået efter æg fra bestemte racer, og forholdt mig til hvor langt jeg skulle køre.
Jeg kunne da godt tænke mig at høre hvilken pris man bør gå efter, hvis dette kan tages som et kvalitetsstempel. Jeg har nemlig kun fået 3 kyllinger ud af 10 æg, fordelt 4/6 på 2 høns.
Er det et tilfredsstillende resultat, eller kan jeg forvente mig bedre?
-
Jeg er blevet skuffet så mange gange over dyrt indkøbte både æg og racehøns, at jeg ikke vil give formuer for det mere.
Vi har gode ægte maran og araucana, men resten er blandinger, der lever op til vores forventninger.
Når jeg sælger rugeæg, fortæller jeg altid, hvad det drejer sig om.
Jeg vil også lige pointere, at der lige så meget arbejde med at passe rugeæg og kyllinger rigtigt fra "bastarderne", som fra de ægte. Faktisk lige som med mennesker. ;D
Det har intet med kvaliteten at gøre.
Bliv nu ikke mopset, men jeg synes, at du er meget nedladende overfor hønseholdere, der bare vil have dejlige høns, der opfylder deres kriterier.
Racehøns er luksus og hobby og ikke mulig for alle hønseholdere, der også vil have økonomien med i hønseholdet.
-
Prisen på rugeæg skal jo være højere. Der er mere arbejde med dem end med spiseæg... Der skal passes på temperatur, størrelse skal også være OK. De skal vendes 3 gange om dagen mens der samles osv osv.
-
Hej Edmond
Jeg håber at alle kan være med i denne tråd uden at blive mopset ;D
Jeg er helt enig i at det kræver det samme arbejde at arbejde med "dyre" rugeæg fra racehøns eller billigere bastarder. Jeg har selv bastarder, som jeg holder meget af, og når jeg ser tilbage over den tid jeg har brugt på dem, så var det i grunden underordnet om jeg havde 5 eller 10 kr mere pr æg.
Det jeg skriver er ikke et facit om dette, men blot mit uforgribelige synspunkt om dette aktuelle emne, om jeg har ret må I andre vurdere.
Mulighederne syntes for mig at være større med racehøns.
Når du har været skuffet over rugeæg fra racehøns, så kan det måske skyldes at de er købt af nogen som ikke har taget salg af rugeæg alvorligt nok, men blot taget prisen alligevel.
Jeg er selv meget en havehønsemand, og jeg kan selv blive mopset (undskyld) over opdrættere som ser ned på vores havehøns, som blot kasserede racehøns og bastarder.
Høns er dejlige dyr, og her på DFF er der plads til os alle /o
Hilsner
-
Selvfølgelig er rugeæg en højere pris værd. Det er der mange grunde til.
De er opbevaret i et temperatur interval, der hverken er udendørs eller i køleskab. Men ca 10 grader.
De er opbevaret og vendt i en periode.
De er ikke over 10 dage gamle.
Indholdet er defineret, ved at racen og udkommet kendes.
De kommer fra supervitale forældre, velfodrede høner og fertile haner.
Et æg er ikke et æg, gode rugeæg er guld værd.
Jeg måtte i en periode købe rugeæg, og det var en lærerig oplevelse: der var ikke mange, der holdt, hvad de lovede, -man fik en lam kylling ud af 12 æg.
Så derfor lavede jeg æggene selv, og jeg kan godt sige, at så skal man ikke spare nogen anstrengelser, mht til hanernes evner, hønernes foder og opbevaring.
Så jeg vil konkludere, at hvis du kan lave 90% æg, så er de alle de penge værd, du synes, du kan tage for dem.
-
Men omvendt, så er det vel heller ikke rart at blive kaldt rig, snobbet eller højrøvet, blot fordi man avler racefjerkræ og går op i det, så andre også kan få racehøns til haven.
Vi skal alle være her (forhåbentligt) uanset om man har havehøns eller racehøns eller begge dele eller ingenting eller alting.
Om økonomi, tja så er det da lidt "sjovere" at sælge rugeæg til 15 kr. pr. stk. end spiseæg til 1 kr. pr. stk. ;)
Om at blive snydt, ja det kan vi desværre blive alle steder om det så er racehøns eller mangel på samme. Og der kan også gå mange ting under transport galt og ikke mindst under en rugning, så resultatet ikke altid bliver lige godt.
-
undskyld mig, med dem der køber rugeæg af racehøns, er jo nok dem der er for nærige til at købe de gode dyr, så sikkert derfor der er så mange, der ikk syntes de får den vare de ønsker, og er man sparsomelig, så gælder det jo os typisk rugemaskiner, billige tempraturfølsome kina rugere, mod en stabil træ rugemaskine, der er så meget der kan gå galt, og fejlene er jo sjældent ens egne, bruger man en høne til udrugningen er gamblingnen, endnu stører hvad resultat angår, men jo os glæden når høne mor stolt kommer med en flok kyller
-
Jeg er da også pjattet med forskellige racehøns, men som pensionist skal der også være rimelig økonomi i det, og vi har lige så stor glæde af de lidt billigere æg og høns.
Der er ikke tale om nærighed, men fornuft. Æg og høns smager ikke bedre af at koste 5x så meget. ;)
Vi har prøvet en lille billig rugemaskine, men den var ringere og dyrere i brug, end vores store gamle i træ.
Vi vil altid hellere have rugeæg end voksne dyr, så vi kan får fornøjelsen af kyllingerne.
Mine høns dukker IKKE hovedet, fordi de ikke er af ædel byrd. ;D
-
5 x dyrere ??? Mig bekendt koster en hybrid fra 60 kr. og op efter til 125 kr. Har jeg set, alt efter alder og købs sted. Og det er for de traditionelle hybrider som isa og lohmann. Så er der alle de steder som også sælger såkaldte racer, som Maran, Sussex og New Hampshire for helt op til 175 kr. pr. stk. Selv om disse dyr ligger meget langt fra standarden og faktisk bare ligner en hybrid i forklædning.
Og de fleste opdrætter tager 50-150/200 kr. pr. stk. for rene racehøns alt efter alder og kvalitet.
-
undskyld mig, med dem der køber rugeæg af racehøns, er jo nok dem der er for nærige til at købe de gode dyr, så sikkert derfor der er så mange, der ikk syntes de får den vare de ønsker, og er man sparsomelig, så gælder det jo os typisk rugemaskiner, billige tempraturfølsome kina rugere, mod en stabil træ rugemaskine, der er så meget der kan gå galt, og fejlene er jo sjældent ens egne, bruger man en høne til udrugningen er gamblingnen, endnu stører hvad resultat angår, men jo os glæden når høne mor stolt kommer med en flok kyller
Ups, den kan jeg altså ikke helt overhøre. Jeg er en af dem der køber rugeæg fra racehøns. Det gør jeg af flere grunde.
Jeg startede mit hønse hold med at købe 4 racehøner, eller det vil sige det blev til 3, da jeg forelskede mig i en bastart, hun er så smuk. Jeg har hygge/kæle høns, som en del af mindre pædagogisk projekt. For ellers kunne jeg blot have æglæggende bastarter. Men jeg ville gerne have nogle høns der var rolige, lette at tæmme, samtidig skulle de være smukke og have masser af fjer(det er en lang forklaring) Som nogle måske har læst i min tråd om den kære hane, er jeg på ingen måde fan af haner. Jeg kan ikke holde lyden ud når de galer.
Mine høns bliver dog let skruk og jeg syntes det var synd at de skulle ligge der. Derfor købte jeg rugeæg fra racehøns, i håb om høne kyllinger, der kunne indgå i flokken, og med den indstilling af hanekyllingerne helt sikkert ville smage godt.
At jeg så har forelsket mig i hanen(selv om han larmer :)) og han har vist sig at bidrage positivt til mit lille projekt, er så noget andet.
Jeg er ikke for nærig til at købe race høns, det har jeg gjort, men hvorfor ikke købe rugeæg og ligge under, når nu der ingen hane er(var) Jeg skal ikke udstille, eller avle. Mine høns har et andet formål. men derfor behøves det jo ikke være bastarter.
-
At vælge rugeæg fremfor kyllinger/høns kan nu også være fordi det er langt lettere at transportere... F.eks kan de sendes over lange afstande og man kan dermed få en speciel race/farve som ikke lige er i nærheden
-
jeg er også en af de nok nærige der køber rugeæg selvom jeg sidst kørte 450km tur/retur for at hente dem da jeg ikke stoler på posten.
Det kan jo også være at det er sjovere selv at ruge dem ud end at betale andre for det.
Jeg tror at prisen bliver det samme, sidst jeg regnede på det kostede det mellen 100- 125 kr at hente, udruge, opfostre en kylling til den var 6 md.
-
Der er den store fordel ved at købe rugeæg eller daggamle kyllinger, at man undgår problemerne med at få gamle og nye høns til at enes. Desuden er det sjovt at se de små kyllinger vokse op.
Jeg havde 2 høner, der blev skruk, og de fik daggamle kyllinger. Fordel: Jeg kunne vælge forskellige racer, og hønerne fik lejlighed til at være hønemødre. Kyllingerne holder senere sammen med deres plejesøskende. Der er ikke kampe om rangorden, det klares bare med et blik, og ingen er hidtil blevet mobbet af de andre i kuldet (der har selvfølgelig været stirre-ondt-på -konkurrencer, især mellem hanekyllingerne, men det var altså morsomt at se på). Det er også en måde, hvorpå man kan have flere haner. Det går jo ikke at sætte en fremmed hane ind til flokhanen, men tror han, at hanekyllingen er hans eget afkom, går det noget lettere. Hønemor sørger også for, at kyllingerne kommer ind i hønsehuset til de andre høns uden at blive hakket på.
Man kan sortere aggressive haner fra, mens de er små. Ærgerligt at give en masse penge for en ubrugelig hane. Opdrætteren af mine kyllinger fortalte om sit eget fejlkøb: Flot udstillingshane , pris 700 kr. Bæstet nåede i løbet af en uge at flyve i hovedet på ham 5 gange. Så blev den (en dyr) suppehane.
Pris for kyllingerne: 70 sv. kr. pr stk. 500 km kørsel i flere omgange, kyllingefoder og kyllelækkerier. Købte 16 kyllinger, 15 overlevede, deraf 7 høner. Jeg beholdt også 1 hane, de andre smagte godt.
Om det kan "betale" sig? Nogle mennesker spiller golf, andre holder høns.
Forøvrigt har jeg set ret almindelige høner, som koster over 200 kr., og så er man ikke sikker på, hvor gammel hønen er. Det går heller ikke bare at sætte 1 høne ind til de andre.
-
Tråden afslører vores dejlige og store forskellighed her på DFF. Det var morsomt at læse, at et køb af rugeæg fra racehøns kunne udspringe af nærighed ;D
Hos os er mine børn i høj grad med i "hønseprojektet", derfor er det en helt særlig ekstra dimension for os at bruge både skrukhøne og rugemaskine. Der er noget helt særligt ved høns som man har fulgt helt fra klækningen af ægget.
Det er ikke nogen rentabel aktivitet at have havehøns, men en dejlig hobby. De kvantitive resultater i både æg og kød for lille til at betale faciliteter og arbejdsløn. Men resultaterne er dog store nok til at jeg syntes at det er en billig hobby.
Hilsner
-
Jeg synes en stor del af fornøjelsen ved at have/avle fjerkræ,er at selv udruge æggene.For en nystartet der vil have nogle få høns til æglægning er der en meget dårlig økonomi i selv at ruge.Der er indkøb og forsendelse af æg,indkøb og drift af rugemaskine,varme i 3-4 uger til kyllinger og måske et dårligt rugeresultat.Når jeg lægger 50 vagtelæg i maskinen,er jeg helt tilfreds med 25-30 kyllinger.Af dem er halvdelen måske haner ( spild ).Undervejs dør der nogle kyllinger.Slutresultat : Måske 10 høner + de haner man har brug for.Hos mange "seriøse" vagtelopdrættere,giver man tit 8-10 kr. pr. rugeæg.I det her helt seriøse regnskab er det en pris på ca. 50,00 pr. høne.Er det japanske vagtler vi taler om,kan der købes voksne dyr til den pris.Har man ikke lyst til selv at ruge,er det ligeså billigt at købe voksne dyr. /o /o