Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Wanda efter 29 December , 2014, 22:35

Titel: Mindeord over Thorleif Mowinckel
Indlæg af: Wanda efter 29 December , 2014, 22:35
Mindeord

Thorleif tabte lørdag aften kampen mod MS og canser, 64 år gammel. Thorleif har siden midt i oktober været indlagt på hospital i Swansea og døde på hospice.
Thorleif har sat sine spor i Dansk Fjerkræforum i flere år. Han var kendt som den lune nordmand, der havde bosat sig i Wales.
Han var altid klar med en spøjs bemærkning, men han var også seriøs og ærlig.
Hans store passion var bevaring af truede hønseracer, specielt Croad Langshan stod hans hjerte nær. Han var en vidensbank i genetik hos høns og i mange racers historik. Han var altid klar til at hjælpe, uanset hvilke udfordringer man kom med.
Mange medlemmer af forum har på en eller anden måde haft kontakt med Thorleif og altid har han forsøgt at bidrage med råd og vejledning, hvor det har været efterspurgt.

Flere af os herinde lærte ham lidt mere at kende, og enkelte af os lærte ham rigtig godt at kende.
Jo mere man lærte Thorleif at kende, jo mere kom man til at holde af ham.  Hans varme væsen og hjertelighed strålede hele vejen fra Wales til Danmark.
Jeg var, sammen med min datter, så heldig at besøge Thorleif i foråret 2014, hvor han åbnede sit hjem for os i en hel uge.  Her blev der for alvor knyttet stærke venskabsbånd, og jeg havde håbet, at få muligheden for at besøge ham igen, i de smukke omgivelser han boede i.

Thorleif har avlet Croads i mange år, i den store hvide udgave. Han var opsat på at udbrede kendskabet til denne race, og jeg ved det har givet pote enkelte steder, hvor der så vidt jeg ved findes stammer, hvor Thorleif har haft en finger med i spillet. 
Racen var så godt som forsvundet fra britisk jord, men nu er der kommet rimelig gang i avlen igen, og i den lille landsby hvor han boede, ved jeg der går 4-5 stammer af de hvide croads. 

Han fulgte den danske fjerkræavl nøje, og var altid klar på saglig og god debat.  Han var pga afstanden og helbredet, afskåret fra at deltage aktivt, men han hjalp, hvor han kunne og bakkede op om nye tiltag.  Bl.a. donerede han flere præmierosetter til den nystiftede danske klub for maran høns.

Selvom han var Croads-mand af hjertet, så var han altid klar med råd og vejledning, uanset hvilken race man måtte have spørgsmål om. 

Thorleif vil blive savnet både her på forum, men også rigtig  mange steder rundt i verden, hvor han har sat sine spor. 
Jeg lærte selv Thorleif at kende gennem dette forum for ca 4 år siden.  Hvad der startede som smalltalk om høns og Wales, endte med et venskab ud over det sædvanlige. 
Jeg har mistet en af mine allerbedste venner. 
Jeg ved, at han har mange gode bekendtskaber og venner her på forum, og derfor dette mindeord.

Hvil i fred Thorleif. 
Æret være dit minde.
Titel: Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
Indlæg af: Linda Andreasen efter 29 December , 2014, 22:44
Ja, Han var et eje godt menneske.
RIP Thorleif  <F <-
Titel: Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
Indlæg af: Schliemann, Viben efter 29 December , 2014, 22:57
Han var også en stor hjælp for mig og min mor, med at få Engelske Araucana til Danmark.

Ære været dit minde Thorleif  :'(

Med Kærlig hilsen Viben
Titel: Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
Indlæg af: Helle K. efter 30 December , 2014, 04:26
Thorleif var et dejligt og lunt menneske, som vil blive savnet.

Hvil i fred, Thorleif  <F
Titel: Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
Indlæg af: Peter Agger efter 30 December , 2014, 07:12
Jeg nåede desværre aldrig at møde Thorleif, men hans indlæg var altid nogle man læste, og hele Thorleif's indlægsregister er en videnbank.
Hvil i fred Thorleif.
Titel: Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
Indlæg af: Finn Jensen efter 30 December , 2014, 13:30
Thorleif vil blive savnet. Han var altid god for en frisk bemærkning og gode råd. Et stort hjerte også. Som da han startede en indsamling til Iren i Brøndby som fik en bøde for at holde hane. http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=16358.msg217253#msg217253

Et stor menneske er ikke mere. Tak for dine mange bidrag og de spor du har sat.
Titel: Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
Indlæg af: Leif Tranum efter 30 December , 2014, 16:40
Æret være hans minde.Jeg har fulgt ham her på Forum og undrede mig over at han pludselig ikke kom med flere kommentarer / indlæg . Alt for tidligt at tage herfra ...........
Titel: Sv: Mindeord over Thorleif Mowinckel
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 30 December , 2014, 18:24
Jeg er ikke god til mindeord. Jeg kendte kun Thorleif via her og Facebook, men har på fornemmelsen at han var en varm og stor personlighed. Blue skies Thorleif.  <F