Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: JA DU efter 19 November , 2014, 08:55

Titel: El-hegn
Indlæg af: JA DU efter 19 November , 2014, 08:55
Jeg har købt et el-hegn, som skal rundt om hønsegården for at holde ræven ude (Har én gang før kommet hjem til lutter døde høns - og det gør jeg ikke en gang til!!).
vi har sat tråd rundt om hønsegården - en for neden og en for oven - så håber vi ham Mikkel bliver væk.
Det er et ret kraftigt hegn. Jeg fik at vide, at det kan trække 6 km hegn der står frit, og 2 km hegn, hvis det samtidig skal slå græs og ukrudt ned. Vi har ikke ret mange meter tråd sat op i forhold til det. Men har købt det for, at det selv kan "slå græsset".
Men nu er min mand helt nervøs for, om vores andre dyr (høns, hund, kat) kan dø, hvis de kommer til at røre ved hegnet?

MVH Jadu
Titel: Sv: El-hegn
Indlæg af: Veteranen efter 19 November , 2014, 10:25
Hvis man rører ved elhegnet, så vil det føles som et slag. Jeg har selv anvendt det som en supplerende rævebeskyttelse da jeg boede på landet. Jeg har aldrig oplevet eller hørt om at det kunne dødeligt for hverken dyr eller mennesker.
Jeg anvendte en tråd i 30 cm højde 20 cm udefor hønsenes hegn. Evnen til at slå græs er måske nok overdrevet og der skal vedligeholdes fra tid til anden med at fjerne græs. Græsset kan lægge sig over tråden og tappe effekten ikke mindst når det er vådt. Der hvor problemet er kan du høre det som et"klik-klik" og måske endda se gnisten hvor strømmen afledes.
Mvh
Titel: Sv: El-hegn
Indlæg af: rkn efter 19 November , 2014, 13:19
Jeg har et fåre el hegn rundt om hønsegården.
Hunden er rendt i det 3 gang, og lever stadig.  Men hold da op han hyldede som en stukket gris
Titel: Sv: El-hegn
Indlæg af: nimrod efter 19 November , 2014, 20:04
elhegn har mange volt og få ampere, derfor gør det nas men er ufarligt :)

Har dog hørt om skader hvor dyr har siddet fast i tråden i lang tid, det kan helt undgås ved at bruge en af de nye tråde der kan rykkes over i stedet for det gammeldags metaltråd :)
Titel: Sv: El-hegn
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 19 November , 2014, 20:15
Elhegn kan godt slå andre, mindre dyr, ihjel. Den laveste tråd hos os er 15 cm over jorden, og her har flere pindsvin og tudser måtte ladet livet, når de (går jeg ud fra) har fået et hjerteslag ved første berøring af tråden. Billedet viser en ret stor tudse, som jeg pillede ned af tråden et par uger, vil jeg tro, efter den var død. Som man kan se på billedet, er benet løftet til at kravle ind over tråden, og sådan fandt jeg den også. Død på stedet, ved berøring af tråden.
Titel: Sv: El-hegn
Indlæg af: rkn efter 19 November , 2014, 21:00
Har mange gange under jagt, oplevet at hunde går i strøm hegnet.  De skades ikke,  men de er meget forsigtigt ved hegn,  efter sådan en oplevelse.   Helt korrekt,  ang volt og amp.   Det er amp , der dræber,  heldigvis ikke volt.