Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Jeanne efter 24 ſeptember , 2014, 22:32
-
Godaften
Håber at i vil hjælpe mig, jeg har ikke haft høns om vinteren før. Vil derfor gerne høre hvor i har vand og fodre henne, for at undgå skadedyr. Synes at læse at der er en del som nu begynder at få skadedyr/rotter. Jeg har dværghøns og så kyllinger fra august i år.
Jeg har en lukket gård med minknet over alt og som er halv overdækket, Under taget hænger en foderzinkbeholder med hat så fodret heller ikke kan blive vådt ved slagregn - det hænger ca 20 cm over jorden. Om dagen har jeg hønsegårddøren åben så hønsene kan gå ud i en del af haven. Når jeg fodre med andet end afklippet græs, æbler, så er det altid indenfor i hønsegården og de får kun så der er spist op samme dag.
Spørgsmål 1. Skal jeg flytte fodret ind i hønsehuset nu så hønsene skal op af trappen og ind i huset hver gang de vil have noget foder eller vil fodret være nok sikret når det hænger op udendørs?
Spørgsmål 2. Ang. vand idag har jeg 1. vand stående i hønsegården på en flise altså i jordhøjde, bør det også komme op hænge så div. gnaver ikke kan når det.? 2.samt i huset og jeg har købt en varmeplade til det bliver frostvejr. Er det bedst for at undgå skadedyr at de kun har deres vand i huset om vinteren? og husker hønsene så at drikke nok?
Jeg VIL IKKE have rotter... :police:
-
Vand skal være både ude og inde. (man får jo heller ikke rotter af at have et fuglebad eller en havedam). Fint, at du har en varmeplade, så vandet ikke fryser, men husk, at det skal skiftes ofte.
Grøntfoder kan gerne gives i hønsegården, men rester fjernes hver aften, ellers bliver det ulækkert. (Man må jo også gerne have en kompostbunke til grønt affald, ingen rotter).
Korn, hønsepiller o.lign. gives indendørs. Disse ting kan tiltrække rotter. Når hønsene kan komme ud af hønsegården, kan rotter, skader osv. også komme ind. Foderet opbevares i rotte- og musesikre fodertønder -spande, til det skal bruges.
Hvis vejret er rigtig dårligt, er det også fint at give grøntfoderet inde, måske grønkål hængt op, så hønsene har lidt at beskæftige sig med. Halve æbler og pærer, hele majskolber, ja, alt, hvad der tager tid at skille ad. Lediggang er jo roden til alt ondt i hønsegården.
-
Flyt foder og vand indendørs, det er helt fint og hønsene skal nok få mad og vand alligevel.
Lad hønsene æde op, så der ikke er foder om natten.
Foder, dyr osv. tiltrækker rotter, så de kan være svære at undgå. Men lige så snart du ser en rotte, så kontakt kommunen.
Rottebesøg er IKKE verdensundergang, hvis der tages hånd om det. Men hvis der ikke gøres noget og man bare lader stå til, så kan det blive "grimt".
-
Tak for svar
Lene, ØH vil lige være helt sikker på at jeg har forstået dig rigtig "Lad hønsene æde op, så der ikke er foder om natten"
Jeg giver kun div. køkkenting så der er spist helt op samme dag i hønsegården.
Og må hønsene ikke have en foderbeholder hængende i huset om natten----Skal den fjernes helt, når jeg lukker af om aften når det bliver mørkt og først sættes frem næste morgen?? Så går de mange timer uden foder..
PS alt foder opbevares i tætte beholder og der rengøres 2- 3 gange om ugen i gården og hver dag i huset. Og jeg er helt med på at kommer der rotter så skal kommunen have en mail.
-
Foder tiltrækker rotter, og hønsene æder alligevel ikke om natten, så ja, lad hønsene æde op inden de går i seng.
-
:)mange tak
-
Ang. rotter, så anskaf dig nu forebyggende et par gift depoter hvor i der altid, hele året, er nogle gift klosser, ikke gift korn da de kan falde ud hvis kassen bliver væltet eller sparket til. Det klarer de strejfende rotter som der altid vil kunne komme forbi, inden de slår sig ned fast. Det er en rigtig god investering.
-
Tak Henrik god ide , hvor kan man skaffe disse klosser henne??
-
Ja, det er desværre ikke så nemt, jeg er så hældig at kende en skadedyrs bekænper der kan kan trylle et par gode flasker rødvin om til en halv spand klodser, og så har jeg til et års tid. Men prøv at kontakte en lokal rottefænger, det kan jo være du er så heldig at en vil sælge lidt ved bildøren.
-
Henrik: når du siger klodser, er det så det lå, du mener??? Det er efter min erfaring det, der virker, men "min" fænger vil ikke af med det. Derimod uddeler han gerne store poser med det røde korn, som jeg ikke mener virker så godt.
-
Hvorfor venter du ikke bare og ser, om du får problemer med rotter. Hvis du får, så kan "fængeren" selv sætte fælder op. Alle hønseejere har ikke rotteproblemer.
Mus kommer der sikkert på et eller andet tidspunkt, men høns er ifølge Den store Hønsebog glimrende musefængere.
-
Klodserne er oftest blå eller grønne, og grunden til at den offentlige rotte fænger ikke udleverer dem er at klodserne og giftdepoterne er ment som forebyggende og det skal man selv betale for, mens ee røde korn bruges til bekæmpelse da de ikke har så lang holdbarhed og det vil kommunen godt betale for. Det er uforsvarligt da rottefængeren bare lægger kornene frit så børn og hund nemt kan få fat i dem, så den offentlige rottebekæmper er ikke velkommen på vores adresse længere.
Det er helt rigtigt at med renlighed og omtanke når man fodre, bliver rotter ikke et problem, jeg har bare giftdepoterne til at stå til evt strejfere som man jo ikke kan undgå der kommer forbi.
-
Der er nu kun personer med autorisation der må udlægge rottegift.
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/rottebekaempelse/kommunerrottebekaempere/meddelelser-fra-konsulenterne/04032300/
Hvis du får rotter (og det er ikke alle der får det!) så ring/anmeld det til kommunens rottemand og han kommer hurtigt. Eventuelt kan du have et par fælder til at stå til eventuelle strejfere.
Det vigtigste er HVIS der kommer nogen at du reagerer og får dem bekæmpet. Men som sagt, fodr fornuftigt