Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Mette.V efter 18 Marts , 2014, 21:34

Titel: indsamle æg til rugemaskine?
Indlæg af: Mette.V efter 18 Marts , 2014, 21:34
Jeg har tre høner, som jeg ikke helt tror på som rugemødre. Derfor har jeg fået lovning på nogle pladser i en rugemaskine. Men hvordan indsamler jeg æg til rugemaskinen? Hvor lang tid kan æggene klare sig fra de er lagt til de ender i maskinen? Og hvordan bør de opbevares i opholdet mellem høne og maskine? Skal jeg tjekke om æggene er befrugtede eller bare krydse fingre, når jeg ser hanen være på alle høner dagligt? Håber nogen har nogle gode brugbare erfaringer at øse ud af. Venlig hilsen Mette
Titel: Sv: indsamle æg til rugemaskine?
Indlæg af: Ann M efter 18 Marts , 2014, 21:50
Hej Mette. Jeg tager æg - pæne og rene og uden fejl - fra mine høns, der er over 1 år og ligger dem i en æggebakke. Stiller den på en mursten på skrå og vender Bakken 2 gange hver dag, mens jeg fylder i hver dag. Kan samles indenfor 8 dage. Skal dog stilles koldt mellem 12 og 15 grader (mine står i garagen). Mvh. Ann
Titel: Sv: indsamle æg til rugemaskine?
Indlæg af: maja1981 efter 18 Marts , 2014, 21:54
Hej Mette.
jeg indsamler daglig æg til rugning.

de kommer i en æggebakke med spidsen nedad, og med en klods eller andet under i den ene side af bakken så ægene står skråt. denne klods flytter jeg fra side til side 1 gang dagligt (nogle gør det 2 gange dagligt)

de står i et rum på 10-12 grader som er det optimale.
de skulle kunne stå ca 2 uger uden det går ud over befrugtningen. står de længere tid skulle det gå lidt ud over befrugtningen da de så er ved at være for gamle. nogle har dog held med helt op til 3 uger.

du kan ikke se om ægene er befrugtet før de har været i rugemaskinen i min. 4-5 dage. de fleste lyser ægene på dag 7 hvor befrugtningen tydeligt kan ses.