Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Connie efter 05 Marts , 2014, 20:58
-
Den lille bandit !! Tante grå har lagt sig skruk Det gjorde hun allerede for godt 3 uger siden. Jeg synes ikke lige, det var rette tidspunkt til kyllinger (manglende skrukhus og tid i øvrigt), så jeg fjernede æggene og ville bare lade hende ligge, til hun var færdig med sin psykotiske periode
Men det var der åbenbart 2 meninger om ... for godt en uge siden kom jeg ud og ville gøre hendes rede ren og give hende lidt rent halm at hygge sig i, når hun nu alligevel lå der og kiggede ud i luften ...
Sørme om hun så ikke ligger på 4 æg !!! Hvordan hun har skaffet dem til veje er mig en gåde. Klara (den brune på billede 2) ligger og hygger med Tante Grå i reden hver nat ... og nogle dage senere, så opdagede jeg, at der var SEKS æg i reden. De to nye æg var bestemt ikke fra samme høne som de første 4. Så tror I ikke, at Klara - den lille bandit - har lagt æg til Tante Grå
Den dag blev alle 6 æg mærket med et X, så jeg kunne tage evt. nye æg fra. Problemet er lidt, at de kan klække over en periode på en uge, og det er ikke smart, da en høne oftest går af reden, når første kylle kommer ud. Dagen efter lå der SYV æg i reden ... grundigt tjek af X'er viste, at det nye æg var det samme som de oprindelige 4 - altså et Maran-æg. Det betyder, at min sorte Maran - Josefine - også er begyndt at lægge æg *jubel-ikon*
Ægget er godt skrammet på overfladen, og min teori går på, at Tante Grå "henter" ægget i den anden rede og bakser det op i sin egen rede på finurlig vis. De sidste par dage har der ligget et nyt Maran-æg i reden hver dag ... som naturligvis bliver fjernet.
Så nu er det spændende, om vi får kyllinger - spørgsmålet er jo i bund og grund, om æggene overhovedet er befrugtede. Men et lille skruk-hus er indkøbt i huj og hast sammen med lidt startfoder til kyllerne, så vi er KLAR til kylle-ryk-ind ;D
men men men ... dette afføder lige et par spørgsmål til de kylle-og-skruk-kyndige herinde:
1) Kan jeg flytte min skruk Tante Grå over i det nye skrukhus - og hvornår er det bedste tidspunkt ? - nu inden æggene klækker - eller når det første æg er klækket (og det øvrige sikkert skal en tur i rugemaskinen, hvis hun rejser sig fra reden)
2) Skrukhuset står i den modsatte ende af hønsegården i forhold til hønsehuset. Skal jeg sætte hegn op og adskille skruk med kyller fra resten af flokken fra start ... eller skal jeg vente og se, om de kan finde ud af at gå sammen ?
-
Hvis redekassen er ved jorden kan hun blive til æggene er klækket ( eller længere ) . Ellers ville jeg flytte hende nu ( om aftenen når det er mørkt stresser det mindst) . Held og lykke med kyllerne /o
-
Du skal lige have lavet en låge til det nye hus, inden du flytter Grå, Connie ;)
-
Hvis redekassen er ved jorden kan hun blive til æggene er klækket ( eller længere ) . Ellers ville jeg flytte hende nu ( om aftenen når det er mørkt stresser det mindst) . Held og lykke med kyllerne /o
Reden er ca. 50 cm over gulvet.
Det taler jo for omgående flytning. Er der risiko for, at hun går af reden ?
- og tak ... det skal nok blive underholdende ... hvis der ellers er noget i æggene ;)
-
Du skal lige have lavet en låge til det nye hus, inden du flytter Grå, Connie ;)
Jep ... i første omgang har vi sat de medfølgende "flapper" op ... de er nemme at pille af igen, når jeg lige får fat i en plade til låge. Men jeg tænker, at de ikke er tungere, end Tante Grå godt kan skubbe dem til side.
-
Høns 'henter' normalt ikke æg fra andre reder når de har lagt sig skruk. Derimod lægger 'søstre' ofte vejen forbi en skruk og giver et 'bidrag' med. ;D
-
Høns 'henter' normalt ikke æg fra andre reder når de har lagt sig skruk. Derimod lægger 'søstre' ofte vejen forbi en skruk og giver et 'bidrag' med. ;D
Fino ... jeg troede bare, at hun havde været i naboreden, fordi de "nye" æg var så skrammede på skallen - mere skrammede end hendes egne æg, som hun ligger og puffer rundt :)
-
... og her har vi afsløringen af Josefine, der lægger æg hos Tante Grå ;)
-
Nu har jeg fået muget ud i hønsegården og smidt nyt halm ind ... det synes hønsebasserne alligevel er dejligt.
I samme åndedrag satte jeg det nye skrukhus ind i den ene ende.
Flyttede skruk-mutter og hendes nu 5 æg (det ene gik til forleden).
Det var hun ikke udelt begejstret for, og 5 min. senere kunne jeg finde hende inde i hende "gamle" redekasse.
Jeg flyttede hende igen ... samme historie gentog sig.
Efter en halv time, hvor hun har været "af æggene", så har jeg lukket døren til skrukhuset ... BOM !! :o
Har lige tjekket til hende og hun ligger nu pænt på æggene igen.
Kan æggene have taget skade af den manglende varme i så lang en periode ?
Hvad gør jeg nu ? Holder jeg hende i skrukhuset med lås og slå ... hvis hun vel at mærke hopper af reden igen i morgen tidlig, når jeg åbner døren i skrukhuset ?
Input imødeses :)
-
Hej en skruk går af reden daglig. Mine gik i haven og larmede i ca. en halv time. Det sker der ikke noget ved.
-
Tak for det input ... jeg har nemlig kun set hende være af reden i max. 10 min. ad gangen.
Men hvad nu, hvis hun ikke gider ligge på den nye rede ?
-
Hvis hun harr lagt sig til rette på æggene, er der nok ikke den store fare for at hun går af reden igen,, jeg ville da klart lukke op i morgen, og se om hun nu ikke har besindet sig,,, det er altid bedst at flytte høns om natten/mørke, og nå de vågner næste morgen, så har de varmet reden og synes der er dejligt,,, der er skrukker der kan flyttes, når som helst, men det er oftest de erfarne skrukker som har fundet fidusen.
Hun kan godt være af reden i et stykke tid, det sker der ikke noget ved, og de skal jo skide, spise, drikke og slå med vingerne... og der er forskel på hvor lang tid de bruger på det,, jeg har en skruk, der kun går af reden hver tredie dag, og så er hun grundig med sine gøremål, så der er ingen grund til bekymring.
-
Tak Ina ... jeg slår koldt vand i blodet og ser tiden an.
Nu var det jo ikke ligefrem en "planlagt graviditet", og jeg ved faktisk ikke engang, om æggene er befrugtede. Men i dag har Napoleon været ualmindelig aktiv og hver gang er det gået ud over Josefine ... og jeg har lidt på fornemmelsen, at det er Josefines æg, som Tante Grå ligger på ... så det er spændende at se, om der bliver gevinst ...
Jeg krydser fingre for, at hun bliver på reden i morgen, når jeg åbner for lågen ... :)
-
Haner har ofte en favorit kvinde, men det er ikke det samme som han ikke træder resten.. du ser det bare ikke, man skal jo ikke vise alt hvad man har..
hvis ikke hun gider gå på reden igen når hun har været ude, så luk igen,,, men jeg tænker lige, har hun et lukket område uden for sin plads ?? ellers går hun tilbage til sin gamle rede... du må trække lidt hegn udenom så hun har sit eget domæne og kun den samme rede at returnere til.
-
Haner har ofte en favorit kvinde, men det er ikke det samme som han ikke træder resten.. du ser det bare ikke, man skal jo ikke vise alt hvad man har..
hvis ikke hun gider gå på reden igen når hun har været ude, så luk igen,,, men jeg tænker lige, har hun et lukket område uden for sin plads ?? ellers går hun tilbage til sin gamle rede... du må trække lidt hegn udenom så hun har sit eget domæne og kun den samme rede at returnere til.
He he Ina ... det er faktisk første gang, jeg har set ham træde en af tøserne ... men mon ikke han har været i gang inden i dag ;)
Hun gik sporenstregs tilbage til sin gamle rede, så jeg lukkede her til aften den ene ende af hønsegården af med net, så hun ikke kan komme hen til hønsehuset længere. Hun formåede dog lige at finde et smuthul en enkelt gang, men det tror jeg, at jeg har fået lukket. Hvis ikke (det vil morgendagen vise), så bliver det gjort fast med teltpløkker også ;)
Så lige nu har hun skrukhus og ca. 2 m2 hønsegård at "boltre" sig på.
Så du mener, at jeg skal lukke hende inde i skrukhuset igen, hvis hun går af i længere tid ?
Er der så ikke risiko for, at hun "afskrukker" ?
-
Jo måske går hun af, især hvis der er meget mørkt, det er jo i virkeligheden at sammenligne med den sorte spand,,, hun skal også helst have været skruk et stykke tid, for at kunne flytte hende, dvs ligget fast i tæt på en uge,,, ellers glemmer hun det måske igen..
-
Jo måske går hun af, især hvis der er meget mørkt, det er jo i virkeligheden at sammenligne med den sorte spand,,, hun skal også helst have været skruk et stykke tid, for at kunne flytte hende, dvs ligget fast i tæt på en uge,,, ellers glemmer hun det måske igen..
Hun har været skruk i 4 uger ... men kun ligget på æg et sted mellem 2 og 3 uger ... og hun har ikke rokket sig fra reden i de 4 uger.
Ikke før i dag, hvor jeg så flyttede hende.
-
Du kan jo ikke gøre andet end at prøve. Skrukker er nemmest hvis man kender dem, og en gang skal jo være den første
-
Ja - og dette er så også første gang for mig - og absolut ikke en vellykket en af slagsen.
Status:
Jeg åbnede for Tante Grå lidt i 9.
Gik ind for at hente lidt hvede til hende, og da jeg kom ud af skuret, var hun igen smuttet gennem det hul, som ikke eksisterer. Hegnet er nu fastgjort med pløkker, så hun ikke kan skubbe til det på nogen måde.
Fat i Tanten og tilbage på reden. Hun hoppede af med det samme ... og har nu - en time senere - ikke været på reden igen. Hun ordner fjer ::)
Hvor længe kan jeg lade æggene ligge uden høne på ?
Jeg har gang i rugemaskinen og er ved at finjustere temperaturen. Skal så lige have fat i et hygrometer, så jeg kan få styr på luftfugtigheden også ... Men hvornår skal jeg forsøge at "redde" æggene og putte dem i rugemaskinen ?
Så vidt jeg kan regne ud, så mangler de stadig en uge for at nå de 3 uger ... der er usikkerhed, da jeg ikke ved, hvornår præcist de er lagt - kun det sidste har jeg rimeligt styr på.
-
... og så skete det forunderlige ...
Jeg tror, hun opgav at bryde ud af sin nye mini-hønsegård. Hun har nu lagt sig på reden. Så jeg ser lige tiden an ...
Men hvis der er nogle, der har bud på, hvad jeg skal gøre, hvis hun går af reden ??
Skal jeg lade hende komme tilbage i den oprindelige rede, og så først flytte hende når/hvis der kommer kyller ?
Skal jeg tage æggene ind i rugemaskinen og forsøge at klække dem ad den vej og lade hende ligge på falske æg så længe - og så give hende kyllingerne, når/hvis de klækker ?
Eller andre muligheder ?
-
Du har jo først nu fået fæstnet hegnet, så hun ikke kan komme tilbage til den gamle rede - Grå er jo ikke dum, og da hun øjnede muligheden for selv at bestemme, hvor hun ville ligge, greb hun den - Nu har hun garanteret afsøgt mulighederne igen... og fundet ud af, at det ikke kan lade sig gøre mere, og så er hun gået tilbage til æggene - jeg tror da, at hun bliver liggende nu
-
Du har jo først nu fået fæstnet hegnet, så hun ikke kan komme tilbage til den gamle rede - Grå er jo ikke dum, og da hun øjnede muligheden for selv at bestemme, hvor hun ville ligge, greb hun den - Nu har hun garanteret afsøgt mulighederne igen... og fundet ud af, at det ikke kan lade sig gøre mere, og så er hun gået tilbage til æggene - jeg tror da, at hun bliver liggende nu
Det satser jeg i hvert fald på ...
Nu holder jeg skarpt øje med hende resten af dagen ... ;)
-
Hun er hoppet af reden igen.
Jeg har besluttet at tage æggene ind i rugemaskinen, men jeg har ikke noget hygrometer, og det kan kun bestilles på nettet, så jeg risikerer først at have det på onsdag.
Min rugemaskine er den blå fra Harald Nyborg.
Er der nogle med erfaring i denne maskine, som kan vejlede mig til, hvordan jeg bedst fylder vand i, så jeg holder luftfugtigheden ?
Så vidt jeg kan se, er der to åbne huller ... er der andre måder, den kan justeres på ?
Det er bare SÅ øv at stå i denne situation ...