Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Raziel efter 04 Marts , 2014, 13:27
-
Min 8 mdr gamle brahma hane er begyndt at angribe mine børn på 4, 6 og 9 år. Han gør aldrig noget ved mig.
Er han bare hormon-teenager og skal lige sættes på plads eller er det mon noget der vil fortsætte... Eller sagt på en anden måde... skal han ha en chance eller gøres et hovede kortere med det samme?
-
Jeg har desværre aldrig hørt om en hane der stopper med at angribe, når den først er begyndt. Jeg valgte at beholde min gamle Frede, selv om jagtede bukseben, men jeg har heller ingen børn.
Min fars gamle, ellers så skikkelige plymouth rockhane på 3 år, er pludselig begyndt at jage mine ben, og en rusketur/vandspuletur m.m. har absolut ikke hjulpet. En af mine venner havde en brahmahane, som også pludselig blev sur i skrællen når han så mig, og han begyndte også at jage sin ejer til sidst.
Desværre, men jeg tror nu nok, at jeg vill lave en dejlig steg til fryseren af din hane, og finde en ny, der er sød ved børnene.
-
Øv det var ærgerligt. Han er ellers så flot. Men gider ikke aggressive dyr, så han må i fryseren i stedet så.
-
Der har jeg heller ingen vaklen - af med hovedet inden dine børn får en oplevelse som vil præge deres forhold til dyr :police:
-
Hej .. vil blot også bekræfte at vores Plumoth Rock hane fra sidste år også her i løbet af vinteren var blevet så mandig at han sprang på alt der var op til 13 år gammel... det er vist noget med størrelse at gøre... og ja han kunne også finde på at springe på mig hvis jeg sad på hug - og selv om han fik en ørefigen eller en syngende lussing så kom han tilbage for fuld kraft... Vores høns går ude på vores grund om dagen og er overalt - og børnene turde ikke gå i haven mere.. og så forsvinder fornøjelsen og hyggen ved havehøns jo....og ja livet er for kort til sådan en gal herre...
Vi kom af med ham til en gut uden børn.. og jeg tror det var mindre væsentlig i hans verden at den var gal.. så den nye hane han er vældig tam.. og ind imellem så kan jeg finde på lige give ham et lille ryk i halen ...blot så han husker hvem der bestemmer.. (ikke hårdt) :police:
han er af en helt anden støbning....
Øv det var ærgerligt. Han er ellers så flot. Men gider ikke aggressive dyr, så han må i fryseren i stedet så.
-
:police: :police:Sådan en har jeg ogsåhaft han mistede hoved så kan han lære det gider ikke ha en hane der angriber
-
Dumt at lade sådanne dyr leve. Temperament er arveligt, så de skal i suppegryden og ikke videre i avlen.
-
...og de kan vende på en tallerken, om man så må sige. Sidste år måtte jeg slagte en sød kæle-faverolleshane, som blev sådan et surt spektakel, da han blev for alvor kønsmoden. Træls, når man lige troede man var venner :-(
-
Helt enig... aggressive dyr er bedre tjent med at blive aflivet, både for deres og deres menneskers skyld, og skal under ingen omstændigheder avles på. Har også aflivet nogle kaniner i løbet af årene, hvor temperamentet ikke var i orden.
Skulle også bare lige høre om det var en pubertetsfase. Men han vil blive slagtet en dag svigermor har tid til at hjælpe med udtagningen, for det har vi ikke prøvet før.
-
Mener ikke kun det kan tilskrives aggression.
Det er jo en kamp om hierarki.
Børnene er de laveste i menneske hierarkiet, så der starter han. Hvis han vinder, så er det din tur bag efter.
Da min hane begyndte at angribe mine ben, begyndte jeg at studere ham.
Når jeg kunne se, at han var ved at lægge an til angreb, så lavede jeg stirre konkurrence med ham. det gjorde ham meget usikker, og han indstillede angrebet.
Når jeg så havde vundet, så gangede jeg ham, og nussede ham grundigt.
Det har lagt en dæmper på ham.
Dit problem er, at det er børnene han angriber.
De er nok ikke i stand til at tumle ham.
Men jeg mener, at man i hvert fald i nogle tilfælde, kan rette op på ham.
mvh
Thomas
-
Thomas: Ja det er nemlig et problem med børnene + at jeg en gang imellem skal ha andre til at passe mine høns (incl min ældste datter på 17). I dag angreb han også mig, og selvom jeg ikke er pivet og godt kan holde ham nede, så giver det sådan en uro hos alle hønsene. I øvrigt så er det ikke bare benene han angriber. Han hopper højt op og prøver at ramme med sporerne, og det gider jeg bare ikke skal gå og holde øje med, når jeg er hos hønsene.
Desuden vil jeg jo gerne avle på dem, og sådan nogen gener vil jeg ikke ha givet videre.
-
Jeg solgte to høner som ver i direkte familie med min hane her den anden dag. Da jeg fangede den ene høne røg han på mig. Det er første gang han har gjort det, og der har ikke været noget siden. Til dagligt holder han lidt afstand til mig, men han er meget beskyttene overfor sine høner. Jeg skal ikke pille ved hans damer. Nu vil jeg lige give ham lidt tid og se om det bare er et beskytter gen eller om han er ved at blive sur. Er han sur, bliver han et hoved kortere, men haner der angriber børn!!!!!!!!!!! Jeg ville gøre ultrakort proces.
-
Jeg er ret enig med Carnache. Hvis en af mine haner angreb mine børn, ville jeg straks sætte en gryde vand over, og slibe øksen.
Der er jo masser af haner til salg, og der kommer flere hen over sommeren.
-
Jeg har heldigvis ingen aggressive haner, men tænker når hønsene går frit er det vel også en fordel hvis hanen kan sætte en lang armet staldkat ect på plads.
-
Det gælder også ang. store huskatte ;) Hønsene her er bange for vores kat- det er hanerne ikke, men de er aldrig aggressive overfor os. Hvis, tror jeg altså godt, at jeg kunne slagte selv uden de store kvaler..................
-
Jeg havde engang som skolepige nogle hvide italienere, hvor hanen udviklede sig til et rent monster. Han angreb altid bagfra, og det endte med at vi havde koste stående ved alle yderdøre i hus og stald. Kosten trak vi bag os. Det var virkelig en farce. Hanen kom til sidst væk. Præcis hvad der skete med ham, ved jeg ikke. Tror min far gjorde kort proces! Hønerne derimod elskede at snige sig ind i stuen og lægge sig i en blød lænestol lunt og godt i eftermiddagssolen.
Engang, hvor vi sad på et tæppe på græsplænen og fik kaffe med wienerbrød til, kom den ene høne susende på tværs som et hvidt lyn, snuppede det stykke wienerbrød, som min far netop skulle til at bide i og forsvandt ind under buskene. Behøver jeg sige, at vi skreg af grin- meget længe!