Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Vikkelsø efter 12 Februar , 2014, 18:36

Titel: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Vikkelsø efter 12 Februar , 2014, 18:36
Vores grundejerforeningsformand har lige været forbi og har gjort os opmærksomme på, at vores høns ikke må gå "løs" bag en indhegning i vores have. De skal være i en rottesikker voliere.

Er der nogen, der har nogle gode tips til, hvordan vi laver sådan en for en rimelig penge? Da vi anskaffede vores høns undersøgte jeg forskellige muligheder, og lige præcis rottesikring var ikke helt billigt. Jeg undersøgte prisen for volierenet med små masker, men måske er der en af jer, der har en anden og billigere løsning?
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Finn Jensen efter 12 Februar , 2014, 18:53
Jamen... Må katte og hunde så godt gå løse? Nå men der er vist ingen vej udenom volierenet. Prøv byggemarked eller Harald Nyborg
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Vikkelsø efter 12 Februar , 2014, 19:01
Ja, men det var de steder, jeg undersøgte priser i sin tid. Det bliver bare ret dyrt, fordi vi gerne vil give vores høner et rimeligt areal at hygge sig på.

For god ordens skyld vil jeg lige sige, at jeg også undersøgte reglerne for hønsehold i kommunen, inden vi fik hønerne, men jeg overså desværre reglen om en voliere.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 12 Februar , 2014, 20:09
Skal de være i den voliere hele tiden, eller blot noget af tiden? Høns der går frit i haven tiltrækker da ikke rotter, fordi de går rundt og skraber?! :o

Det er svært at rottesikre en voliere, jeg har ikke fundet løsningen, da rotter kan komme ind allevegne. Jeg har volierenet rundt om hønsegården, men "taget" er en net i maskestr. 6 x 6 cm, og der er ikke gravet net ned hele vejen rundt.

Ærgerligt, at der ikke er højere til loftet i din grundejerforening. Har du prøvet at tale ham til fornuft, evt. ved at vise ham dine høns og forholdene for dem?

Harald Skrald (Nyborg) er det billigste sted, jeg har kunnet finde volierenet.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: kristiank efter 12 Februar , 2014, 20:32
har du efterlyst hvad der står skrevet om definitationen rottesikkert, det er det latterligste agument jeg længe har hørt
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Jean Hansen (Lavbo) efter 12 Februar , 2014, 21:54
Enig med kristiank. Det argument har jeg godt nok heller aldrig støt på før. En ting er at de kan sige til dig at foder skal opbevares i lukkede beholdere men ligefrem at bede dig rottesikre hele hønsegården? Hold da op :o

Finn, du er så god til at finde de der regulativer. Kan du ikke slå det op for det lyder da helt hen i vejret?
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Tapani efter 12 Februar , 2014, 22:16
Der to ting, man kan be grundejerformand forklare hvad godt nok, og gøre det, så kan man bagefter lukke hønsene ud når man er hjemme. Det at lave en rigtigt rottesikret anlæg er utopi men den forstå nok grunejeførenibgsformand ikke.
Det bedste rotte sikring er at lukke alt foder ind og have fælder hele tiden på fangst. Hvis man sorger for at der er ingen mad for rotter og at fanger strejfere lige med det samme holder man nok sig rotte fri.
Men det er nok tidsspil at forklare det til Grundejerforening.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: pilegaarden efter 12 Februar , 2014, 23:13
Vores grundejerforeningsformand har lige været forbi og ...

stukket hånden i en hvepserede.

Jeg tvivler på at han kan forlange at hønsene skal indkvarteres i Fort Knox. Høns i sig selv, tiltrækker ikke rotter. Kun lemfældig omgang med foder vil invitere rotter. Så hvis du fodrer indendørs og ellers sikrer opbevaret foder mod adgang for rotter (feks opbevaring i plast fodertønder med tætsluttende låg) så er risikoen for at netop du tilskynder rotter til et besøg yderst begrænset.

Derimod vil gnaveben til hunde efterladt i haven, fodring af havens fugle på foderbræt eller lignende, opbevaring af noget som helst spiseligt i feks en carport eller et redskabsrum være en åben invitation til de rotter der findes i området eller kommer forbi på et strejftog i søgen efter føde og evt et nyt tilholdssted.

Man skal tænke før man taler.  ;)   
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Gåsepigen efter 13 Februar , 2014, 00:39
Som jeg læser Hvidovre kommunes fugleforskrift er der intet krav om, at hønsene skal være lukket inde i volieren hele dagen. Brevduer omtales også i forskriftet, og de er jo netop "lavet" til at komme ud af volieren. Hvis brevduer må komme ud af volieren, må høns vel også? Har I skrappere regler i jeres lokale grundejerforening, eller er det kommunens forskrift, der gælder?

Hvis det kun er kommunens regler, der gælder, behøver din voliere ikke at være ret stor. Så kan hønsene jo rende rundt, som de plejer - og holdes i hus og voliere om aftenen og natten.

Formuleringen "Fugleholdet skal enten etableres indendørs eller med et fuglehus og voliere" er ikke specielt skarp. Igen, for mig at se betyder det bare, at man ikke må have fuglene rendende i haven uden at have et sted, hvor de kan lukkes ind. Etableres betyder anlægges, og det er ingen steder antydet, at dyrene aldrig må komme ud. Men det er måske en meget god ide at få det skåret ud i pap - på skrift - fra kommunen først.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 13 Februar , 2014, 07:00
Kan en grundejerforening "overrule" kommunens regulativer? Vi har et vennepar der bor i et pænt sølvbryllupskvarter i Taastrup kommune, som er kendt for at være hønsevenlige, og endda lejer hønsefræsere ud, for at få borgerne til at få høns i haverne. Vores vennepar må ikke holde høns i deres have, fordi grundejerforningen ikke tillader det. Siger de. Men kan grundejerforeningen bestemme det?
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Finn Jensen efter 13 Februar , 2014, 07:30
Ja, det kan en grundejerforening godt bestemme
http://www.hvidovre.dk/Borger/miljoe-og-affald/Skadedyr-og-nyttedyr/Ikke-erhvervsmaessigt-husdyrhold.aspx
Stk. 2
Såfremt der i lokale grundejer- andels- og lejerforeninger er vedtaget
regler, som ikke tillader fuglehold, eller såfremt disse har fastsat skær-
pede regler for fuglehold, er disse fortsat gældende.


Det er en standard formulering i de fleste kommuners regulativer og det gælder også i de kommuner som ikke har regulativer
(og en af mange grunde til at jeg ALDRIG, ALDRIG vile bo et sted hvor grundejerforening var obligatorisk..)

MEN der står ikke noget i Hvidovres kommunes regulativ om at høns ikke må lukkes ud på græsplænen...

Fugleholdet skal enten etableres indendørs eller med et fuglehus og
voliere.

Intet yderligere

Spørgsmålet er.
Hvad står der i grundejerforeningens regler?

Det kunne være at det er formanden der på egen hånd "overfortolker"
Du må meget gerne enten lægget et link op, sende et link eller sende reglerne til mig
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Vikkelsø efter 13 Februar , 2014, 08:00
Hej igen allesammen.

Tusind tak for jeres støtte og hjælp. Vi sætter virkelig meget pris på den!

Formanden for grundejerforeningen gav mig kommunens regler, så det må være dem, der gælder. Jeg undersøgte det også selv, inden vi anskaffede hønsene, og mig bekendt er der ingen regler ud over kommunens.

Jeg tror, at den regel, der bliver vanskeligst at følge med vores nuværende hønsehold er §7 "Ekskrementer fra fugleholdet skal enten opbevares i lukket beholder eller umiddelbart iblandes jorden til gødningsformål eller tilsættes sammen med kompost".

Med mindre vi vil påstå, at vi gerne vil gøde i forhaven i den indhegning, hvor hønerne går, så følger vi jo ikke den regel. Og det bliver nok ikke godkendt, at vi har et særligt gødningsbehov lige der, hvor hønerne klatter.

Det er bare så frustrerende! Vi må gerne have en kompostbeholder af plastik - fyldt med madrester, men vi må ikke have høns, fordi de tiltrækker rotter. Og det til trods for at vores hønsehus står på 1 meter høje stolper, netop for at gøre det lidt sværere for rotter at komme til. Kompostbeholderen derimod står på jorden og er lavet af plastik. Et materiale, som jeg vil mene, at enhver rotte kan bide sig igennem i løbet af meget kort tid. Hvis vi bliver tvunget til at lave en voliere omkring hønsehuset, så må vi tage hønsehuset ned og stille det på jorden, da det ellers bliver en meget høj voliere. Dermed kommer vi efter min mening til at skabe et perfekt skjul for rotter under huset.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: ncj efter 13 Februar , 2014, 08:03
En oplevelse jeg engang overhørte til en grundejers generalforsamling,som jeg lavede gule ærter til.Det drejede sig om en busk i en beboers forhave,som ikke passede ind i den foreskrevne plan for beplantningen,men manden ville ikke af med den.:-).hvad det endte med skal jeg ikke kunne sige,men det siger alt om grundejerforeninger.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: frydensberg efter 13 Februar , 2014, 08:41
Prøv at søge på dba eller gul og gratis, der har jeg tit haft held med at finde billige materialer
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Finn Jensen efter 13 Februar , 2014, 09:33
Okay, hvis det er kommunens regulativ der gælder, så synes jeg helt 100% at du skal tage fat i kommunens tekniske forvaltning og bede om at de kommer ud og rådgive dig om hvordan du skal forholde dig og ikke foretage dig noget før de er kommet!

Det her er et klassisk eksempel på at regulativer skaber mere bureaukrati og administration og det vil være rart at kommunen får det at mærke på egen krop.

Du risikerer intet ved det. Kommunen kommer ud og du får en tidsfrist til at ændre det. Ingen bøde eller noget. Du kan så samtidig fortælle den emsige grundejerformand at du har bedt kommunen om råd for at lave det rigtigt.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Gåsepigen efter 13 Februar , 2014, 09:53
Hej igen allesammen.
Jeg tror, at den regel, der bliver vanskeligst at følge med vores nuværende hønsehold er §7 "Ekskrementer fra fugleholdet skal enten opbevares i lukket beholder eller umiddelbart iblandes jorden til gødningsformål eller tilsættes sammen med kompost".

Med mindre vi vil påstå, at vi gerne vil gøde i forhaven i den indhegning, hvor hønerne går, så følger vi jo ikke den regel. Og det bliver nok ikke godkendt, at vi har et særligt gødningsbehov lige der, hvor hønerne klatter.
Da duer også kan klatte, når de er ude at flyve, kan jeg næppe tro, at regelen omhandler andet end det, man fjerner fra hus og voliere, når man muger ud.

Citér
Det er bare så frustrerende! Vi må gerne have en kompostbeholder af plastik - fyldt med madrester, men vi må ikke have høns, fordi de tiltrækker rotter. Og det til trods for at vores hønsehus står på 1 meter høje stolper, netop for at gøre det lidt sværere for rotter at komme til. Kompostbeholderen derimod står på jorden og er lavet af plastik.
Du må straks holde op med at lede efter logik og fornuft i den slags regler! Det er vel også (stadig) tilladt at have nedfaldsfrugt i haven, og jeg har endnu aldrig hørt om en kommune, der forbyder fodring af vilde fugle - to ting, der i høj grad tiltrækker rotter.

Vi har et samfund, der er blevet meget fremmed over for, hvor maden kommer fra. Vi bærer også arven fra H. C. Andersens grimme ælling, der var aparte og derfor skulle kanøfles. Ingen anden grund. Når man så drister sig til at afvige bare en millimeter fra, hvad samfundet anser for almindeligt, så føler omgivelserne sig generet. Og da vi trods alt endnu ikke er nået til at lave love, der åbenlyst forbyder folk at afvige fra normen, så finder man på regler, som har et skær af begrundelse over sig: "jamen, der er på grund af rotterne!"

I mit eget nabolag er der en del duehold. Den generelle stemning omkring duerne er negativ, men når jeg spørger folk, hvad deres konkrete problemer med duerne er, har de kun rottekortet at trække. Også de, som i stor stil fodrer vilde fugle hele året. Nå ja, og så kommer der også begrundelser af typen "det er træls, hvis de lander på mit tag". He, ja, taget kunne jo blive ridset. Nå ja, og min yndlingsbegrundelse (fra den nabo, som konsekvent spiller høj radio hver eneste gang, han opholder sig udendørs): "det lyder så højt, når de flaprer med vingerne".

Hønsehold vil altid genere naboer, der er, som folk er flest. Alene i kraft af hønsenes eksistens. Det er aparte; det skal kanøfles.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: jes.l.h efter 13 Februar , 2014, 23:03
 I følge esbjerg kommune forskrifter (som jeg desværre er underlagt) skal gård og hus rottesikres ved at enten have fast bund (støbt bund) være hævet mindst 30cm over terræn eller have hegn med maks 20mm masker 1mm tråd gravet 60cm ned i jorden og 30cm over jorden. Lige hvordan dette skulle kunne forhindre rotter ved jeg ikke, men det er det de mener kan forhindre rotter. Jeg vil mene at hvis foder er i lukkede beholdere og der ellers fodres indendørs, så trækker hønsene ikke rotter
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: GokkeLotte efter 14 Februar , 2014, 08:24
 :) Her på øen er vi også underlagt Esbjergs regulativer............. Der er bare en lille detalje til forskel- der er ikke og har aldrig været rotter på Fanø  ::)
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: jes.l.h efter 14 Februar , 2014, 09:09
:) Her på øen er vi også underlagt Esbjergs regulativer............. Der er bare en lille detalje til forskel- der er ikke og har aldrig været rotter på Fanø  ::)

nej men så skal i vel sikre for kaniner  :D
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: GokkeLotte efter 14 Februar , 2014, 09:17
nej men så skal i vel sikre for kaniner  :D


Det klarer hundene  ;D
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Finn Jensen efter 14 Februar , 2014, 09:25
Jeg har iøvrigt bedt om aktindsigt fra Hvidovre kommune. Bare for at være lidt på forkant. Første gang efter den nye offentlighedslov. Den er på mange områder et tilbageskridt, men der er også lidt forbedringer. Bl.a skal de svare inden for 7 arbejdsdage og for små sager (som denne her) skal det være indenfor 1-2 arbejdsdage siger ombudsmanden... Og han siger også ressourcer IKKE er nogen undskyldning for at trække den! Så jeg venter i spænding
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Vikkelsø efter 14 Februar , 2014, 20:55
Finn: Jeg tror ikke, at der er noget at få indsigt i endnu. Den 'kommunedame', der plejer at tage sig af disse sager, er på vinterferie i denne uge, så hun vender tilbage, når hun kommer tilbage på mandag. Grundejerforeningen har vist heller ikke klaget direkte til kommunen (tror jeg i al fald, men jeg ved det ikke). De kom direkte til mig, og jeg har så kontaktet kommunen efter dit råd, så vi kan lave de korrekte ændringer med det samme. Ellers kommer jeg helt sikkert til at ændre det flere gange. Jeg krydser bare fingre for, at du har ret i, at hønerne gerne må gå løs i haven, hvis bare de har en voliere.

Grundejerformanden har til gengæld allerede været her igen for at følge op…og det var onsdag aften, han var her med klagen. Han påstod ved samme lejlighed, at det er MANGE, der har klaget. Deriblandt vores ene nabo, hvilket kom som en stor overraskelse, da hun ellers hele tiden har talt om, hvor hyggeligt det er med vores høns. Så jeg strøg selvfølgelig ind til hende for at høre, hvad det var for en kovending, og hvorfor hun dog ikke bare havde sagt det til mig selv?! Hendes svar var, at hun BESTEMT ikke havde klaget, og hun var ærlig talt ikke helt tilfreds med, at formanden havde sagt det. Til gengæld kunne hun fortælle, at han selv havde spurgt til hendes holdning til hønsene. Det var altså ham, der havde bragt det på bane, hvilket jeg synes er temmelig besynderligt.

Vi har selv kun haft positive og nysgerrige tilkendegivelser, og der er mange, der stopper op og kigger ind til hønerne. Det er rigtig hyggeligt, synes vi. Det er vores klare indtryk, at de "MANGE", som formanden taler om, primært er ham selv og vores nabo til den anden side. Hun er berygtet på vejen for sin manglende evne til at se, hvornår noget vedkommer hende, og hvornår det ikke gør (hun har bl.a. skrevet en klage til Trafikstyrelsen, fordi der en lørdag var en helikopter, der fløj rundt i området!). Så det kommer ikke som en stor overraskelse, at hun har klaget. Det var jo nærmest forventet, men meget ærgerligt, for vores forhold til hende har været meget…lad os kalde det anstrengt, og efter hønernes ankomst har vi faktisk talt sammen ved flere lejligheder. Det var jeg glad for, for jeg synes, at det er for tåbeligt, at vi skal gå og være uvenner.

Som jeg allerede har sagt, så er jeg virkelig glad for jeres støtte. Tusind tak for den!
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Finn Jensen efter 14 Februar , 2014, 22:08
Emsige formænd... Det er træls at få bekræftet sine fordomme. Godt at du har taget fat i kommunen

Det er ikke din sag jeg har bedt om aktindsigt i, det er alle de tidligere sager for at se hvordan kommunen håndterer dem.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: pilegaarden efter 14 Februar , 2014, 22:18
Emsige formænd = magtsyge mennesker = inkompetence.

En kedelig ligning.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Gåsepigen efter 14 Februar , 2014, 23:30
hun har bl.a. skrevet en klage til Trafikstyrelsen, fordi der en lørdag var en helikopter, der fløj rundt i området!

 <J <H  *g

Altså, kondolerer med naboskabet til den dame, men ... jøsses, hvor jeg grinede, da jeg læste det! Det må trafikstyrelsen også have gjort. Klager hun også til naturstyrelsen over overflyvende trækfugle? Hun burde have været med i Matador.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Vikkelsø efter 15 Februar , 2014, 09:21
Så forstår jeg bedre, Finn. Det lyder da rigtig spændende! Lad mig endelig vide, hvad du mener. Jeg er mest interesseret i, om hønsene må gå frit i haven.

Gåsepigen: ;)
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Finn Jensen efter 15 Februar , 2014, 14:16
Der er et eller andet med grundejerforeninger i Hvidovre og hønsehold.
http://hvidovre.lokalavisen.dk/hanegal-for-retten/20050322/artikler/54783497
Det skulle vel ikke tilfældigvis være samme grundejerforening.

Jeg har ved flere lejligheder snakket med advokaten, og den her sag blev vundet og grundejerforeningen kom til at hænge på alle udgifter.... Jeg ved godt at dette her ikke er hanegal, men der kan godt drages sammenhænge alligevel.

Det positive her er at kommunen IKKE har noget problem med hønseholdet og det er dem som har myndighed. Sørg for at få det som teknisk forvaltning siger på skrift, så kan det bruges direkte overfor formanden.

Hvis han nu skulle komme igen, så synes jeg du skal overveje at skrive et brev til hele grundejerforeningens bestyrelse og fortælle dem at du følger dig chikaneret af formanden fordi du har taget fat i teknisk forvaltning for at indrette hønsegården efter forskrifterne og at du vil bede dem respektere dette og afvente sagsbehandlingen.

Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: hopper efter 17 Februar , 2014, 04:18
Det lyder da til, at man skulle oprette en blivende tråd om, hvor man IKKE skal flytte til, såfremt man ønsker at holde høns med hane!!!!!

Tilbage til hovedspørgsmålet, jem og fix har indimellem 25 m volieretråd til 250 kr. Ikke så tit, men har selv været heldig flere gange. Det er ikke den helt kraftige kvalitet, men umiddelbart ok. (Jeg har nemlig 40 kvm rottesikret gård.)
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: palleti efter 17 Februar , 2014, 12:03
Man tager sig til hovedet...

Her er i øvrigt (godt nok i Ribe) en masse 160 cm højt hegn til en fornuftig pris, 6 ruller á 50 m, meget solidt ca 2 mm tyk tråd. Nok ikke så let at arbejde med, jeg mener det er typen som plejer at blive fæstnet på betonpæle med nogle vandretgående ståltråde, også omkring industrigrunde osv.:  http://www.guloggratis.dk/byggematerialer/andre-materialer/andet/annonce/21937760-hegn-til-dyrehold

Hvad mon den gode Kaptajn Haddock ville have sagt til den slags naboer, ud over ligusterfascister og skrankepaver.... her er lidt ammunition at skyde med, hvis i mangler inspiration: Abemås, agurketud, analfabet, asfaltcowboy, bacille, bandit, barnerøver, basilisk, bedrager, billige bavian, bisse, bovlamme bladanblander, brandstifter, brutale bilbølle, bums, burgøjser, bæst, bøddel, bøhtosse, bølle, bøllefrø, børste, cykeltyv, daddelplukker, desertør, dovendyr, drukkenbolt, egoist, facist, fedtblære, fedtemikkel, fedthalefår, fladpande, flommefede fjollerik, forbryder, forlismand, forlorne tæppehandler, fortidsuhyre, frysefrederik, fyldebøtte, gangster, gespenst, grimrian, grobrian, haleneger, hallunk, hulepindsvin, hærværksmand, høvl, igle, ignorant, individ, interplanetariske slørhale, jubeltorsk, justitsmorder, kakerlak, kannibal, karnevalssørøver, klaptorsk, kleptoman, klodrian, klodsmajor, knoldvækst, kryb, krybskytte, krudtugle, kvajpande, kvælstofbacille, kæltring, køter, laban, lakaj, landevejsrøver, landkrabbe, landsforræder, laskefede lommetyv, lejesvend, lemmedasker, lomme-Moussolini, luksusdyr, lumskebuks, lurendrejer, lusepuster, luskebuks, lydpottelus, lystmorder, læderjakke, løjser, makrelslugere, marxist, massemorder, menneskefjende, menneskeæder, misdæder, modbydelige mide, mordbrænder, morder, motorbølle, møgdyr, pirat, pladderabe, platfodede moskusokse, plebejer, prøjser, pungdyr, pyroman, racist, rottefjæs, sadist, samfundssnylter, sandalslæber, sandloppe, sandmide, sinke, sjofelist, sjover, sjuft, skadedyr, skallesmækker, skamstøtte, skunk, skurk, skvatdragon, skvatmelon, skægabe, slagsbror, slambert, slapsvans, sleske spytslikker, slubbert, slyngel, smugler, smørtyv, snigmorder, snigskytte, snoabe, snog, snydetamp, snylter, sortbørsgrosserer, spritbilist, spritter, spruttyv, sprællemand, spyflue, starut, stikker, stymper, subjekt, superskurk, sut, svamp, svin, svindler, svirebror, svumpukkel, søndagsrytter, søpindsvinefjæs, sørøver, tale-delirist, tamp, tangloppe, terrorist, torskepande, trafikbisse, trompetsnegl, tyran, tyveknægt, tøffelhelt, tøsedreng, udbytter, undermåler, vagabond, vampyr, vandal, vandrotte, vandal, væggetøjsbefængte varulv, varyl, vatnisse, voldsmand, æselmassør, øgle.


Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: GokkeLotte efter 17 Februar , 2014, 12:23
 *f Må man dele de skønne udtryk på FB, Palle?  *g
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Lene Skelmose efter 17 Februar , 2014, 16:22
Sådan en formand er vel valgt- så kan han også væltes- omend det kræver noget taktisk snilde.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Finn Jensen efter 24 Februar , 2014, 19:41
Jeg har fået en hel del aktindsigt og har slet ikke læste dem endnu. Men den her skal I altså lige have.

Det drejer sig om en klage over hanegal, som forvaltningen går ind og skriver med både klager og ejer og det ender med at hanen kommer væk. MEN på et tidspunkt skriver klageren så at hun er meget generet af støj fra dyrene, specielt 2 hunde som løber rundt og gør af alt og alle når de er lukket ud i haven og de bliver også lukket ud sidst på aftenen og klageren har adskillige gange stået og råbt ud af soveværelsesvinduet om der dog ikke nok kunne få noget nattero.

Forvaltningen lakoniske svar....
"Ja det kan være rigtig generende med gøende hunde. Du skal/kan kontakte politiet"

Og det var så det.

Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Vikkelsø efter 27 Februar , 2014, 15:53
Så er der nyt i sagen!

Kommunen har været her i dag, og det hele gik, som vi havde håbet. De syntes, at vores løsning til hønernes anlæg var smart og sagde, at de aldrig havde set den løsning (vi har nu blot hævet hønsehuset 1,10 m. over jorden, så det på den måde er rottesikret i stedet for at lave den traditionelle voliere, så det undrer mig lidt, at de ikke har set det før).

De vil dog gerne have, at vi yderligere laver en rottesikker voliere omkring hønsehuset, og det havde vi også regnet med, at de ville sige. Det gør vi naturligvis, men den store, glædelige nyhed for os og vores høner er, at hønerne ikke behøver at være i volieren hele tiden! De må gerne rende rundt i haven, alt det de/vi lyster. Dertil kommer, at den indhegning, som hønerne går i, ikke skal være 5 meter fra skel (det kræver vores 'jeg-klager-over-alt-nabo'). Det er kun hønsehuset og den kommende voliere, hvilket på ingen måde er et problem.

Så vi er glade! Nu skal vi bare have bygget den (lille!) voliere, så alle krav er opfyldt, og vi kan bede grundejerforeningens formand og vores nabo om at blande sig udenom. Det kan selvfølgelig påstås, at det er spild af tid og penge, eftersom hønerne kommer til at gå rundt i deres indhegning, fuldstændig som de gør nu. Det er så en anden side af sagen.

Lene: Du har helt ret, men det ville jo kræve, at jeg gad bruge tid på ham. For at sige det rent ud, så er han slet ikke vigtig nok i mit liv til at få den opmærksomhed.

Tak for hjælpen med aktindsigten og gode råd, Finn.

Alle I andre, der har skrevet i tråden: Tak for støtten! Især lige efter klagen var tikket ind, og følelserne gik højt her på matriklen, var det rigtig rart at læse jeres indlæg.
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: GokkeLotte efter 27 Februar , 2014, 16:06
 /o ;D *b Sikke en skøn opdatering!! Tak!
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: palleti efter 27 Februar , 2014, 16:08
Super godt /o

Det er godt du ikke er den hævngerrige type som kunne finde på at gøre det til 1,4 maraner ;D
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Finn Jensen efter 27 Februar , 2014, 16:10
GODT !
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Vikkelsø efter 27 Februar , 2014, 16:15
Jeg nåede faktisk at aftale afhentning af en hane i weekenden umiddelbart efter at klagen var kommet, for vi har simpelthen fået så mange henvendelser om alt mellem himmel og jord fra den nabo, at bægeret lige flød over.

Da gemytterne havde lagt sig lidt, aflyste jeg aftalen (heldigvis hos én vi kendte i forvejen, så hun tog det pænt og havde vist nærmest forudset afbudet). Det er jo kun to personer, der har klaget, og vi får så mange positive og nysgerrige henvendelser vedr. vores nye beboere, og der er jo ingen grund til (potentielt) at lægge sig ud med de positive.

En anden sag er, at vi helt sikkert skulle have en hane, hvis vi ikke havde vores naboer så tæt på!
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: troldinden efter 27 Februar , 2014, 18:28
Hvor er det dejligt for jer...tillykke :-)
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 28 Februar , 2014, 06:52
Godt at høre, men ærgerligt at naboerne på forhånd er skeptiske over hønsehold. Gad vide om de også ville klage, hvis du bebudede, at du ville åbne en privat dagpleje med et hold legende børn ude i haven hver dag? ::)
Titel: Sv: Tips søges til billig voliere
Indlæg af: Tove efter 28 Februar , 2014, 08:07
Hvor er det godt, at I fik en god løsning! Nu kan der da forhåbentlig ikke ske mere i den besynderlige grundejerforening! Hils derhjemme  ;)