Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Annemarie2013 efter 09 Januar , 2014, 08:40
-
Redekasser er jo et vidt begreb og der findes lige så mange typer som fantasien tillader. Hos os lavede vi nogle fine nogle i trælaminat og fyldte dem med sand og halm. De blev brugt indtil vi fik fire nye damer i flokken. De havde ikke lyst til at krydse næb med vores gamle høns, så de blev i den ene ende af hønsehuset, hvilket gjorde at jeg måtte finde på en ekstra redekasse til dem. Gav dem et kattetoilet,, og vola alle hønsene lagde æg i det. Vi har nu skiftet de gamle redekasser ud med en kattetransportkasse. Hønsene foretrækker stadig toilettet og står i kø om morgnen eller laver bunkeæglægning med op til tre høns i reden. De bruger allernødigst transportkassen... Hvad bruger i som redekasser og hvad foretrækker jeres høns?
-
Vores ene halvdel foretrækker en halmballe, hvor de selv har lavet en fordybning i... Den står under en gammel dør, som skulle have været smidt ud forlængst, men nu nænner jeg det ikke.
Den anden halvdel foretrækker vores gamle ponys boks, som er dækket af spåner...
Tja, de er jo forskellige :)
-
Her er det lidt forskelligt.
Maranerne elskede deres bogreol. En kasseret en med fire store rum, ca. 80 cm. høj. Der blev banket en plade foran hver hylde, så hønsene ikke kunne skrabe redematerialet ned. Den blev desværre kasseret da jeg fik blodmider, da der var for mange sprækker til, at jeg turde tro på, at jeg kunne få has på alle miderne. Ind kom kattetoiletterne. Uf da, hønerne hader dem, og jeg har stort set ikke fået et æg, siden da :o. Jeg har fundet en ny reol, magen til den gamle, endda med en ekstra etage = 6 rum, men jeg har ikke sat den ud til hønsene endnu. Den skal lige fuges i alle sprækker, så eventuelle krible-krabler ikke kan gemme sig.
Hos araucanaerne hadede de bogreolen (jeg havde to ens), og lagde hellere æg udendørs end i redekassen. Så fandt jeg på, at åbne mandskabsskabene som var installeret (smalle metalskabe), og lægge redemateriale i bunden. Det var et hit, men så kom der også blodmider i skurvognen, og skabene blev lukket af, og erstattet med kattetoiletter. Det vakte til gengæld kæmpe glæde, og i dag, hvor skabene er blevet åbnet igen, foretrækker samtlige høns i skurvognen stadigvæk kattetoiletterne.
Bogreol, fordele: rummelig og nem at "installere" (fylder ikke meget, og er stabil).
Bogreol, ulemper: svær at rengøre, svær at holde fri for utøj.
Kattetoiletter, fordele: lette at gøre rene, lette at flytte om på.
Kattetoiletter, ulemper: kan ikke stables, er lette, så de skal fikseres.
Skabene, fordele: skabene er der jo alligevel, så det er jo bare at lukke lågen, om aftenen.
Skabene, ulemper: svær at sikre mod utøj, der er mange kroge hvor de kan gemme sig.
-
Kattebakker med låg på er også et hit her, bland alle hønsene.. :)
-
Nu har flere af jer omtalt kattebakker, så vil lige høre om det er dem med låg el. uden låg? :)
-
Jeg har kattebakker med låg på. Det er helt klart favoritten. Har også et parhøner der helst ligger æg i deres andbalje.
-
Tak for svar....havde det på fornemmelsen, at det ville være det bedste. Æv...datteren har overtaget min efter at vi ingen kat har mere. Kunne selvfølgelig prøve med transportkassen, den har jeg stadigvæk ;)
-
I mit nyt hønsehus har jeg sat kattetranspostkasserne. De bruges både af de små orper og den store orpe som er gåder i gang med æglægningen.
Efter den store orpe gik i gang med at lægge æg, lavede jeg en redekasse af en stor plastkasse, hvor jeg skar hul i den ene ende. Den de ikke brugt meget (læs kun en gang), og det var en af de små ::)
Mine kasser står på lecablokke og er ikke fikseret. De har kun væltet dem ned en gang og det var da den store lige skulle finde ud af, hvad redekasser nu var for noget ;) Den var lidt voldsom i sine roteringer i kassen ;)
-
Hej.
Jeg bruger 40 l runde murer baljer, hvor jeg i siden har skåret et ca 25 cm rundt hul, baljen ligger med bunden i vejret og den er foret godt med halm. Det fungerer perfekt, hønsene er meget glade for dem, der er ingen sprækker til utøj, jeg fjerner dem ved rengøring og er de blevet møjet til smider jeg dem bare ud i regnvejr, og så er de billige !
Alle mine høns, uanset race, er glade for dem.
-
Jeg har bare tre store spande der ligger ned. Foran står et brædt så halmen bliver inde, det bliver så holdt på plads med en stor sten, det går fint. Stenen bliver flittigt til at hvæsse næb på. (Hedder det hvæsse, mon?)
Billigt og nemt at gøre rent /o
-
Flittigt brugt, skulle der stå
-
Vi har lavet redekasser i træ som står ca 30 cm over jordhøjde. De elsker dem. Kassen har en låge forover for lettere rengøring. Skulle jeg lave nye redekasser ville jeg dog vælge murerbaljer. Er trods alt mere hygiejnisk....
-
Vi bruger altid de gamle ølkasser i træ og lægger et låg over.
Der har nu altid været fjerkræ ind imellem, der nægter at gå i kassen og i stedet graver huller til æggene. ;)
-
Vi bruger aflagte hundetransportkasser - nemme at flytte og gøre rene. Hønsene flokkes tilsyneladende om den, som førerhønen vælger, vi havde 3 kasser i forskellige str. og i hvert fald den ene blev aldrig brugt, så nu nøjes vi med to.
-
Jeg bruge to store foder tønder. De er super praktiske mht. rengøring. De får bare en tur med højtryksrenseren en gang i mellem. Jeg har lagt dem på en palle og stabiliseret dem med et par mursten, så de ikke triller ned. Det eneste minus er, at man skal ha' lange arme, hvis hønsene vælger at ligge deres æg inderst ind.
-
Jeg har 4 kasser til mine ni høner. De bruger dog kun den ene. Det er gamle ølkasser der "ligger ned" ca 30-40 cm over gulvet. De har fået en kant foran så høet bliver inde, og åbningen har halvt lukket med en stykke pap, så der er lidt privatliv. Den ene æglægger sover ind i mellem inde i den...