Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: aakande efter 05 Januar , 2014, 17:35
-
hej mine høns fik lov at gå uden for hønsegården da mine forældres hund lige pludslig ikke kunne styre sig længere og fik fat i en af hønsene . men heldigvis fik den kun rykket nogle fjer da den .
mit spørgsmål er hvordan får man en hund til og ikke vil jagte og dræbe hønsene.
har prøvet alt uden held . det er en labradore der med jagthund
håber nogen kan hjælpe mig inden den får dræbt en af dem da der tit er en der flyver ud af hønsegården
-
Man skal være ved den i haven lige indtil det tidspunkt hvor den ikke viser interesse i hønsene.
Vi gjorde sådan at vi lagde hunden ned på ryggen, hvilket den selvfølgelig ikke syntes var et hit.
Men når den var rolig nærmede en anden sig med hønen. Vi gjorde som vi så på denne side
http://canterlc.com/StopChickenKillerDogs/site/pages/home (http://canterlc.com/StopChickenKillerDogs/site/pages/home)
Det tog bestemt sin tid, men det er lykkedes at de kan være i haven samtidig når vi er ude, og det meste af tiden, når vi ikke er, uden at der er problemer.
Vi har gjort så de føler sig som en flok med hønsene.
-
har vi prøvet men den bliver bare ved og ved .
har hørt nogle folk køber en død hel høne og sætter strøm til den så hunden forbinder hønen med noget skidt og ikke vil nærme sig men syntes det er lidt drastisk
-
jeg kender en der lavede strømtrikket med en katte killing, den hund rørte aldrig en kat igen /o
-
Vi gjorde det ikke kun to eller tre gange eller i en time. Det var MEGET lang tid det tog. Det tager sin tid især når det er en jagthund af race.
Det skal også gentages hver dag i en periode. Og hunden SKAL være uinteresseret i hønsene, men gerne ville snuse dem bagi, men ikke noget med at slikke og hapse. Så er det forfra.
-
Hej
Jeg vil sige dig, det tager rigtigt lang tid, specielt når hunden af natur har jagtinstinkt. Vi har her i huset en mellempudel - de er også oprindeligt opdrættet mhp fuglejagt - som var helt sikker på, at det der med at vi fik høns, var til hendes fornøjelse alene! Når hun var i nærheden af dem kunne hun simpelthen dirre og så lige pludselig springe frem for at se dem flagre op! Jeg tror såmænd ikke hun vil gøre dem noget, men instinktet tager bare over...
Nu har vi jo gennem en god uge måtte passe på frk Aura - vores Auracana-maranhøne - fordi hun bliver mobbet af marandammerne. Så Aura bliver lukket ud på det område, som de andre ikke har adgang til! Og hun bliver mere og mere tam og ligeglad også med hunden, så hunden har nu også fået et mere afslappet forhold til hønen. I går fik hun dog et hak i snuden, da hun kom lige lovligt tæt på syntes frk Aura.
Det jeg vil frem til er, at jeg ikke længere er bekymret for at lade VooDoo - det hedder hunden - gå sammen med Aura, fordi jeg kan se, hun ikke længere dirrer og VIL tæt på. Nu er det mere almindelig nysgerrighed.
Og frk. Aura, ja hun trives åbenbart med mere menneskekontakt, lægger fortsat æg og kommer nu så tæt på, at man gerne må ae hende :) Det er lidt sjovt!
Hilsen Sus
-
Hvis først hunden har "smag" for at jagte dem, så tror jeg ikke at i skal nære meget håb om at det ændre sig.
Vi har i huset en amstaff og en schæfer og de ænser ikke hønsene, men vi har også ALTID haft 0 tolerance på det område...
Bare det de kiggede på hønsene som hvalp, blev afværget med et MEGET bestemt NEJ!!!
-
Jeg har så valgt den anden side af sagen. Jeg ved jeg ikke kan stole på vores hund i nærheden af hønsene. Han er trænet til jagt, og er jeg der kan han stoppes, men når jeg ikke er der ved jeg ikke hvad der sker. Jeg vil ikke risikere og ændre på hans jagtmæssige adfærd, så derfor kommer høns og hund bare ikke til og gå sammen herhjemme. det har så gjort at en ekstra sikring af hønsegården var nødvendig, men hverken hund,høns eller mennesker får en dårlig oplevelse ud af det