Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Brit efter 04 Januar , 2014, 18:16

Titel: At introducere en hane til en hønseflok??
Indlæg af: Brit efter 04 Januar , 2014, 18:16
Hej alle sammen.

Jeg er ny på dette forum og en ny hønseejer.

Jeg købte i midten af august 2013 tre store gule orpingtons, som på det tidspunkt var ca 14 uger gamle kyllinger/høns. De er blevet nogle store madammer nu, men er endnu ikke begyndt at lægge æg, hvilket jeg tror skyldes årstiden/fældning. De blev nemlig først kønsmodne i starten af oktober 2013.
For godt en måned siden begyndte den ene af hønsene at opføre sig anderledes end hun plejede. Hun blev meget dominerende og gjorde/gør haneben. Derudover begyndte hun at skråle - ikke gale - men skråle. De andre to høns begyndte at efterligne førerhønen (haneben og skrålen). Jeg har søgt lidt på nettet og youtube og kan se samt høre, at det ikke er unormalt at høns skråler. Men alligevel. Jeg syntes at førehønen var blevet lige brysk nok overfor de andre to høns - så jeg besluttede at anskaffe en rigtig hane.

Men.

Ham har hønsene ikke taget godt imod. Så længe der er et lille hegn imellem dem, går det godt - men i det øjeblik vi fjerner hegnet eller flytter dem hen på lidt mere neutral grund, går hønsene til angreb.   

Mine spørgsmål er altså:
1) er der andre derude der har oplevet, at deres orpingtonhøns er begyndt at opføre sig som haner? For jeg er virkelig kommet i tvivl om, hvorvidt mine høns er høns. Hønsene og hanen er lige gamle og lige store. Deres kamme og hagelapper er lige store - men hanens halefjer strutter mere og han lyder som en rigtig hane.

2) er der nogen derude som har erfaring med at introducere en hane til en ny hønseflok - en hønseflok som aldrig har haft en hane?

Jeg håber, I kan hjælpe mig
Titel: Sv: At introducere en hane til en hønseflok??
Indlæg af: Rudy efter 04 Januar , 2014, 18:21
På trods af at jeg har mange Orpington´er og laver store tillæg, så har jeg aldrig været udsat for at unghøner opfører sig som en hane  ;)
Er du sikker på at det ikke er en hane, der har udviklet sig langsomt?
Evt. billeder kunne måske afgøre kønnet på dine Orpington
Titel: Sv: At introducere en hane til en hønseflok??
Indlæg af: Brit efter 04 Januar , 2014, 18:53
Det ser ikke ud til at jeg kan vedhæfte et billede på nuværende tidspunkt.

Men mht. hvorvidt det er en hane eller høne - så skulle alle tre høns være haner - for de ligner fuldsktændig hinanden mht størrelse, kam og hagelapper. Og de to af dem skråler (det er ikke en galen - det lyder mere som en forkølet æsel). Ham vi købte de tre høns af, har haft høns i årevis - så jeg håber så sandeligt ikke at vi er blevet snydt.

 
Titel: Sv: At introducere en hane til en hønseflok??
Indlæg af: Rudy efter 04 Januar , 2014, 19:03
Hvis der går mange kyllinger/ungdyr sammen, ses undertiden at en hane bliver trykket (moppet af de andre haner) i udvikling og pga. dette vokser langsommere ligesom udviklingen til hane går i stå.   
Den viser så først hane præg i en langt senere alder.  Hvis det er sådan, som jeg tror, så skal det være en meget erfaren sælger, såfremt det skulle være afsløret ved de 14 uger.
I sådanne tilfælde ser jeg næsten aldrig på hoveddele (kam/hagelapper), men ser udelukkende efter spidse fjer i saddelbehæng. Dette kan nemlig afsløres i 3 mdr.`s alderen.
Titel: Sv: At introducere en hane til en hønseflok??
Indlæg af: Rudy efter 04 Januar , 2014, 19:07
NB: ved ønske om vurdering ud fra billede, er du særdeles velkommen til at fremsende til min mail, som du ser i min signatur.  Jeg har avlet og opdrættet i ca. 50 år og hvert år lavet ret store tillæg af kyllinger/ungdyr,  >1000 årligt....
Titel: Sv: At introducere en hane til en hønseflok??
Indlæg af: Rudy efter 04 Januar , 2014, 20:27
Hej Brit
Jeg har vurderet de billeder du har sendt til min mail, og svaret dig.
Du har desværre temmelig mange haner  :o
Titel: Sv: At introducere en hane til en hønseflok??
Indlæg af: alrk efter 04 Januar , 2014, 23:13
Der er ingen skam i at blive prakket et par haner på.

Jeg blev solgt 3 stk faverolles som var købt som 1 kok og 2 høns. De er kønsbestemte i farverne så man kan ret tidligt se kønnet på fjerdragten.

De var alle tre haner, og der er intet, overhovedet intet, at tage fejl af på en laksefarvet faverolles! Vi gik i flere måneder og troede at vi havde 1 kok og 2 høns, men vi var dælme så meget i tvivl hvem der var købt som hanen fordi de var fuldstændigt ens :D

Vi fik dog et par gode måltider ud af de to haner vi ikke ville beholde, og sælgeren var god nok til at lade os få et par faverolles høns uden betaling.
Titel: Sv: At introducere en hane til en hønseflok??
Indlæg af: pilegaarden efter 05 Januar , 2014, 00:09
Der er ingen skam i at blive prakket et par haner på.

Bestemt ikke.
Men det er dog en skam at begyndere prakkes haner på af mere erfarne. Det bidrager i hvert fald ikke til at udbrede interessen for fjerkræ.

@Brit
Jeg ved ikke om du har mulighed for at 'forhandle' dig til et eller andet med sælger, men jeg synes da at du skal forsøge, for han har bestemt ikke været i god tro.