Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Hellem efter 03 November , 2013, 10:21
-
Hej.
En af vores Sussex høner, fra starten af marts, har virket dvask i et par dage nu. Hun spiser dog, men meget af tiden står hun bare helt stille og kigger, hvor de andre høns går rundt og roder i jorden. På et tidspunkt havde hun lagt sig ind i huset på gulvet der lå hun helt flad, men da jeg kom ind for at kigge til hende og nussede hende lidt, gik hun ud i gården til de andre høns. Er hun ved at blive skruk, eller er hun syg?
Håber I kan hjælpe.
Mvh Helle
-
Det er et godt tegn, at hun spiser, men hun lyder ikke til at være rask.
Har du haft hende i hænderne for at mærke om alt er ok? kig også efter utøj, som kan dræne hønen for blod.
-
Hej Helle.
Vi har kigget efter utøj og kan ikke se noget, og hun mærkes ok. I går virkede det som om hun godt kunne have lidt tynd mave. Hendes fjer på halsen virker lidt mere rodet end normalt, kan dette indikere noget galt. Men intet at se når vi kigger på fjerene eller huden på halsen.
Mvh Helle
-
En syg høne kan godt komme til at se lidt rodet ud i fjerdragten, da den som oftest ikke pudser sig og "ordner hår"
Jeg har ikke nogle bud på, hvad din høne fejler, men du kunne prøve at give hende en skål A38. Hvis hønen blot har lidt ondt i maven og diarre, så kan acidophilus bakterierne måske hjælpe her.
Du skriver, at hun er fra marts i år - og jeg ved faktisk ikke, om fældning så kan være aktuel, men hvis der ligger løse fjer i hønsehuset og hun tilmed ser uglet ud, så kan hun fælde og denne proces med at producere nye fjer kan tage meget hårdt på en høne. Nogle individer synes upåvirkede af tøjskiftet mens andre virkelig kan se trætte og syge ud.