Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: alrk efter 23 Oktober , 2013, 17:46
-
Hej alle,
Vi har os en lille flok på 8 høns og 1 hane. Alle på nær 1 er fra foråret i år.
Jeg har bemærket at de er meget sløve til at komme ned af pinden og komme i sving med at æde. Den ene som er gammel, er en Isa Brown som er den første der melder sig når der er mad, og den første der går ned fra sovepladsen for at starte dagen.
Hanefar galer kl6 om morgenen når han får øje på lyset i vores badeværelse (som jeg tænder kl 5). SÅ de må sgu være vågnet op.
På trods heraf er det kun vores isa brown der trofast tøffer ned når jeg åbner døren 6.30 for at lade dem komme ud i haven. Den går ud selvom det er mørkt udenfor og lyset fra badeværelset og gadebelysningen er det eneste der lyser op i haven.
Så vidt jeg ved er kun en af dem i æglægning, og selvfølgelig også vores gamle isa.
Er mine unge høns blot en flok forkælede teenager høns der sover længe og dovner den?
-
Er mine unge høns blot en flok forkælede teenager høns der sover længe og dovner den?
Ja - det tror jeg ;)
Det er samme mønster her. Jeg har fire ISAer - de står op, når der bliver åbnet kl. 06, spiser lidt morgenmad, og så fiser de ellers ud og forsvinder i den mørke have - ISAer er i hvert fald ikke natteblinde ;D
Til gengæld så har resten af flokken på syv meget svært ved at tage sig sammen til at gå af pind. Jeg tror blot, at de har det godt, har god tid og nyder at give sig god tid til at få øjne...man behøver jo ikke fare ned og kæmpe om maden...der er nok af den - og hele tiden. Der kan sagtens gå en times tid, inden de er klar til at stå rigtig op.
-
Nu er hønsene blevet lidt ældre, og et par af vore NH'ere er begyndt at vise lidt mere aktivitet om morgenen. Isa'en og de NH'ere går tit ud samtidig om morgenen.
Bliver interessant at se om de alle bliver mere morgendygtige med tiden. Det går i den retning i alt fald.
-
Jeg oplever tit at de unge er nogle rigtige teenagere mht. sengetider. Sent i seng og sent op i forhold til de gamle høns.
-
Vores er lidt blandede aldre, men de bliver alle inde indtil der er nogenlunde lyst, så kommer de ud ;) ;) hvis det mørkt, bliver de absolut på pindene....
-
Vi har en enkelt lille, gammel høne, som helt klart er en B-høne. Hun snorker længe efter alle andre er stået op - også dem hun bor sammen med, tilgengæld er hun party-klar længe efter de er gået døde.