Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: NichoFrede efter 14 Marts , 2009, 09:12
-
Hejsa...
Super med sådan et forum her - både for de garvede fjerkræ-kendere, men da bestemt også for en novice som jeg selv...
Jeg har i mange år haft en drøm om en lille hønsegård ude i min have, og nu efter at min barsel med hvad der bliver mit sidste barn er slut vil jeg gøre alvor ud af det...
Der er dog bare et problem...
Jeg aner intet om det!!
Dog er jeg villig til at lære, og jeg vil ingen høns anskaffe mig før jeg har styr på alt det tekniske, praktiske og måske kaotiske.
Jeg håber jo derfor på at jeg kan få noget hjælp til at komme i gang herinde...
Idét jeg er HELT ny har jeg så mange spørgsmål, og det er da lige før jeg ikke aner hvor jeg skal starte... Det kan måske endda være at der er nogen herinde der allerede har startet en lignende tråd op før jeg kunne starte med at læse?
Jeg regner med at jeg vil have 5-7 høns.
------------------
Ellers mangler jeg info om
- Hvilket hønsehus?
- Hvilke høns og hvor køber man dem?
- Hvordan er man sikker på de er sunde og raske?
- Hvordan med kosttilskud?
- Hvor meget plads i selve hønsegården?
- Hvad skal man tænke på i selve hønsehuset i form af varmelamper eller halm eller hvad???
(Er så ræd for de kommer til at fryse ihjel om vinteren)
- Hvordan med rede? Hvad er det for en størrelse og hvordan fungerer det?
----------------------
Nå, der var lige til en start... Vender stærkt tilbage med flere spørgsmål i kategorierne: "Hvordan med rengøring af huset? -Hvor tit og hvordan?" og "Hvor meget foder og hvilket foder?"... ;D
Mange hilsner fra
Bonnie -der glæder sig til at blive en holdt hønse-dame!
-
Hej og velkommen til <P
Der har været flere tråde om alverdens spørgelsmål herinde du får lige et par link så kan du se om noget af det kan bruges, og ellers kommer nogen af de garvet hønseholdere nok på banen og så skal du nok få svar.
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,3556.0.html
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,3508.0.html
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,3443.0.html
Og hvis du klikke på de ord der der kommer til at så med blå skrift kommer du direkte ind i lexikon her på siden.
Held og lykke med dit kommende hønsehold
-
Hej Og velkommen.
Håber du finder hvad du søger, hvis du kigger under galleri vil du kunne se nogle billeder af forskellige hønsehuse. og hønseracer.
God fornøjelse. Og spørg endelig
-
Hej og velkommen til!
Jeg er bestemt ikke ekspert, men jeg ved nok til at råde dig til også at læse artiklerne, der står med blot i venstre side af skærmen. Der er virkelig guldkorn at hente.
Og så kast dig ud i det, høns er seje ;)
Mvh Lise
-
Hej Bonnie.
Velkommen til :) Da jeg begyndte med mine "hønse-planer", gik jeg på biblioteket og lånte Jørgen Liljensøes bøger om hønsehold. Du kan absolut finde svar på ALT og mere til herinde på Forum, men bøgerne er et rigtigt godt udgangspunkt for en nybegynder :)
Held og lykke med det <L
-
Ja forum burde udgives i bogform ;)
-
<H
Tror at vi ville ryge indover censur tilsynet ! ;)
-
Også et velkommen fra mig. Biblioteksbøger og artikler her på forum, så er du godt rustet. :D
Høns er bare så hårdføre, mine bor i et uisoleret lille træhus (se evt. billeder i mit galleri), så længe de ikke er udsat for træk eller fugt, kan de klare det hele. Du skal bare begynde at glæde dig til livet som hønseholder, det er verdens hyggeligste beskæftigelse. Min kære mand plejer at drille mig, når jeg siger, at der kun er ca. fem minutters dagligt arbejde, for så tilføjer han at jeg også bruger timer dagligt på at kikke på dem, og andre timer på forum :o
Du skal endelig spørge løs, der er ingen dumme spørgsmål, men det er dumt ikke at spørge.