Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: pilegaarden efter 20 August , 2013, 21:54

Titel: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: pilegaarden efter 20 August , 2013, 21:54
I morges da jeg var ved at brygge en kop mokka, stod jeg og kiggede ud over haven som jeg så ofte gør. Pludselig 'dumpede' et eller andet ned fra himlen og landede på plænen. Jeg kunne se at det var noget fugl af en slags fra køkkenvinduet, da det efter mødet med plænen baskede voldsomt med vingerne. Aktiviteten aftog dog hurtigt, så jeg gik ud i haven for at se hvad det var vi havde med at gøre. Jeg fandt hvad de efterfølgende billeder vil illustrere. Men jeg aner faktisk ikke hvad det var jeg fandt. Det er ret klart at det må have været en fugleunge der har været bytte for en rovfugl. Der var også blodspor efter kløers indtrængen.

Ungen er stor, større end en fuldvoksen solsort. Det er skæftet af en mellemstor køkkenkniv den 'hviler' hovedet på. Den var kun lige i fasen fra overgang fra dun til fjer (det kan tydeligt ses på et af billederne). Det er ikke en svømmefugl, hvilket ses af billedet af fødderne. Næbbet er meget specielt at se på. Bredt foroven for så at blive ganske smalt og med næseborene ca midt på næbbet.

Hvad er det for én?

 
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: pilegaarden efter 20 August , 2013, 21:55
endnu et billede
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: pilegaarden efter 20 August , 2013, 21:56
og det sidste billede
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: mikkel andersen efter 20 August , 2013, 21:59
det er en due unge, ca 6-7 dage gammel.
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: Lene Lestat efter 20 August , 2013, 22:00
Det er en dueunge.
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: Rudy efter 20 August , 2013, 22:01
Sådan nogle ser jeg desværre også undertiden, når Skaderne plyndrer duernes reder.
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: pilegaarden efter 20 August , 2013, 22:05
I lyder meget sikre på at det er en dueunge.

Hvis det er en dueunge på 6-7 dage vil jeg helst ikke møde dens mor. Den 'nedfaldne' er større end en 2-3 uger gammel Brahma kylling.
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: Bente E. efter 20 August , 2013, 22:09
https://www.google.dk/search?q=ringdue+unger&oe=utf-8&rls=org.mozilla:en-US:official&client=firefox-a&gws_rd=cr&um=1&ie=UTF-8&hl=da&tbm=isch&source=og&sa=N&tab=wi&ei=x8wTUs6IB4ffswa9noGQCg&biw=1280&bih=921&sei=yswTUtqTOYObtAaY04DgDA#facrc=_&imgdii=_&imgrc=BDp9kbhyVtuWAM%3A%3BAmDZ7ziuUSSzBM%3Bhttp%253A%252F%252Fnaturbildebasen.lokus123.no%252Fmain.php%253Fg2_view%253Dcore.DownloadItem%2526g2_itemId%253D1162%2526g2_serialNumber%253D2%3Bhttp%253A%252F%252Fnaturbildebasen.lokus123.no%252Fv%252FFugler%252FDuer%252Fringdue%252Bunger.jpg.html%3B640%3B480

Ringdue - eller skovdue hvis man taler jægersprog - er en stor due, og ungerne vokser hurtigt - og skal være glade for de har en mor der holder af dem.
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: mikkel andersen efter 20 August , 2013, 22:09
en dueunge er jo også næsten voksen på 30 dage det en høne jo 8-10 mdr. om.
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: pilegaarden efter 20 August , 2013, 22:15
@ Bente E.

Dit link fik mig overbevist.  ;D
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: Bente E. efter 20 August , 2013, 22:17
De er jo faktisk lidt søde i al deres endeløse grimhed - jeg havde en gang slagteduer, strasserkrydsninger - det var egentlig sjovt - det kunne være man skulle prøve det igen? Der kommer et nyt hold unger hver måned hele sæsonen, og de smager fantastisk.
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: Ilse B efter 20 August , 2013, 22:37
Erik, smagte den godt *f
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: pilegaarden efter 20 August , 2013, 22:44
Den røg direkte i skraldespanden. Blodsporene viste klart at den havde været i kløerne på en rovfugl, så jeg ville end ikke give den til kattene eller hundene. :)
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: Ilse B efter 20 August , 2013, 22:54
Det var da godt nok også en grim fyr.
....og jeg som troede KoShamo var den grimmeste ef alle fugle.
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 21 August , 2013, 07:14
Dueunger er måske ikke så kønne, men de er nu charmerende på deres egen måde alligevel. Ud over rovfugle går mange dueunger til, fordi duen er så sjusket en redebygger, at ungerne ofter falder igennem reden. Jeg samlede en op sidste år, men den var blevet så kvæstet i faldet, at den døde efter en times tid.
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: morAnna efter 21 August , 2013, 08:31
ja køn var den ikke *e
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: Helle K. efter 21 August , 2013, 09:03
Jeg synes, at de "små" kejtede og ufærdige tingester er SÅ bedårende *p
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: Bente E. efter 21 August , 2013, 19:10
Ja Helle, en baby er en baby! Og fortjener endeløs kærlighed :-)
Titel: Sv: Hvem/hvad er denne fætter?
Indlæg af: jes.l.h efter 21 August , 2013, 20:43
Dueunger er måske ikke så kønne, men de er nu charmerende på deres egen måde alligevel. Ud over rovfugle går mange dueunger til, fordi duen er så sjusket en redebygger, at ungerne ofter falder igennem reden. Jeg samlede en op sidste år, men den var blevet så kvæstet i faldet, at den døde efter en times tid.

Når man ser på skovduens redebyggeri, er det intet mindre end imponerende at de ikke er en truet art. Herhjemme har vi svalereder og en skovduerede tæt på hinanden, og holder man de 2 reder op mod hinanden, undrer man sig over at det lykkes og få flyvefærdige unger hvert år fra duerne