Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Høne efter 06 August , 2013, 15:47
-
Samt gode skrukkere og desuden har en god vægt når de skal slagtes?
Jeg har danske landhøns i tankerne, men er der andre der kunne være interessante? De må også godt være lidt tamme.
Vi har haft skånske blomsterhøns, men har lyst til at prøve noget andet :-)
Vh Rikke
-
Maran og araucana /o
-
Sussex, maran, brahma, barnevelder, la bresse :).
-
Wyandot :)
-
Hvis du har danske landhøns i tankerne kunne Luttehøns jo være en mulighed - de er tungere og mere kompakte end landhønsene
-
Australops havde verdensrekorden i æglægning,365 æg og 1 vindæg,den gang man konkurerede om sådant.
vh bjarne m
-
R.I.R wyandot og sussex /o
-
Tak for jeres svar, selvom jeg nu er rigtig ege i tvivl ;) Der er jo rigtig mange fine racer :D
Hvilke af de nævnte høns, er nemme at gøre tamme? Jeg kunne godt tænke mig nogle høns der ikke er alt for bange for børn g høje lyde ;)
Når der bliver snakket om de "unge racer" hvad er det så for nogle?
-
New Hampshire er fremavlet med henblik på at få en race der er både gode æglæggere og gode slagtedyr.
-
Vi har New Hamshire af samme grunde, men ved nu ikke om de er gode rugere/skrukke.
I starten spurgte vi en garvet fjerkræavler og søgte i bøger og på nettet om racehøns. Valget faldt på N.H. Og det har vi ikke fortrudt /o
-
De fleste af de såkaldt svære (tunge) racer er som regel nemme at få tamme, da de i modsætning til de lette racer ikke er særlig flyvske og flagrende. Men med tid, tålmodighed og godbidder kan de fleste høns blive meget tamme, og især hvis du får dem fra kyllinger/ungdyr.
Personligt har jeg haft dværgmaran i flere år, og hver gang jeg har solgt nogen, har jeg altid fået den tilbagemelding, at de er meget tamme.
-
Jeg har kun personlig erfaring med maran og araucana, og jeg må nok sige, at jeg ville fravælge araucanaerne. De er søde og sjove, men de er dælme også sky og gode til at gå i panik og løbe på væggene :o. Maranerne til gengæld, er så tamme, at man falder over dem, hvis man ikke passe på. De går ikke af vejen for at hoppe op efter godbidder, eller gå i lommerne for at se om der er noget lækkert at finde ::).
-
Enig med Tanja - her har det også taget mega lang tid at få gjort araucanaene tamme, men når det lykkes, så er de nogle meget tillidsfulde størrelser - mht til om de er gode æglæggere <J...mine næsten sprøjter æg ud i fire måneder, indtil de går i fæld i august/september, og så kommer der ikke æg igen før næste forår
-
Alle racer er delt op i let og svær. De lette racer lægger for for det meste flere æg hvor de svære racer er kød eller kombi (kød og æg).
Og alle racer lægger også æg i større eller mindre grad og ikke mindst har forholdende betydning (især fodring).
Der er rigtigt mange dejlige racer at vælge imellem, så det er ikke altid let at beslutte sig. ;)
Nogle racer er dog lettere at få fat i end andre.
Der er også Jersey Kæmper, Amrock og Plymouth Rock- dog er der ikke meget skrukkerier i dem.
En anden ting er også at skrukker de meget, ja så kommer der ikke mange æg.
-
Enig med Tanja - her har det også taget mega lang tid at få gjort araucanaene tamme, men når det lykkes, så er de nogle meget tillidsfulde størrelser - mht til om de er gode æglæggere <J...mine næsten sprøjter æg ud i fire måneder, indtil de går i fæld i august/september, og så kommer der ikke æg igen før næste forår
Ja, det er det samme her. Ingen æg fra ca. september til marts. Til gengæld et æg dagligt, stort set, det meste af foråret og hele sommeren - også selv om de ældste araucana nu er over 4 år gamle /o.
-
og jeg må nok sige, at jeg ville fravælge araucanaerne. De er søde og sjove, men de er dælme også sky og gode til at gå i panik og løbe på væggene :o.
Det kan jeg pudsigt nok slet ikke genkende, og jeg har endda 'blod' fra dine dyr. Mine er særdeles nysgerrige og sommetider ligefrem påtrængende.
Sjovt som dyrene kan være forskellige. :o
-
Det kan jeg pudsigt nok slet ikke genkende, og jeg har endda 'blod' fra dine dyr. Mine er særdeles nysgerrige og sommetider ligefrem påtrængende.
Det er meget forskelligt. Min araucanahane er godheden selv; tam, tillidsfuld og meget kælen. Det samme er omtrent halvdelen af flokken i skurvognen, mens to af dem ikke er til at komme i nærheden af. De er helt sikre på, at jeg vil slå dem ihjel eller det der er værre, når jeg kommer ud i hønsegården. Selv når der er godbidder, som resten står og guffer løs af direkte fra hånden, kommer de ikke hen og er med, men holder sig i baggrunden, ind til jeg er mindst 1 meter væk fra dem.
Jeg vil så også sige, at den største personlighed i hele min store hønseflok er en araucana. Hun er fire år gammel, og "råber" altid. Man kan altid høre når hun er utilfreds med noget. Hun er helt tam og meget tillidsfuld, men løfter jeg hende op, tror hun også at hun skal dø, og jeg undrer mig stadig over, at ingen kommer ilende til når hun skriger ::).
-
Store wyandotter der lever op til alle ting /o