Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: pernillekrohn efter 27 Juli , 2013, 12:14
-
Jeg har svært ved at skaffe tilstrækkeligt med grønt til mine fire høns. Jeg har kun en lille gårdhave der ikke producerer ret meget ukrudt - indtil nu har jeg plukket i grøftekanter mm, men nu er det slut med noget som hønsene gider spise.
Hvad gør I andre når sæsonen slutter - og hvad om vinteren ? Hønsene fodres i øvrigt med et fuldfoder, så formentlig mangler de ikke noget specielt, men det er jo tydeligt at de nyder det grønne, og de skal vel også have noget at gå og hakke i?
-
Jeg er så heldig, at jeg bor en stor grund, så her er der ubegrænsede mængder græs til hønsene sæsonen igennem. Om vinteren er det tydeligt, både på æggeblommens farve, men også på hønsenes adfærd, at de savner grønt. Jeg giver dem derfor rigeligt med salat og frugt i løbet af vinteren. Det hjælper lidt på humøret og lidt på æggefarven.
Der er også nogen der laver deres egen ensilage ved at vacuumpakke græsafklip ved hjælp af en støvsuger. Det skulle hønsene være vilde med i vinteren.
-
Køkkenrester er kodeordet her i huset. Hvad der er til overs af frugt, salat, tilberedt grønt, stivelse og kød ryger direkte ud i hønsegården. Ellers kan man sprede lidt korn rundt i hønsegården, så de har noget at gå og skrabe efter.
-
Der er da stadig masser og masser af grønt i naturen du kan finde til dem?
Græs, kløver, mælkebøtter, dejlige grene med saftige grønne blade og nu kommer alle frugterne jo snart og som henriette siger - køkkenrester /o
Du kan også købe foder majs og ærter og sprede i deres gård, det er et kæmpehit her (ærterne ligger jeg dog i blød først)
-
Jeg er så heldig, at have en kæmpe køkkenhave - så her får de Grønkål, Salat, Ærter (uden skrald tak) 8) og så får de hele Gulerødder med top og mælkebøtter - har også prøvet bladene fra Blomkålene, men her vi de så hellere have selve Blomkålen - Jeg har overvejet at give dem optøede grønne ærter, gulerødder og Grønkål til vinter og så selvfølgelig alt spiseligt fra køkkenet /o
-
Spiret korn kan man lave året rundt, og det er godt foder.
Til efteråret/vinter kan du måske skaffe nogle fodergulerødder. Det er også godt for dem.
To ret billige løsninger, hvis man ikke har have.
-
Pernille,du skal sørge for at have et job med masser af madrester ;D
Velkommen til hønseverden ;)
Hilsen din gamle kollega.
Tine Lykke