Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: SofieHansen efter 29 Juni , 2013, 23:09

Titel: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: SofieHansen efter 29 Juni , 2013, 23:09
Hej,

Først og fremmest - Jeg (Vi) er ny(e) her på forummet, så bær gerne over med hvis der sker lidt småfejl her midt i al opstarten og ivrigheden :)

Har altid haft høns som barn, men da meget (eller rettere, næsten det meste) fra dengang er så godt som gået i glemmebogen, er det perfekt med et forum til formålet.
Situationen er den, at vi (min kæreste og jeg) har planer om at berige vores hverdag med et par høns, indenfor nærmeste fremtid.
Da vi er mere eller mindre "grønne" på området, har vi læst en hel del på nettet.
Jeg har dog svært ved at komme frem til følgende: Kan man have tre Orpington'er, to Grünleger'e og en Maran gående sammen? - Eller skal man holde sig langt fra at "mikse" racerne på tværs? Planen er, at de alle skal være høner, da haner ikke er velset her i området :)
Titel: Sv: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: Laila efter 29 Juni , 2013, 23:47
Det kan du sagtens :) Specielt så længe det kun er høner :)
Vi er vidst mange herinde, der har mixede flokke ;)

Og god fornøjelse, se frem til mange skønne timer i fjeret selskab :)
Titel: Sv: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: pilegaarden efter 29 Juni , 2013, 23:58
Velkommen på et fantastisk Forum.

Selvfølgelig kan man det.

Laila har svaret fyldestgørende. /o

Og derfor får du måske ikke så mange flere 'svar'.
Titel: Sv: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: Fr. Hønseløs efter 30 Juni , 2013, 07:16
Velkommen på forum,
Her er så mange gode råd og svar at få at det er lidt som at starte hønsehold med egen hotline. /o
Mine kyllinger er 5 uger nu (fik dem daggamle). Og jeg er for længst blevet forum-afhængig. ;)
Titel: Sv: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: SofieHansen efter 30 Juni , 2013, 20:19
Først, tak for alle Jeres søde velkomster :) Det er da helt fantastisk at blive så vel modtaget.
Dernæst, perfekt, at man kan holde disse sammen. Det bliver da lidt skægt med en hel "påskeharekurv" med de fine æg der kunne komme ud af det lille mix. :)

Fr. Hønseløs
Jeg er helt sikker på, at denne side nok skal blive mere og mere vanedannende - og endnu mere når hobbyen først tager rigtigt fat. Lige nu er vi igang med at undersøge mulighederne for at få nogen til at stable det helt rigtige hønsehus og -gård op i haven til en fin pris :) Deltager også bl.a. på et Katteforum, så er helt forberedt på at blive forum-afhængig som du ;-)
Titel: Sv: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: SofieHansen efter 30 Juni , 2013, 20:21
Hov, nu vi er igang med denne tråd og hvis nogen stadig læser med herinde, ville det være interessant at høre om nogen ved om disse nævnte racer har tendens til at flyve? Jeg ved, at Orpington ikke har, hvilket er helt perfekt :) Men hvad med de to andre?
Titel: Sv: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: jes.l.h efter 30 Juni , 2013, 22:24
maran er osse i den tunge kategori så de flyver heller ikke sådan rundt, selv om de sagtens kan. Grünlæggerne kommer vist lidt an på hvad de er lavet af, da det er en krydsningshøne kun med det formål og lægge grønne æg. En ting der har stor betydning for om de vil flyve, er pladsen de har til rådighed. Jo mindre en hønsegård jo mere tilbøjelige er de til og ville udforske verden
Titel: Sv: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: SofieHansen efter 30 Juni , 2013, 22:48
Tusind tak for dit svar, jes.l.h :) Det er ikke for at få andre til at "lette arbejdet" ved at spørge istedet for at søge, men sommetider er det bedre med personlige erfaringer eller bare erfarne på området, end diverse skrivelser på nettet :) Tak igen.
Titel: Sv: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: jes.l.h efter 01 Juli , 2013, 09:14
man må nu gerne spørge "bare" for og lette arbejdet lidt. Der er jo ingen grund til og opfinde den dybe tallerken flere gange  :)
Titel: Sv: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: TosseTina efter 01 Juli , 2013, 18:45
Maraner er tilbøjelige til at flyve som unge, men har nu maraner bag 90 cm hegn. De er nu ca 1 år gamle og gider ikke flyve over. Da de var unge fløj de op på deres eget hus og videre til naboen, 2 meters højde.
Titel: Sv: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: SofieHansen efter 01 Juli , 2013, 18:47
Tina: Jeg tænker også, at de under alle omstændigheder ikke skal rende frit i haven som små. Både da vi også har katte, som gerne skal se dem an bag hegnet inden vi vover os ud i alt for meget - og fordi naboerne med stor garanti foretrækker, at hønsene bliver på egen matrikel :) Så det er perfekt, at de i det mindste ikke flyver rundt som store :)
Titel: Sv: Kan man holde disse høns sammen?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 01 Juli , 2013, 20:02
Der er en grünlægger til salg på forum i øjeblikket, fordi den trods vingestækning, stadig flyver frejdigt over hegnet til hønsegården ::) <T

Mine maraner kan til nød flyve over en meter, men de gør det ikke mere, men nu er de også ved at være både halvfede og halvgamle. Da de var yngre plankede de den af og til, men ikke højere end 1 meter og 10.