Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: MetteM efter 26 Juni , 2013, 20:52
-
Hvad er der galt? Min and har ruget på 35 æg sammen med sin søster. Søster døde efter 28 dage rugning, den anden overtog rollen for alle æg.
Selvfølgelig er ikke alle udruget. Der kom 25 levende ællinger ud af det, derefter er det gået ned af bakke. En del har mistet livet efter at været blevet trampet ned i halmen, 1 mistet livet i en vandpyt men i dag hvor de er 3 døgn gamle er to døde, store og fine. De har spist, drukket og "pjasket" i vand.
Min and er førstegangs mor, har en tæt trækasse med masser af halm, altså ingen træk eller fugt til de små. De har også alle kunne hoppe ind og ud af kassen og reden. Andefar er blevet forvist helt fra start, for ikke at stresse hende, for han er vældig viril, og savner selskab og at få afløb for naturens luner ;), Hvad kan der være galt og hvordan kan jeg forbygge flere dødsfald.
Der er ingen utøj og alt er efterset for evt farer og dårligdomme. De får kyllingefoder og det græs som er i andegården og selvfølgelig alt det vand som de kan drikke, hjælp mig, giv et bud. Dette er lidt sørgeligt.
Andemor ser ellers ud til at passe godt på dem, varmer dem og venter så alle er med frem og tilbage fra vandet og maden.
-
En af de ting jeg lige får øje på, er halm, det er meget svært for nyklækkede ællinger eller kyllinger at gå i halm, og de kan nemt fare vild eller sidde fast, så det er en rigtig skidt ide, og desuden skaber det enorme mængder fugt, fordi halm ikke suger så godt , og ænder skider store mængder våd lort.
Jeg ville skifte ud til spåner, eller evt. sand, men spåner suger bedst og tager lugten af det værste.
Ellers kan jeg jo ikke sige hvad dine ællinger dør af, men hvad fodre du med, det har der lige været en anden tråd om.
-
Vi fodre med kyllinge startfoder fra land og fritid. Andemor har adgang til hvede og hønsefoder(tilskud). Har forsøgt at kigge efter varedeklaration men kan ikke finde den på startfodret, og selvfølgelig har vi ikke posen mere :(.
Det er kun reden der er med halm og det går faktisk meget godt, er lige skiftet så alt er tørt. Skaller og småsten har de også adgang til.
De er ude og der er koldt for årstiden og blæsende. Så kan kulden betyde noget?
-
Det er klart at de ikke kan tåle kulde og blæst, og slet ikke hvis de er våde, men hvis de har en mor, så burde hun jo sagtens kunne holde dem varme.
de overlever jo også i naturen..
Der var snak om i den anden tråd at ællinger ikke kan tåle coocciostat, som kan være i noget startfoder til kyllinger, imod coccidiose, men om det er i det foder du omtaler ved jeg ikke, jeg skal lige se efter den tråd, den er fra i går tror jeg
-
Her er så den tråd fra i går, prøv at læse lidt her
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=33973.msg298884#msg298884 (http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=33973.msg298884#msg298884)
-
Morand varmer dem og hun er god til at sørge for at alle er med inde og under hende. Det er når de er ude de kan fryse. Ikke fordi de er meget udenfor højst ti min ad gangen. Har tjekket tråden og det er ikke det fodre vi bruger men jeg vil give dem havregryn/grød nu. Måske det hjælper.
-
Så er de ikke plaget af kulde, hun passer godt på dem.
Pas på med havregrød, hvis de hænger fast i det klistrede stads, for det kan de små sagtens, og så dør de også af det, men hvis du har tænkt dig at sidde og se på dem mens de spiser havregrød, så er det fint.
-
Nej, det var jo ikke lige tanken, at se de spiser. Så må de nøjes med tør mad og masser af vand. Har også givet dem opblødt startfodet, det må jeg nok også stoppe med. Jeg krydser fingre for at de sidste klare sig, ellers må de flytte ind i køkkenet med varmelampe og skrap overvågning;-)
-
Jeg synes da godt du kan give dem opblødt startfoder, det skulle de da ikke kunne komme til skade med, og jeg er sikker på at andemor, kan passe dem bedre end du, selvom det er første gang hun prøver. Du siger jo selv at hun er god til at passe og varme dem... desværre ved jeg ikke nok om ænder til at kunne bidrage med hvad de evt. fejler, men det er der måske andre der gør..
Altså hvis de fejler noget....
Lad os høre hvordan det går i morgen :)
-
Ingen døde her til morgen ;D
Håber det bliver ved sådan.
-
*k *k
-
hmm, det er ikke godt. endnu to er døde. Har den største lyst til at tage dem ind. Hvis jeg gør det skal andemor så med, eller kan jeg bare tage ællingerne og så regne med at hun vil tage sig af dem efter nogle dage indendørs?. Tror det er for koldt og vådt. Andemor opholder sig meget ude, og så gør de små det jo også. De ser hele tiden lidt pjusket og sølle ud.
Ved godt det er svømmefugle men alt kan vel overdrivelse, elller hvad?
-
Bruger du kyllinge startfoder? Der kan være medicin mod coccidiose i og medicinen er giftig for ænder og gæs.
-
Det gør jeg fra land og fritid. Kan ikke se at det er i produktet, men køber andefoder til ællinger imorgen, og så må de få undulatfrø og havregryn indtil videre. Nu skal de overleve:-)
-
Selvfølgelig kan man anfører at det er svømmefugle, og at ænderne jo overlever ude i naturen, så vidt vi ved..
Hvis du tager dem ind, er du nødt til at tage mor med,, hun vil sandsynligvis ikke tage sig af dem hvis du først skiller dem ad... hvis du har et staldhjørne eller værksted, hvor du kan holde dem nogle dage og måske sætte en varmelampe op som suplement... så udelukker du jo at de bliver forkølede, og de skal ikke se forpjuskede ud, de må gerne svømme, men de skal tørre igen, og blive puffede,,,
-
de må så flytte i kælderen. Det med badning må vi jo så finde en løsning på, og her tænker jeg på andemor.
-
mine moskus ællinger går alle på halm, og det har nu aldrig givet problemer.
jeg fodrer også med startfoder fra landogfritid/dlg og det gør ikke de dør, det må være noget andet.
selv om mine ællinger også stort set holder sig ude og ofte bliver våde af regn og badning har jeg aldrig en død ælling. og i år er jeg oppe over 80 ællinger indtil videre.
men det er måske et forsøg værd at lave en overdækning så de ikke bliver våde af regn ihvertfald, selv om jeg nu ikke tror det kan være årsagen.
jeg syntes mere det lyder som en form for sygdom/smitte de har fået.
jeg har dog ikke noget bud på hvad det kan være.
her står mit foder ude og når der kommer en stor regnbyge bliver det vådt. de får lov at spise det våde foder op før de får nyt. har ikke råd til ofte at smide ud. og det har nu heller aldrig givet problemer da jeg kun fodrer til 1-2 dage ad gangen. ligger det længere bliver det hurtigt surt, mørk og kedeligt.
-
Det var godt at høre, det med fodret. Jeg ved ikke hvad problemet er, troede lidt at de kunne/ville klare sig selv. Her spiser de i tørvejr, fodret står andehuset, hvor kun andemor og ællinger kan komme. Drikke foregår udenfor, og drikke og badeland er samme sted, det kan ikke være anderledes. Måske er det andemor som ikke er helt klar til at passe ællinger. Nu må vi se hvad der sker. Vil i morgen købe en varmelampe som jeg kan sætte op, så de kan blive godt varme når de har været ude og muntre sig.
-
ok, bare sørg for at der ikke er for lang vej fra foder til vand. for her skyller de foder ned stort set for hver mundfuld. det er dog nok mest når de bliver lidt større, men alligevel skal vand og foder stå ret tæt.
mine andemødre er ret forskellige med hvor meget de ser ud til at passe på deres børn. eks har jeg en der bare ikke gider sine unger nu allerede efter de er 14-16 dage og hun er nu kommet sammen med andrikken igen da hun bare stod og vandrede frem og tilbage ved hegnet og længe har lagt æg igen. de små klarer sig fint uden mor, som alligevel ikke varmede dem mere.
så jeg tror ikke det har så meget at sige hvor godt hun passer dem. men selvfølgelig skal de have varme indimellem når de er helt små og har hun mange kan hun måske ikke varme dem alle.
måske en varmelampe er et forsøg værd at prøve som du vil.