Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: anhanus efter 17 Juni , 2013, 10:48
-
Hej,
jeg håber at nogen herinde kan hjælpe os.
Vi har 5 store orpington høner - 3 gule og 2 gul-sort sømmede. De har være meget flotte, men siden foråret, siden hanen begyndte at springe op på dem, blev især de gule mere og mere afpillede... nu er de gule helt "nøjne" på ryggen, ingen fjer der, også halen er blevet noget tynd ... det ser meget grimt ud og jeg tænker at det er synd for dem. En af dem går nu med kylling- og bor for sig selv med kyllingen, de to andre gule har lagt sig skruk... De gul-sort sømmede er slet ikke så afpillede som de gule...men stadigvæk lidt afpillede ved siden af vores blandingshøns.
Så har vi andre høns - 1 new Hampshire og 3 blandinger af orpington og new Hampshire, de er overhoved ikke afpillede... og ser så meget pænere ud.
Hvad skyldes det at orpington høner er så afpillede? Er det virkelig pga. hanen (en new hampshire i stor) eller kan det være stridigheder i flokken? Orpingtonner er fra sidste år og er vokset op sammen under lampen... Orpingtonner sover i hønsegården under hønsehuset (hvor jeg installerede pind til dem og halm+sand område) mens resterende høns og hane sover oppe i hønsehuset. om dagen går de alle sammen frit i vores store have og vi har ikke lagt mærke til stridigheder i den periode hvor især de gule blev så afpillede.
Hvad kan det skyldes? Er Orpingtonner mere tilbøjelige til at blive afpillede pga. deres dunfjer? Er det hanens "skyld" eller kan hønsne være efter hinanden og pille hinanden? Hvad gør vi ved det? vi synes det er synd at se dem sådan...
tak for ethvert svar.
Vh
Anna
-
Det er helt sikkert hanens skyld, at der er bare rygge i din hønsegård. Jeg tror ikke, at der er mange hønsegårde, hvor de bare rygge ikke findes på denne årstid.
Hos os er der også stor forskel på, hvem det går mest ud over. Mine araucanaer og faverolles er helt bare på ryg og ned under vingerne - for faverolles vedkommende, så tror jeg, at fjerdragten ikke er så tæt og der er et meget højt dunlag under - det er åbenbart nemmere at kratte af, når man træder.
Araucanaerne har været favoritter - så deres manglende fjer er ikke så underligt.
Jeg har så også fire Isa Brown, og deres fjerdragt er åbenbart mere modstandsdygtig - for de er fine på trods af, at de bliver trådt lige så meget som de andre.
Når hønerne nu sætter nye fjer...for de flestes vedkommende til efteråret, så bliver de fine igen.
Hvis dine høner får sår, så skal du selvfølgelig gøre noget ved det. Klippe hanens negle eller sy hønsedækkener til hønerne (syanvisning findes "hent filer" i venstre margen.