Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Kokholm efter 13 Juni , 2013, 21:11
-
Vi har 6 gode Lohmann- høns fra foråret 2012. De har gået frit omkring i haven indtil vi i år fik yderligere 4 af samme race. I forbindelse med at de nye kom til flyttede de i nyt hønsehus (dog med inventar fra det gamle hus) og ud i en fold sammen med 4 sortbroget landracesvin. De fungerer alle 10 fint med grisene men de 6 "gamle" holder de 4 nye ude af hønsehuset så de nu overnatter i grisenes læskur. Vi har yderligere 17 kyllinger+ 1 hanekylling som med tiden skal ind i flokken. Kan man det?? hvordan får vi de 6+4+17+1 til at acceptere hinanden og dele hønsehus?
-
Velkommen Sonja /o
Hvor længe har I haft de 4 nye? Her i hønsegården er det en almindelig regel, at nye medlemmer i flokken skal være med til at lege "må ikke komme ind og sove i hønsehuset" legen i lang tid. Jeg bruger derfor altid ekstra tid på at lukke de nye høns ind i huset, når de gamle har lagt sig - det er ikke altid let i starten, men jeg vil ikke have, at nogle skal sove ude - så at hjælpe...er her den eneste måde - det virker også....med lidt tålmodighed over en tid.
-
spammer lige , grise og høns kan grisene godt lade hønsenes reder være, og ikk æde hønsene, jeg er lidt chocket
-
Mangler de ikke bare en hane til at få madammerne til at rette ind?
-
En hane til at holde styr på flokken ville helt sikkert være et plus.
Når jeg tilfører nye dyr (det være sig indkøbte dyr/eller indslusning af kyllinger), bliver de nye lukket ud i hønsehuset (uanset tidspunkt på dagen). De vil typisk holde sig i hønsehuset et stykke tid inden de vover sig ud i gården. 'Et stykke tid' kan her være alt fra nogle få timer til dage. For nyindkøbte er 'et stykke tid' typisk kortere end for kyllinger. Men denne metode har indtil videre ikke givet problemer.
Integrationsproblemer burde ikke være et stort problem når det drejer sig om høns. Der vil dog altid opstå lidt uro, da et nyt hierarki i hus/gård skal etableres.
-
Jeg har for nylig købt 6 nye høns.. De har måtte komme ind i huset fra dag 1 af, men nu her en måned efter er de gamle høns stadig meeget efter de nye, som altså har stor respekt for de gamle..
-
De har måtte komme ind i huset fra dag 1 af,
Måske er det ordkløveri, og så beklager jeg.
Men som jeg skrev, er min metode, at de nye lukkes/sluses ud i huset (ALDRIG i gården). De må så selv finde ud af hvornår de er 'modne' til at tage udendørs arealerne i brug. Sætter man nye høns ud i gården, vil de jo ikke have en fornemmelse af huset som et hjem/sikker base.
-
Tak for hjælpen - vi prøver med at indsluse i hønsehuset under grundig overvågning.
Og ja hønsene og grisene kommer fint ud af det sammen. Når grisene fodres tilkæmper hønsene sig en endda plads ved fodertruget og det bliver accepteret.
-
Høns og grise sammen på samme fold..uhh det lyder som dyrevelfærd :-) Det må være en fryd for øjet!!