Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: nimrod efter 20 Maj , 2013, 10:08

Titel: Myten om den grønne hønsegård
Indlæg af: nimrod efter 20 Maj , 2013, 10:08
Jeg har læst det mange gange herinde, hvis hønsegården er stor nok til det antal høns der går der så vil der altid være (i hvert fald delvist) grønt.

Jeg har 200 m2 gård til 12 høns, der i øvrigt har et pænt stort hønsehus på ca 30m2.

Det store hønsehus gør at de f.eks. ikke gider gå ud i de trælse vinterdage med snedække eller hvis det regner etc., med andre ord det mindsker jo også belastningen på selve hønsegården.

De får af og til lov til at gå løs i hele haven (dog ikke lige mens jeg har grøntsager og lign. i gang)

Men altså der er nul og niks grønt der inde, alt er decimeret og gennemskrabet.

Nu leger jeg så med tanken om en endnu større hønsegård, ca. 600 m2 - men tænker så omvendt at hvis det også bare ender i  600m2 bar jord vil det være lidt trælst (for nu at sige det på jydsk).

Så altså er det en myte med den grønne hønsegård eller har DU en grøn hønsegård og hvis ja hvad er så kvm/høne ratioen?

PS.
Jeg ved at for mine ænder/gæs er ratioen ca. 200m2 per dyr, de skraber jo så ikke men "næbber" huller og laver pløre.
Titel: Sv: Myten om den grønne hønsegård
Indlæg af: Marianne Vedel efter 20 Maj , 2013, 12:06
John Seymour skriver om "Balfour-metoden" i "Den nye selvforsynende have".
Går i al sin enkelthed ud på, at der til hvert hønsehus er to (eller tre) gårde - græsningsgårde, som hønsene løber i på skift 2-3 uger ad gangen. Desuden skal der være en mindre skrabegård lige udenfor hønsehuset, hvor al kompost fra have og køkken ryger ind, dette bundlag skal med nogle ugers mellemrum tømmes ud og lægges i den rigtige kompost.
Metoden er opkaldt efter Lady Eve Balfour.

Jeg har ikke selv afprøvet den.
Titel: Sv: Myten om den grønne hønsegård
Indlæg af: TosseTina efter 20 Maj , 2013, 15:48
Tror også ligesom Marianne at jorden skal have fred med jævne mellemrum. Eller også skal man have høns som ikke skraber så meget, dem der er fuldfjedrede på fødderne.
Jeg har prøvet begge dele, så mine høns har hele tiden grønt græs at gnaske/skrabe i.