Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Farmen efter 10 Maj , 2013, 21:21

Titel: Gåseæg i maskine
Indlæg af: Farmen efter 10 Maj , 2013, 21:21
Hej alle
Jeg er ved at ruge ca. 35 gåseæg i en rugemaskine. De sku meget gerne begynde at klække den 14 maj. Men nu er jeg så blevet i tvivl, om vending og fugtighed de sidste par dage. Er der nogen der kan hjælpe.
-Hvornår stopper jeg vending af æggene?
-Hvor høj fugtighed bør jeg have i maskinen?

Mvh. Jacob :)
Titel: Sv: Gåseæg i maskine
Indlæg af: alex1981 efter 10 Maj , 2013, 21:46
min må gerne klække fra den 12 af og idag har jeg ikke vendet dem mere og fugten stå nu på 60. jeg er rimlig ny i dette også.
Titel: Sv: Gåseæg i maskine
Indlæg af: Marita efter 10 Maj , 2013, 21:52
Når jeg har ruget gåseæg ud i maskine, har jeg fulgt den rugevejledning, som findes her på siden

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?page=31

Undervejs har jeg skelet til både anvisningen fra America Thisted og anvisningen fra Danki. Der er lidt "uenighed" omkring fugtighed i de to anvisninger. America Thisted anbefaler.65% under klækning. Dankis anvisning siger, at der på klækningens første dag skal være ca. 55%, på anden dag 70-85% og på tredje dag 55-60%. Jeg har så valgt at holde 65% fugt under klækning alle dage. Ikke alle æg er klækket, men det har så været æg, hvor luftlommen har været for lille.

Mine gæslinger klækker gerne mellem dag 25½ og dag 28, og jeg har derfor stoppet vending af æggene dag 24.

Titel: Sv: Gåseæg i maskine
Indlæg af: Farmen efter 10 Maj , 2013, 23:51
Jeg har også stoppet med at vende nu:) Håber ikke det er for sent.... :-X Det er første gang jeg selv ruger ud. Så håber bare på et nogenlunde resultat. Jeg har fugtigheden på ca 65% Så det lyder jo ikke helt skævt. Klækker de mellem dag 25,5 og 28?? Det var da hurtigt.. Eller..? :) Lyngås? :) Jeg syntes alle skriver 30-32 dage.
Titel: Sv: Gåseæg i maskine
Indlæg af: Marita efter 11 Maj , 2013, 01:21
Måske det er racebestemt med antal dage?  De to racer, jeg har, er ganske små. Jeg har dobbeltchecket med udenlandske fora omkring den ene race, og der skriver de også, at der begynder at komme stjerner i æggene omkring dag 25. Hvad er det for nogle gæs, du ruger ud? Held og lykke med dem. Jeg har et par æg, som klækker i øjeblikket, næste portion er først kommet i maskinen i går, så det varer små fire uger, før de er klar :)
Titel: Sv: Gåseæg i maskine
Indlæg af: hønehuset efter 11 Maj , 2013, 08:55
Hej.
Jeg rugede for første gang gæslinger der kom ud d. 1.april.
Fra dag 27 nedsænkede jeg æggene i 38.grader varmt vand 1-1½ minunt, og lagde dem tilbage i maskinen.
Fugten lå på dag 27 65% og lod den stige til 70-75% fra dag 28 og sænkede den igen på 65% dag 29 og indtil alle var ude.
Vores fik stjerner på 28 dagen og var ude på 30 og en enkelt 31 dagen. Det er ikke ligesom med kyllinger der nærmest lige har lavet stjerner før end de triller ud i verden der går op mod 2-3 dage fra der er stjerne til de er helt ud. (Ihvert fald hos  gammel dansk landgås)
Noget der sled kraftigt på min utålmodighed :o ::) :P
nedsænk dem dagligt i lunt vand fra dag  27 og dagligt, frem til der er stjerner, så må du ikke nedsænke dem da de risikere at drukne inde i ægget, med brug i stedet en blomsterforstøver så skallen stadig holdes fugtig.

Held og lykke - glæder os til at se billeder af de små, de er bare overdrevet nusser ;)
Titel: Sv: Gåseæg i maskine
Indlæg af: Farmen efter 11 Maj , 2013, 23:43
Jubiii.. /o Nu er der stjerner i flere af æggene og der bliver snakket internt i æggebakkerne. Det er Dansk landrace og Sebastepol. Så jeg er spændt som en fjeder :) Har tre gæs der ligger på hver deres rede. Den ene er "sat til" den 14 maj. Så regner med at hun får gæslingerne ud. Hvis der da ikke går noget helt galt. Har jo ikke selv ruget ud før. Så det hele er lidt nyt. Søvnløse nætter osv ;D
Titel: Sv: Gåseæg i maskine
Indlæg af: Marita efter 12 Maj , 2013, 00:49
Det er så spændende, til lykke med det. Mine er også krølgæs, og det er dem, som klækker dag 25-26.  De er utroligt søde og kan blive fantastisk tamme. Held og lykke med dem. :)
Titel: Sv: Gåseæg i maskine
Indlæg af: hønehuset efter 12 Maj , 2013, 08:39
He he lad mig gætte på der bliver brugt laaaaaang tid med at se på æg.
Det er så spændende- rigtig god klækkedag *k
Titel: Sv: Gåseæg i maskine
Indlæg af: Farmen efter 12 Maj , 2013, 10:48
Jamen mange tak:) Ja det tager sååååå lang tid :o tror der er 6-7 stykker der har lavet kighul:) Men har hørt at man ikke må åbne maskinen, da fugtigheden kan falde brat. Hvorved de kan klæbe sig fast til indersiden af ægget. Har i er erfaring med det? Uhhh det er svært alt det her ;D Jeg vil jo så gerne gøre det rigtigt.
 Tror at jeg vil spare sammen til en lidt bedre maskine. Den jeg bruger nu, er faktisk et gammelt ombygget fryseskab der er ombygget. Men den har drillet lidt, med vendemaskinen. Så hvis jeg "bare" får de 6-7 stykker er jeg mere end tilfreds :)