Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: pilegaarden efter 08 Maj , 2013, 23:50

Titel: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: pilegaarden efter 08 Maj , 2013, 23:50
Jeg skal til at klargøre hesteboksen, som er indrettet til kyllingeopvækst, med dertil hørende sikringer mod indtrængning af rovdyr, til næste hold kyllinger.

Ved seneste anvendelse af hesteboksen, som var sidste år omkring samme tid som nu, oplevede jeg et tilfælde af Mareks, som kostede mig 3 af 4 indkøbte engelske Araucana kyllinger.

Jeg vil gerne undgå en kedelig gentagelse, så nu behandler jeg med Virkon S, inden kyllingerne sættes i boksen.

Men hvor meget af boksen skal jeg behandle? Gulvet naturligvis, og en del af væggene. Men skal væggene, i hele boksens højde, samt loftet også behandles??

Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: walter efter 09 Maj , 2013, 01:47
Hej
Har du noget belæg for at Virkon S virker mod Mareks,så kan det jo ikke betale sig at vac.
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: Olversdottir efter 09 Maj , 2013, 06:26
Nu blander jeg mig lidt ind i den tråd .. Undskyld ?
Men hvornår skal kyllinge vaccineres mod Mareks og hvor kan man få vaccine ?
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: Lene Lestat efter 09 Maj , 2013, 06:39
Kyllingerne vaccineres mod Marecks lige når de er klækket og tages ud af maskinen. Og vaccinen købes, som  al andet medicin/vaccine igennem dyrlægen,

Men det er de færreste, som vaccinerer og det er heller ikke alle racer, som er disponeret for Marecks.

I industrien vaccineres alle høns mod bla. Marecks og også New Castle Disease (lovpligtigt for private også, hvis hønsene skal samles, evt. markeder og udstillingerne).
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: Daisy Cluck efter 09 Maj , 2013, 09:06
God formiddag!
Ude til venstre under "General Articles" findes en beskrivelse af Virkon s´velsignelser.
Vi bruger det til bistader og det er højt besunget inden for biavlen. Men jeg ved ikke, om midlet er tilstrækkeligt virksomt i dybden, hvis det anvendes på porøse, sugende overflader?
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: Marianne Vedel efter 09 Maj , 2013, 12:44
Jeg har aldrig vaccineret mod mareks hos mine maraner, det har aldrig været et problem.
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: hønehuset efter 09 Maj , 2013, 13:04
@Erik mener du om det kan være der hænger gamle smitstoffer fra sidste år som de nye kyller risikere at modtage?

I så fald er jeg ret sikker på Virkon S over det hele ihvertfald er nok, frem for en vactination.
Hvis det er svært at komme ind med virkon S så hæld det i en forstøverflaske og sprøjt det på. Lade det sidde nogle minutter og spul det af med f.eks. en højtryksrenser.  Sådan anbefaler vores dyrlæge at bruge produktet. Dyrlægen bruger det sådan hvergang der tages et dyr ud fra en box, netop for at slå baterier, virus og svampe ihejl, så der ikke smittes vidre.
Iøvrigt fik vi det også anbefalet af vores bikyndige på begynder kursus, netop pga. alt smitte dræbes så nye bifamilier ikke overtager gamle sygdomme.
Så jeg ville da ikke selv være et sekundt i tvivl om dyre-profferne ved hvad de laver.
 
Ulempen ved at vactinationen er at det er levende vactinationsmateriale, så i teorien giver du fremtidige kyller risiko for at modtage sygdommen, hvis ikke de også straks får samme behandling.
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: walter efter 09 Maj , 2013, 14:13
Hej
Det skulle ikke være en diskussion for eller imod vac. jeg ville bare gerne vide om der er belæg for at det OGSÅ virker mod Mareks,for hvis det var så let at komme denne frygtelige sygdom til livs,kan jeg ikke forstå den findes endnu,(spørg de små fodbefjerede)
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: hønehuset efter 09 Maj , 2013, 14:39
Er dyrene smittet, nytter det naturligvis ikke at desinficere omgivelserne.
at desinficere omgivelserne, er så raske dyr ikke bliver smittet, forudsat syge dyre er isoleret/fjernet inden desinfektionen påbegyndes.
 Sådan forstået at Virkon S jo ikke er en kur, men til at undgå at nye nye overtager smitten ;)
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: pilegaarden efter 09 Maj , 2013, 23:29
Det gav ikke mig svar på mit simple spørgsmål. ;)

Men jeg kan se at mit indlæg genererede andre spørgsmål.

Ja - Virkon S skulle være effektivt også til at desinficere mod Mareks virus.

http://www.neogen.com/AnimalSafety/pdf/ProdInfo/Tech_Bulletins/VirkonS.pdf (http://www.neogen.com/AnimalSafety/pdf/ProdInfo/Tech_Bulletins/VirkonS.pdf) - side 2
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: pilegaarden efter 10 Maj , 2013, 22:50
Undskyld jeg bliver ved. :)

Men der må da være mange andre der har desinficeret hønseområder med Virkon S.

Jeg gentager lige åbningsspørgsmålet:

Hvor meget af boksen skal jeg behandle? Gulvet naturligvis, og en del af væggene. Men skal væggene, i hele boksens højde, samt loftet også behandles??
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: Lene Lestat efter 11 Maj , 2013, 06:31
jeg ville give det hele en gang med Virkon S, mareks findes i støv og støv findes overalt.
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: Rudy efter 11 Maj , 2013, 09:20
Undskyld jeg bliver ved. :)

Men der må da være mange andre der har desinficeret hønseområder med Virkon S.

Jeg gentager lige åbningsspørgsmålet:


Jeg har ikke kommenteret på Virkon S, da jeg ikke bruger produktet. Derimod bruger jeg ofte Stalosan som strøes ud over tør bund, gerne nogle dage efter rengøring, og inden ny strøelse og dyr kommer ind. Jeg strøer løbende Stalosan i strøelsen. Stalosan eliminerer vira/bakterier i et ret betydeligt omfang. Ved dog ikke om der kan drages paralel til Virkon S.
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: pilegaarden efter 11 Maj , 2013, 23:41
Lene og Rudy.

Jeg takker.

Jeg vil give så meget som muligt en omgang uden at bringe eget helbred i fare. Så vidt jeg har kunnet læse mig til er det noget man skal omgås med største forsigtighed, da det er særdeles giftigt.

Er der nogen der ved om man efter behandling med Virkon S, skal vaske det hele ned igen så kyllingerne ikke kommer i kontakt med gift? Eller 'dør' de aktive stoffer efter en kort periode?

Der er masser af advarsler at finde om stoffet, men hvordan det bruges er ikke specielt detaljeret på de sider jeg har fundet.
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: hønehuset efter 12 Maj , 2013, 09:03
Både vores dyrlæge og de bikyndige har sagt man altid skal spule grundigt efter med vand.
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: Danny Westh efter 12 Maj , 2013, 09:49
I landbruget (gris og kvæg) skyller man aldrig efter. At oversprøjte med Virkon S er typisk det sidste trin i en vaskeproces. Virkon S virker kun i en begrænset periode efter det er blandet op med vand.
Om det er giftigt efterfølgende ved jeg ikke men den desificerende effekt forsvinder ihvertfald.

Til Erik:
Hvis du vil bruge Virkon S for at komme Mareks til livs så skal du ihvertfald vaske HELE stalden ned, fra gulv til loft, og desinficere hele stalden, ligeledes. Mareks virus skulle efter sigende kunne ligge og "gemme" sig i støvet, i miljøet, i flere år.
Selfølgelig er det en god idé at vaske boksen de har gået i. Og det vil sikkert også have en god effekt. Men du skal ikke føle at du er kommet sygdommen/virusset kvit, for det er ikke sikkert.

Danny
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: pilegaarden efter 12 Maj , 2013, 22:18
Tak for input.

Danny:
Hvor tidligt efter endt vask, sætter man i landbruget dyr i de vaskede rum?

At nedvaske hele stalden er desværre ikke en option, så jeg må leve med risikoen ved kun at ordne boksen plus gangene i umiddelbar nærhed af boksen. Og krydse hvad krydses kan.  :)
Titel: Sv: Virkon S - mod Mareks
Indlæg af: Danny Westh efter 12 Maj , 2013, 23:48
Tak for input.

Danny:
Hvor tidligt efter endt vask, sætter man i landbruget dyr i de vaskede rum?


Det kommer lidt an på hvilke staldafsnit der er tale om. I nogle tilfælde går der kun et par timer.
Men udtørring (efter vask) er ligeledes en effektiv desinficereing og bla. derfor venter man typisk til næste dag, eller mere, med at sætte dyr ind.

Danny