Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: jullemus78 efter 27 April , 2013, 20:14
-
Hej
Jeg bor i et byhus med en mindre have og har længe overvejet at få lidt høns - ikke så mange men lidt både til æg og slagtning. Men har næsten opgivet for er slet ikke handy og med de priser der er på færdige huse med gård så er man jo oppe på mange tusinde kr. og de dækker slet ikke behovet alligevel.
"Problemet" er nok at jeg gerne vil have at hønsehuset skal være løftet fra jorden for at (forsøge) at forhindre rotter og så ville jeg samtidigt bygge en tilhørende hønsegård på 4x4 m.
Har ellers undersøgt regler, fundet hjælp til pasning hvis jeg skal på ferie, og været ude og se på andres hønsegårde mm. Mangler kun at tale med naboerne og så lige den vigtigste del - stedet de skal bo.
Er der nogle som har en ide til at få hjælp til at bygge men samtidig holde prisen nede (og opfylde ønskerne)? Eller må jeg bare vente til jeg har råd? - er bare ærgeligt at skulle vente 2-3 år med de priser jeg har set. :-(
På forhånd tak.
-
Hej Julie
Bente E. lagde for et par uger siden et link ind i hendes indlæg i "Medlemspræsentation".
Et link til en beskrivelse et hønsehus hun selv byggede. Huset, og beskrivelsen, er flot.
Linket er her
http://www.bee-in-tulip.dk/bentes_honsehus.pdf
-
Hej Ole
Det er godt nok flot. Mit problem er bare at jeg har ti tommelfingre.
Nogle der ved hvor man kan finde praktisk hjælp til rimelige penge??
Hilsen Julie
-
Hvad med at købe et brugt legehus?
+Stolpefødder, en sæk beton og nogle bjælker til at bære huset?
Hvis du fx ville have silkehøns, eller en anden race der ikke flyver, er en gård måske unødvendig? 45 cm hønsenet i bunden af hækken kan fint holde dem i egen have.
I øvrigt smager de godt, har blåt skind, men skulle være ekstra sunde. :)
-
Kan almindelige legehuse bruges?
Der er krav om hønsegård fra kommunens side og jeg har to hunde så der skal være højde på hegnet.
Jeg har ikke tænkt silke høns men helt sikkert en mulighed. Var selv inde på faverolles
-
Et alm. legehus er et godt bud på et begynderhus, de færdigkøbte er ikke så særlig meget bevendt.
Et legehus, skal måske tætnes lidt for træk, der skal laves en hønselem, siddepind og et par redekasser, det skulle være meget overkommeligt. Her foretrækker hønsene et par kasser fra Aarstiderne og nogle gamle æblekasser.
Jeg aner intet om faverolles, men vælger du en race der ikke flyver kan du, til økonomien bliver lidt sundere, købe et par ruller hønsetråd og nogle bundter tentorpæle, så er der en gård. :)
..Men det er en udgift at holde høns, der dukker alt muligt div. op, der slet ikke er til at undvære. ;)
-
Så er vi tilbage tilbage til at der skal bygges :-[
Er klar over at det koster at have høns. Det er opstarten der er så dyr når man ikke selv kan :'(
Havehegn er ikke nok med mine hunde. Det bliver højt nok.
Er der slet ingen som kender steder hjælper for noget der ikke koster en halv bondegård? Ellers må jeg jo bare udskyde projektet. :-[
-
Arbejdet med især hønsegård er altså meget lige til at gå til. Måske det ikke bliver deluxe i første omgang - men en indhegning burde du kunne få op at stå på egen hånd. Hvis du virkeligt mener at hundene går på hønsene må du lave den høj nok.
Finder du dertil et brugt legehus slipper du også billigt både økonomisk og arbejdsmæssigt med at få et hus til dem. sørg dog for at have fundet transport - HELE vejen - før du finder et.
Følgende kunne du evt. købe dig hjælp til:
Tilpasninger i huset - Skidebræt, sidepind, lem/låge evt. redekasse
Låge til gården.
At finde billige håndværkere kan vi alle engang imellem drømme om. Men opgaven kræver altså ikke en snedkermester - find evt. en pensionist/havemand/altmulig-mand i opslagene i den lokale købmand. De bruger ikke altid det der skat/moms.
Find eventuelt selv materialerne - det kan gøres billigt og der er ingen grund til at betale tømrerlønninger for en tur i byggemarked.
-
Prøv at lave et opslag, hvor du handler. Nogle, der vil hjælpe dig med det praktiske, mod at du hjælper dem med noget, du er god til. Så kan du også lære noget under processen.
-
Vil jeg gøre - tak Lone og Jesper :-)
Og ja det bør være nemt for nogle - jeg er bare født med 10 tommefingre men vil meget gerne lære noget og prøver også. Og hjælper gerne med noget af det jeg er god til - som faktisk er noget mange synes er svært, men som når man har lært det er nemt nok.
Jeg har idag talt med naboerne og den ene så godt nok lidt overrasket ud men han sagde det var fint nok at jeg fik høns. Den anden var helt vild og han var ok med en hane - men det bliver nu kun høns for en sikkerhedsskyld. Har måske fundet et gammel legehus der er ombygget til hønsehus så håber jeg kan købe det - hvis det ikke er solgt.
Så er jeg da lidt på vej. Har egentlig sagt at det først skal være til næste år for at have tid til at etablere det hele ordentligt - samt jeg har en del arbejde fra mit alm arbejde så har ikke så meget tid lige nu til at starte op. Man starter vel ikke op i sensommeren, vel?
-
hvis du først starter dit hønsehold op i sensommeren, vil du ha meget nemmere ved og finde præcist de høns du kunne tænke dig, og som er i æglægning eller meget tæt på. Udvalget af næsten voksne, og voksne høns er en del større der end det er lige nu
-
Hej Julie,
Jeg kender ikke dit budget, men for ca. 3000 kr. kan du få et færdigt hønsehus til ca. 5 høns inkl. en lille løbegård. Eneste du skal tænke på er transporten hjem og maling til huset (træbeskyttelse). Huset er hævet fra jorden og sælges af Bangs Hønniker ved Ugerløse.
Du er velkommen til at kigge forbi mig i Undløse, hvis du vil se mit hønsehold og høre mere om det at holde høns :).
-
Tak Jes, det vil jeg overvejer, vil nemlig også gerne have kyllinger til slagtning.
Tanja, synes gården er meget lille når de ikke må komme ud i haven på de færdige hønsehus m gård. Og her må de ikke gå i haven grundet Kommunale regler.
-
Tanja, synes gården er meget lille når de ikke må komme ud i haven på de færdige hønsehus m gård. Og her må de ikke gå i haven grundet Kommunale regler.
Nu skal jeg da bestemt ikke opfordre til civil ulydighed, men jeg ville nu nok alligevel købe en rulle hønsenet i Harald Skrald, et bundt tentorpæle og så knalde det hele op langs havehækken, og give hønsebasserne ledsaget udgang mens I er hjemme. Det diskuteres i øjeblikket om reglerne er tilladt i henhold til privatlivets gøren og laden. (kan du høre et ramaskrig der ville komme, hvis hunde og katte i haven blev forbudt?)
Bor du i Holbæk eller Kalundborg Kommune?
-
Det er nok ikke nok til at holde mine hunde ude af hønsegården :-[
Og da jeg bor i byhus lige op af naboer så vil jeg gerne holde reglerne for at holde mig på god fod med naboerne. Jeg bor i Holbæk kommune.
-
Julie, jeg synes stadig, hvis du vil, at du skal komme en tur forbi Undløse og se mine høns. Det giver en rigtig god fornemmelse for hønsehold når man ser hønsene "live". Jeg ville i dag ikke drømme om at holde høns i en hønsegård alene.
Jeg bor også i Holbæk kommune og kender godt til deres "hønseregulativ" /d.
Har du talt med dine naboer om dit hønsehold? Med en bakke æg over hækken og adgang til at komme ind og hygge på hønsebænken i din have, så når man rigtig langt :).
-
Tak for tilbuddet. Har nu været rundt hos nogle og set deres hønsehold. Med den mængde jeg ønsker bør gården være stor nok til de kan gå der. De vil få masser af skrabe i. Da jeg også har hundene og begrænset have så holder jeg mig til reglerne. Har talt men naboerne. Den ene er helt vild, den anden var ok med det bare det ikke påvirkede ham. Fortalte at de jo godt kunne sige lidt men det var han ok med. Bare jeg holdt rent og de ikke kom ind til ham.