Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Christina efter 23 April , 2013, 18:31

Titel: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Christina efter 23 April , 2013, 18:31
Er så VRED lige nu!!!  >:( Skal nok falde ned igen, men lige nu har jeg lyst til at finde den forbandede møgkat og kyle den af pommeren til!! Tænk, jeg har sølle TO kyllinger, som render rundt i vores indhegnede have med skrukken. Og så kommer jeg derud her til eftermiddag, og ser naboens ene kat sidde og fortære den ene kylling!!!  >:( >:( >:( 12 dage gammel, nåede den så at blive :(

Nogen der kan anbefale et kyllingehus med lukket gård til, hvor skruk og kyllinger kan gå sammen? Max 2.000,- men gerne billigere. Suk, hvor er jeg bare træt af det... :(
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: mcquolle efter 23 April , 2013, 18:37
Løsningen er helt simpel. Kræver en kattefælde og en vandslange.

1. Fang katten i fælden. Gøres let med en dåse whiskas.
2. Overspul kat og fælde med vandslangen. (Det synes den IKKE om men tager ikke skade.)
3. Gå ind og drik en kop kaffe - Giv dig tid.
4. Overspul igen kat og fælde og slip så katten fri - Pas på fingrene!
5. Læn dig tilbage i havestolen og nyd synet af din kattefri have.

Ondt - Ja helt sikker - Men det virker!

Er katteejeren måske egentligt ikke erstatningspligtig? Hans kat har gjort skade på dine husdyr (Hvorfor du rent faktisk måtte skyde den på stedet) vil tro ejeren er forpligtiget til at betale erstatning. Om ikke andet så for at give ham en lærestreg så han kan holde katten hjemme som loven foreskriver!
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Finn Jensen efter 23 April , 2013, 18:42
Katteejeren er erstatningspligtig efter mark og vejfredsloven.

Så han bør absolut give et klækkeligt tilskud til buret
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Christina efter 23 April , 2013, 19:35
Hvor får man fat i en kattefælde? Jeg synes ikke det er ondt...jo, hvis der havde været frost, men det er der jo ikke nu. Er bare så træt af de møgkatte. Sidste år mistede jeg 18(!!) kyllinger til en af hans hvide grimme katte, men den er død, så jeg troede problemet var løst :(

Jeg vil helst undgå at involvere min nabo. Han er en rablende vanvittig bondemand, og berygtet herude (bor på landet)... Han er sur og klager og melder alle for alt muligt. Jeg har en vis forståelse for, at han ikke kan holde sine katte på egen grund...jeg kan jo heller ikke garantere, at mine bliver på min egen grund. Men frustrationen er stor :(
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: nimrod efter 23 April , 2013, 19:57
Du køber bare en mårfælde hos harald nyborg,
http://www.harald-nyborg.dk/p7463/maarfaelde-82x31x27-cm (http://www.harald-nyborg.dk/p7463/maarfaelde-82x31x27-cm)
Vi havde for mange år siden en mår og fangede med stor succes vores egen kat i fælden  8) mange gange ... (måren tog naboens hund)

Når vi får fremmede hankatte på besøg i stalden plejer de også at få med vandslangen, det er effektivt!!
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Peter Agger efter 23 April , 2013, 19:58
Hvor får man fat i en kattefælde?  :(

En mårfælde vil også kunne fange en kat.

Jeg mistede 1 Serama høne + 3 La-bresse kyllinger 1 for 1. - 4 dage i træk.
Efter den tredje hvor jeg troede det var vores egen kat, fik den stuearrest, og mens den sad inde og kukkelurede forsvandt den fjerde kylling.

Nu har jeg set at der kommer en rovfugl, Høg eller musvåge.

Der er nu sat en kragefælde op, og så har jeg hørt at den bare skal mindst 10 km. væk herfra.

Jeg ved ikke hvor langt en kat skal væk ;D

Hyggeligt at se dig på forum engang imellem Christina, selv om det er et kedeligt emne du lige dukker op med.
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: mcquolle efter 23 April , 2013, 20:03
Christina>> Du er jo lige så tålmodig som Janni. Hos mig var den ikke gået.

Se her: http://www.p-lindberg.dk/Soegeside.aspx?ArticleID=64386 (http://www.p-lindberg.dk/Soegeside.aspx?ArticleID=64386)

Jeg har også en fælde jeg gerne låner ud, men du bor jo ikke lige i nabolaget...
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 23 April , 2013, 20:13
Christina altså *t. Du sviner den bondemand til. Om han så bliver sur, det må han altså selv om. Du skal have lov til at have dine høns på din matrikel!

Du kan købe sådan et bur her i Harald Skrald: http://www.harald-nyborg.dk/p2924/lux-loebegaard-danpet

Jeg bruger selv tentorpæle, kyllingenet og jorbærnet til overdækning, men det er for rovfuglene. Jeg tror ikke en sulten og kyllingelysten missekat holder sig tilbage, for den slags hjemmegjorte fik-fakserier.  :-\.
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Christina efter 23 April , 2013, 20:55
Tusind tak for jeres svar *b (Peter, det er også altid skønt at se dig <3)

I skal ikke tage fejl... Jeg har lyst til at gå ind og kræve min ret i forhold til hvad han skylder mig for de mistede kyllinger (også de 18 marankyllinger sidste år). Men jeg er bare for følsom, og jeg bliver let ked af det, når nogen bliver sure på mig, eller behandler mig uretfærdigt, og jeg ved at jeg vil ende med at ligge søvnløs over hvad han mon kan finde på, for at gøre livet surt for mig :( Min mand, ville uden tøven gå derind, hvis jeg bad ham om det, men jeg er sgu blevet lidt sart over for konflikter...pinligt at indrømme, men ærligt  *r

Jeg kom i tanke om, at jeg sidste på sæsonen sidste år, fik et tilbud fra et af mine dagplejebørns far, om at han gerne ville bygge en lukket indhegning om mit skruk/kyllingehus. Måske han stadig vil gøre det...jeg vil lige spørge ham i morgen :)
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: jes.l.h efter 23 April , 2013, 21:00
hvis du altid har en mår- eller rævefælde stående, og ellers bruger mortens metode med vandet, så holder du (næsten) alle katte væk. De tager ikke skade af behandlingen, men vil ikke kunne li hende den sure dagplejemor med vandslangen  ;)
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: mcquolle efter 23 April , 2013, 21:23
Kan lige nævne at når jeres egne katte går i fælden - for det gør de helt sikkert på et tidspunkt hvis de er ude - så lad dem sidde og "svede" lidt. Når de har prøvet det et par gange, så går de udenom fælden.
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Danny Westh efter 23 April , 2013, 21:27
(måren tog naboens hund)

He he... En sjov sætning som kan forstås på flere måder...

Var det måren der tog hunden?
Eller hunden der tog måren?

Danny
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: ina..... efter 23 April , 2013, 21:42

Jeg troede da slet ikke at der boede sure mennesker i dit kvarter, det er da en uskik.  <:
Kunne det mon være at katten kan være være far til dine killinger, så han kender vejen godt, og så lige faldt over en kylling...

Jeg kan godt forstå du ikke gider konflikte over en kat, det betaler sig ikke, og hvis man gerne selv vil have fritgående katte, ja så må man jo tage det ene med det andet, men ideen med vandslangen er god og virksom
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Christina efter 23 April , 2013, 21:57
hvis du altid har en mår- eller rævefælde stående, og ellers bruger mortens metode med vandet, så holder du (næsten) alle katte væk. De tager ikke skade af behandlingen, men vil ikke kunne li hende den sure dagplejemor med vandslangen  ;)

Åh, det ville da være en drøm, der gik i opfyldelse! ;) Og jeg er ikke bleg for at indrømme, at det vil give mig en vis tilfredsstillelse at gøre det...lortkatte, som æder forsvarsløse kyllinger, som ikke kan flyve! :'(

Kan lige nævne at når jeres egne katte går i fælden - for det gør de helt sikkert på et tidspunkt hvis de er ude - så lad dem sidde og "svede" lidt. Når de har prøvet det et par gange, så går de udenom fælden.

Tak for tippet! Og i øvrigt for tilbud om lån af fælde, selv om du bor langt væk *l

Jeg troede da slet ikke at der boede sure mennesker i dit kvarter, det er da en uskik.  <:
Kunne det mon være at katten kan være være far til dine killinger, så han kender vejen godt, og så lige faldt over en kylling...

Jeg kan godt forstå du ikke gider konflikte over en kat, det betaler sig ikke, og hvis man gerne selv vil have fritgående katte, ja så må man jo tage det ene med det andet, men ideen med vandslangen er god og virksom

Der bor mange særlinge på landet...jeg er vel selv en af dem, haha :D Og det var faren til vores Sortemis, som sad der. Han er den eneste sorte hankat i "kvarteret" (fik du dén? :D) ;)

Jeg spørger lige den søde far i morgen, om han stadig har mod på at hjælpe mig med at bygge...det vil være det mest trygge, tror jeg. Så er jeg sikker på, at de kan vokse sig store og stærke, inden de kommer ud som fritgående...
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: hønehuset efter 23 April , 2013, 22:24
Øv hvor trist, jeg føler virklig med dig  *t

Vi bruger et lille bur med sammenhængende hus tilgæslingerne. Det er lavet i træ og minknet, og overdækket med tagpap. Men vi lærte så på den hårde måde at de kun er sikre for kat  og rovfugle,som egenlig også var derfor vi har dem der. Men store hunde tromler hus/gård omkuld. Så for fremtiden sætter vi det fast med pløkker.

Hold heller hønemor og kylle inde indtil i får kattesikret dem.

Her i en af de små byer der ligger tæt ved vores lille  by, er der lige indrykket en annonce, om hvis pågældende kat bliver set på matriklen vil den blive aflivet. Om det går lige sådan som ved hunde, det ved jeg dog ikke, men sikke et røre det har givet i Skamby ;)

Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Lene Lestat efter 23 April , 2013, 22:44
Brug en rævefælde, en stor kat kan komme ud af en mårfælde.
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: pilegaarden efter 23 April , 2013, 23:21
Hvis min mårfælde smækker bag en kat kommer den med garanti ikke ud igen, i et stykke, før jeg lukker den ud. :)
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 24 April , 2013, 06:14
Jeg har jo også bøvlet med nabokatte de senere år, lige siden jeg mistede vores store, dejlige kastrat "Talos", selv hvis jeg kun lukkede kyllingerne udenfor hønsegården, når jeg var hos dem, kunne katten i ly af buske snige sig ind på dem, og i et blitz-attack fange en kylling, som den løb med, mens kyllingen skreg ynkeligt. Problemet var især, når kyllingerne blev et par uger gamle og ikke var lige ved skrukken hele tiden.
Sidste år fandt jeg en løsning, som virkede her:
Vi laver en børnehave, der bliver sat 90 cm højt kyllingehegn + tentorpæle rundt om det lille hønsehus, hvor kyllinger og skruk bor, det kan for så vidt ikke holde kattene ude, men katte kan ikke ligge på lur og snige sig ind på kyllingerne.
Jeg havde også en rævefælde stående i lang tid med forskellige slags foder, men det var jo en fed, forkælet huskat, så kyllingerne var kun for sjov og ikke for sult, det eneste jeg fangede var et pindsvin.
Jeg mistede ufattelig mange kyllinger, og det tog virkelig glæden ved at have dem, når prisen for det gode haveliv var så høj.
Lige pt. muntrer nabokattene sig med at jage Sørens høns (nogle yndige små bantam), men de er gode flyvere, og flyver nemt op på taget, så jeg håber, at vi ikke mister nogen af dem.
Jeg tør ikke begynde at klage til diverse katteejere, for jeg er bange for, at det kan afføde klager over hanegal. Vi bor indenfor bygrænsen.
Jeg krydser fingre for, at du finder en god løsning, for man bliver bare så ked af det over at miste kyllinger på den måde.
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Lene Lestat efter 24 April , 2013, 06:23
Da jeg fik taget mine gæslinger (for snart længe siden) faldt min mistanke og så på mår, så jeg lånte en mårfælde, en af dem som der åbne i begge ender.
Jeg bandt en død gæsling på krogen i midten, to gange prøvede jeg dette og begge gange var fælden klappet og smidt rundt med og gæslingerne væk, uden at der var noget andet i fælden.

Så lukkede jeg den ene ende og bandt en gæsling nede i den lukkede ende, og der skete lige nøjagtigt det samme, fælden klappet, smidt rundt og gæslingen væk, men stadig ingen "gevinst"

SÅ lånte jeg en kattefælde og brugte endnu en gæsling og bingo næste morgen var gæslingen væk og en stor fed grim stribet hankat sad der og var noget ked af situationen....

Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: JNTS efter 24 April , 2013, 09:11
Kan du ikke lave en lille indhegning til skrukkens bopæl med tentor pæle og så et jordbær net over?

Vores katte er særdeles interesseret i kyllingerne, men har aldrig forsøgt at forcere jordbær net eller hegn. De patruljerer dog indhegningen, men prøver ikke på noget.

Der går også nogle store "fede" hankatte i vores have dagligt, som heller aldrig har forsøgt på noget.
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Tanja S.B. efter 24 April , 2013, 12:00
Hej søde Christina, hvor har du været i lange tider? ;) Dejligt at se dig her igen!

Mit bedste råd (som i øvrigt er det samme som Mariannes): Lad den tossede bondemand være tosset i fred; han er halvgammel og er forlængst holdt op med at gøre sig umage. Ham skal du ikke spilde krudt på. For det er og bliver spildt krudt!
Og lad så også grim kat være grim kat. Dens software er installeret til at jage små sagesløse småfugle, der ikke kan forsvare sig selv. Den skal du heller ikke spilde krudt på (med mindre, du ikke VIL have den i din have, så brug bur-vandslange løsningen).

Tænk i stedet på, at den lille kylling ligeså godt kunne være hapset af en rovfugl eller hund eller...
Byg en lille indhegning og glæd dig over, at du ikke behøver at bekymre dig, så du kan bruge dit krudt på at være en fantastisk dagplejemor og verdens dejligste mor for dine søde piger <.

Og så husk lige at besøge os her på forum engang imellem, så bliver vi så glade *y
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Louise S. efter 24 April , 2013, 15:04
Jeg synes det samme som Tanja, hun siger mange kloge ting  /o
Pyt med bonden og pyt med katten - ikke værd at hidse sig op over (kom det fra Midtsjællands største kattehader.....)
De små kyllinger må ha et lille skrukhus og lidt indhegning. Ellers skulle du foreslå Lau at få sådan et par her, så ser du aldrig katten mere  ;D
(http://sphotos-g.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash4/400_36467448269_6023_n.jpg)
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: kenneth birk efter 24 April , 2013, 20:46
Hej.

Jeg kan da godt bygge en gård til dine kyllinger for 2000 kr. i en god kvalitet, hvis ikke du finder på andet. hvor stor havde du tænkt dig den skulle værre?

Hilsen Kenneth
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: ina..... efter 25 April , 2013, 18:30
Jeg synes det samme som Tanja, hun siger mange kloge ting  /o
Pyt med bonden og pyt med katten - ikke værd at hidse sig op over (kom det fra Midtsjællands største kattehader.....)
De små kyllinger må ha et lille skrukhus og lidt indhegning. Ellers skulle du foreslå Lau at få sådan et par her, så ser du aldrig katten mere  ;D
(http://sphotos-g.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash4/400_36467448269_6023_n.jpg)

Nu er det jo ikke noget der ligger til en bokser at jage katte, og det er godt nok uanset hvad man mener om katte, en trist historie, hvis man opfordre sine hunde til at jage andre dyr.
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Fisker efter 25 April , 2013, 21:16
Uf det er lidt en akilleshæl at kalde en bullmastiff for en bokser.
Men udover det er nok mest skræmmeeffekten Louise hentyder til, lidt ligesom vi regner med at hunden kan holde ræven væk, uden per se lærer hunden at den skal jage den.

Rasmus
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: pilegaarden efter 25 April , 2013, 23:12
Uden at have intentioner om at lægge mig ud med nogen, vil jeg mene, at størstedelen af hunde, bliver til det deres respektive ejere 'ønsker' dem at blive til.

Ønsker i anførselstegn i denne sammenhæng, fordi det netop ikke nødvendigvis er et ønske, men måske mere et resultat af mangel på opdragelse/afretning/læring.
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Susanne efter 25 April , 2013, 23:32
Tænk i stedet på, at den lille kylling ligeså godt kunne være hapset af en rovfugl eller hund eller...
Byg en lille indhegning og glæd dig over, at du ikke behøver at bekymre dig, så du kan bruge dit krudt på at være en fantastisk dagplejemor og verdens dejligste mor for dine søde piger <3

Nemlig!

Og for mig at se er der ingen vej udenom en ordentlig indhegning, hvis man vil passe på sine høns og kyllinger. Det er den eneste 99,9 % sikre metode, der findes!

Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: ina..... efter 26 April , 2013, 00:20
Uf det er lidt en akilleshæl at kalde en bullmastiff for en bokser.
Men udover det er nok mest skræmmeeffekten Louise hentyder til, lidt ligesom vi regner med at hunden kan holde ræven væk, uden per se lærer hunden at den skal jage den.

Rasmus

Shit happens, men meningen er den samme,,, jeg ville bestemt ikke generer hundende
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Louise S. efter 26 April , 2013, 01:21
Nu er det jo ikke noget der ligger til en bokser at jage katte, og det er godt nok uanset hvad man mener om katte, en trist historie, hvis man opfordre sine hunde til at jage andre dyr.

Det er en fin historie du er ved at brygge sammen  :o Men hvad har den med mig at gøre? Mine "boxere" jager ikke en skid, det har jeg vist heller aldrig skrevet - deres tilstedeværelse er nok til at jeg aldrig ser nogle af nabolagets katte.

Og tak for bekymringerne, men jeg har ikke problemer med at opdrage mine hunde. Den misforståelse må skyldes Inas frie tolkning af mit indlæg. Men ja, sådan kan en fjer også blive til tre høns......
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: ina..... efter 26 April , 2013, 11:15
Det var sådan jeg opfattede det, og måske mest fordi du skrev at du er en stor kattehader, så det var nok en auto sammensætning af hunde og kattehader.
Det beklager jeg meget, jeg har ingen interesse i at fornærme nogen  :)
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Henrik Helms Madsen efter 26 April , 2013, 12:21
Nemlig!
Kyllingegårde skal jo overdækkes. Det er jo logik for skrukhøns. Ellers beder man nærmest selvom at give kyllingebuffet til diverse firbenede væsener plus dem med vinger.
 :P
Eller så skal man bare have rigtig mange kyllinger så  der er råd til lidt tab.
En kyllingegård er nem at lave og kan vel gøres for under 500kr eller mindre.


Og for mig at se er der ingen vej udenom en ordentlig indhegning, hvis man vil passe på sine høns og kyllinger. Det er den eneste 99,9 % sikre metode, der findes!


Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 26 April , 2013, 12:28
Jeg må da tilstå, at ordet "kattehader" også faldt mig lidt for brystet. Jeg er jo en af dem, der deler hus med tre vidunderlige katte. Jeg har ikke selv hund, men vil da ikke bruge ordet "hundehader", selv om jeg har mistet høns pga. andres hunde i min have, og flere gange har måttet jage hunde væk, som synes, det var ustyrligt morsomt at jage hønsene i min have.
Vi skal jo være her alle sammen. :)
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Louise S. efter 26 April , 2013, 13:31
Jeg kan forstå at ordet "kattehader" går for nært, det beklager jeg.

Hvad jeg ikke forstår er alle de motiver og potentielle handlinger jeg tillægges, jeg opfordrer jo netop ikke til konfrontation med hverken katten eller bonden - skriver oven i købet at det ikke er værd at hidse sig op over.

Selvom jeg hader ikke kan fordrage katte, så kunne jeg da aldrig drømme om at fange dem i fælder og overhælde dem med vand - som det ellers bliver foreslået her i tråden.
Mine hunde jager ikke katte - deres blotte tilstedeværelse er tilsyneladende nok. Og så måske det faktum at jeg - modsat katteejerne her omkring - har brugt mange tusinde kroner på at indhegne min have, så jeg kan holde mine husdyr på egen matrikel.




Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Susanne efter 26 April , 2013, 13:56





Hov - jeg er længere nede citeret for noget, jeg ikke har skrevet. Ikke fordi jeg er synderlig uenig med dig Henrik, men jeg formulerer mig ikke helt på samme måde. Kun den sidste trediedel i mit citat er mit :)

Det er vist bare teknikken, der driller - se bare- jeg kan heller ikke kopiere det, jeg beskriver :D
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Christina efter 29 April , 2013, 22:26
Sikke en lille, men heftig debat :D Jeg synes da det er i orden at sige man hader katte. Det er jo ikke nogle specifikke katte, som bliver nævnt, og jeg VED jo at alle (inkl. Louise  <T ) ville elske mine, hvis hun kendte dem  ;D Haha  ;D

Jeg købte et hus a la dette: http://www.dba.dk/hoensehus-med-hoensegaard-xl/id-89941449/ på DBA den anden dag for 700,- og så må mine kyllinger komme ud på overvåget besøg i haven indimellem, men ellers må de desværre starte deres første måneder i bur. Men det overlever de sikkert også, når nu et friere haveliv venter herefter :)

Hej søde Christina, hvor har du været i lange tider? ;) Dejligt at se dig her igen!

Mit bedste råd (som i øvrigt er det samme som Mariannes): Lad den tossede bondemand være tosset i fred; han er halvgammel og er forlængst holdt op med at gøre sig umage. Ham skal du ikke spilde krudt på. For det er og bliver spildt krudt!
Og lad så også grim kat være grim kat. Dens software er installeret til at jage små sagesløse småfugle, der ikke kan forsvare sig selv. Den skal du heller ikke spilde krudt på (med mindre, du ikke VIL have den i din have, så brug bur-vandslange løsningen).

Tænk i stedet på, at den lille kylling ligeså godt kunne være hapset af en rovfugl eller hund eller...
Byg en lille indhegning og glæd dig over, at du ikke behøver at bekymre dig, så du kan bruge dit krudt på at være en fantastisk dagplejemor og verdens dejligste mor for dine søde piger <.

Og så husk lige at besøge os her på forum engang imellem, så bliver vi så glade *y

Taaark, søde *b Ja, ham kommer jeg ikke langt med, og har heller ikke planer om at kontakte ham vedr. det. Også dejligt at være tilbage <3

Jeg synes det samme som Tanja, hun siger mange kloge ting  /o
Pyt med bonden og pyt med katten - ikke værd at hidse sig op over (kom det fra Midtsjællands største kattehader.....)
De små kyllinger må ha et lille skrukhus og lidt indhegning. Ellers skulle du foreslå Lau at få sådan et par her, så ser du aldrig katten mere  ;D
(http://sphotos-g.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-ash4/400_36467448269_6023_n.jpg)

Lau ville gerne have sådan et stort brød herhjemme, men jeg er for det første ikke hundemenneske, og i Ringsted kommune, må man ikke have hunde sammen med DPbørnene uanset om man er privat eller ej. Så det vil ikke være et godt hundeliv her hos os, hvis den skal være udenfor hele dagen, og Lau har ikke tid til at opdrage den, da han kommer sent hjem hver dag.

Men vil da gerne låne jeres et par dage, til at gøre kål på naboens katte <:

Hej.

Jeg kan da godt bygge en gård til dine kyllinger for 2000 kr. i en god kvalitet, hvis ikke du finder på andet. hvor stor havde du tænkt dig den skulle værre?

Hilsen Kenneth

Tak K :) Jeg fandt noget andet *b
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 29 April , 2013, 23:35
Jeg synes stadig, "hader" er et meget voldsomt ord. Man kunne måske skrive "Jeg bryder mig ikke om katte" eller noget tilsvarende.
Tænk hvis nogen skrev "Jeg hader børn".

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Citér
Had

Had er en ultimativ følelse ligesom kærlighed. Den er – omend meget negativ og destruktiv – ren i sit væsen.

En person, der føler had, ønsker kun absolut skade eller lidelse for den person, gruppe, organisation eller ideologi, som personen hader.

Had kan være farligt, fordi den er aggressiv. Mange beskriver had forskelligt, fx et brændende ønske om at destruere, eller noget der vækker dyb vrede og foragt.

Had er ikke kærlighedens modsætning. Da både had og kærlighed kræver dybe følelser for det "objekt" man tillægger disse, så kan man sige, at begge følelser er den lyse og mørke side, af samme mønt. Den modsatte følelse af stærke følelser som had og kærlighed er apati. At føle stærkt overfor nogen/noget, eller ikke føle noget overhovedet, altså ligegyldighed.
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Susanne efter 30 April , 2013, 08:27
Jeg synes stadig, "hader" er et meget voldsomt ord. Man kunne måske skrive "Jeg bryder mig ikke om katte" eller noget tilsvarende.
Tænk hvis nogen skrev "Jeg hader børn".

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Enig!

Selvom det "kun" er hunde, katte og høns, vi taler om, er det dog stadig følsomt, når andre i den grad lægger afstand.

Jeg kan genkende følelsen fra en periode (flere år siden) hvor det var lidt "på mode" herinde at gøre grin med silkehøns. Ordet "hade" blev vist ikke engang brugt, men der blev skrevet ret nedladende om racen. Det gjorde mig utilpas.

Og den følelse er der jo ingen grund til at vi påfører hinanden, hvis vi ved bedre :)
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Louise S. efter 30 April , 2013, 08:35
Kære Marianne,

Jeg er ked af at du ikke forholder dig til, hvad jeg skriver - men jeg har da forstået at du mener at "had" er et meget, meget voldsomt ord.


Stinne, jeg hader at være lyseslukker

Jeg hader, når mine dyr ikke har det godt.

Vi gør som Dorte, jeg holder, Søren hugger - og jeg hader det!

Jeg hader også at skulle aflive.

Jeg hader det!

<R i hovedet af misundelse (hader det udtryk, for jeg under dig jo skiltet, men ville gerne have et selv, hvorfor har vi ikke et godt udtryk for det på dansk?)


Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 30 April , 2013, 09:07
Det er nogle rigtig fine eksempler, du har fundet, Louise, det må sørme have taget lang tid.
Og dine eksempler viser med al tydelighed, at jeg aldrig bruger ordet "hader" om noget/nogen andre holder af.
Og skal vi så holde os til sagen?
Nemlig at det er rigtig træls, når man mister sine kyllinger pga. af andres hunde eller katte. /d
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Louise S. efter 30 April , 2013, 10:03
Vrøvl!

Og din sarkasme er spildt på mig
EOD
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Susanne efter 30 April , 2013, 10:13
Vrøvl!

Og din sarkasme er spildt på mig
EOD

Øhhh......var det et svar til Marianne....? Eller........?
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 30 April , 2013, 11:04
Jeg lægger lige reglerne for indlæg på forum ind i denne tråd.
Husk nu at holde den gode tone!

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?page=7

 <E

Vi ønsker, at der holdes en god tone og at forskelligheder accepteres, således at alle trygt kan fremføre spørgsmål, holdninger og/eller en god fortælling.

Selvom der opstår uenighed, ønsker vi, at den enkeltes holdning respekteres, og at man holder sig til det givne emne – at man går efter emnet og ikke personen.

Sjove og humoristiske bemærkninger kan bidrage til en afslappet og hyggelig atmosfære og er derfor meget velkomne. Man bør dog være opmærksom på, at ganske små nuanceforskelle kan bevirke, at en tilsyneladende harmløs bemærkning kan opfattes anderledes end tiltænkt afhænigt af den sammenhæng, den fremsættes i.


Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: cmilton efter 30 April , 2013, 11:07
 /o  /o  /o  /o  ;)
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: jane efter 30 April , 2013, 12:38
hej
ja nu er jeg selv katte/hunde og hønse ejer.
Syntes at det med vandslangen er et fint råd. - Men jeg vil du sige at man måske skal søger for at have en løbegård til sine høns med kyllinger. Sidste år tog skaden og en anden stor fugle flere af min kyllinger - kattene rørte ikke kyllingene -men det gjore de store vilde fugle.
Der er mange farlige ting for en lille kylling - så jeg vil sige at man skal søger for at have en overdækket lille sted til sine kyllinger - for at se en stor fugl med en lille kylling i næbbet er heller ikke sjovt. - Bare et lille råd - og huske lige at der gerne skulle være plads til alle - ræve/katte/hunde/store fugle - og har da stor forståelse for at man bliver sur over at miste sine kyllinger + andre dyr.Hilsen jane
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: Victoria Hansen efter 30 April , 2013, 13:09
Øv, hvor er det ærgerligt at du ikke kan komme til at snakke med naboen om en fornuftig løsning, jeg håber dine kyllinger fremover kan være i fred.

Jeg har i øvrigt set på en planteskole, at der er en sær plante som skulle have en frastødende effekt på både hunde og katte, jeg regner med at det er selve "duften", da jeg måtte sande at den virkelig var ildelugtende.

Så hunde- og kattenæser som jo kan lugte meget bedre end os mennesker, må da hurtigere kunne lugte hvor væmmelig den er.

Mon du skulle have et par af disse planter stående strategiske steder omkring kyllingehuset? Kan desværre ikke huske navnet, men der er en illustration på pasningsvejledningen, af en kat der holder sig på næsen:-)
Titel: Sv: Naboens f*cking MØGKATTE!!!!!
Indlæg af: hønehuset efter 30 April , 2013, 13:53
Ja det er virklig surt at miste sine dyr, til andres "rovdyr" Vi troede jo at vores gæslinger var godt beskyttet i en lille hønsegård med voliere tråd og hus. Det hele er overdækket med tag, og buret er så tungt at vi skal være 2 voksne om at flytte det. men vi lærte på den hårde måde at sådanne proffesionelle huse altså kan væltes omkuld af STORE hunde, som først lavede vej igennem det ydre hegn, der ellers er til for at holde mine dyr på egen matrikkel.
Jeg gætter på de små ellers ville være ret godt beskyttet for uønskede dyr, men altså store hunde, så skal det slåes fast i jorden med spyd, ret træls når vi flytter det for de hele tiden at have frisk græs til dem.
Jeg gætter dog på ingen pussy tat- eller rovfugl ikke har samme held, så små gode skrukhuse er stadigvæk et hit herhjemme.