Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Gåsepigen efter 07 Marts , 2013, 07:25

Titel: Gaser slås!
Indlæg af: Gåsepigen efter 07 Marts , 2013, 07:25
Det ser ud til, at Cæsar og Cleo begge er gaser. De seneste uger har de dagen igennem forsøgt at parre sig med hinanden, og da ingen af dem vil finde sig i overgrebet, er det blevet til højlydte kampe både til lands og til vands.

De skiftedes til at flygte, men nu har Cæsar fået det absolutte overtag. Han er også en del større end Cleo. Samtidig er han blevet voldsomt forelsket i sit spejlbillede (i et hvilketsomhelst vindue), og han tilbringer helst hele dagen klistret op af vinduet, mens han gør voldsomt kur til den smukke gås i ruden. Hvis Cleo kommer for tæt på, bliver "hun" overfaldet, så fjerene flyver. Hun går rundt og ser trist og ensom ud, og hun mangler næbfulde af fjer hist og her.

Jeg er lidt bekymret for dem begge to. Cæsar er ikke til at lokke hverken i bad eller på græs, og Cleo har ikke lyst til noget uden Cæsar. I går blev alle ruder blændet af, og det ser foreløbig ud til at have hjulpet noget. Cæsar er begyndt at gå mere rundt i haven, og han har ikke overfaldet Cleo endnu. Men Cleo er tydeligt bange for Cæsar. Hun vil ikke drikke, mens han drikker, og når han så flytter sig, flytter hun med.

Jeg har ingen erfaring med voksne gaser. Skal jeg bare lade dem finde ud af det? Eller er det synd? De skal begge i fryseren på et tidspunkt, men helt egoistisk ville jeg hellere vente, til en ny lille gæsling var lige på trapperne.
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: lars beck efter 07 Marts , 2013, 08:25
Måske du skulle købe et par gæs af hunkøn, så harmonien kan blive genskabt......
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: Pjaltenborg efter 07 Marts , 2013, 09:06
Eller bare bytte den ene gase ud med en gås.
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: Gåsepigen efter 07 Marts , 2013, 11:22
Jeg anskaffer en ny gæsling her i foråret, og så ryger Cæsar og Cleo i fryseren. Men indtil da?
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: alex1981 efter 07 Marts , 2013, 12:33
nemmeste er begge i fryseren inden de blive for gammel og en hånd fuld gæslinger til tiden er der.
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: Karensminde efter 07 Marts , 2013, 14:21
Du skal da have to gæslinger, det er jo ikke katte  /o
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: Lene Lestat efter 07 Marts , 2013, 14:51
Hvis de bare skulle i gryden, så ville jeg havde slagtet dem inden jul. Nu går de bare og stresser hinanden med deres forårs hormoner og bruger krudtet på det.
 
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: Lone Nielsen efter 07 Marts , 2013, 15:08
Hej Lene

har hormonerne nogen indflydelse på smagen af kødet? Ved du det?
Med andre ord; Er det en dårlig årstid for slagtning?
mvh Lone
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: hønehuset efter 07 Marts , 2013, 16:09
Jeg er jo helt ny i det med gæs, så jeg undskylder lige hvis jeg spørger dumt.
Betyder det at det kun er 1,1 der dur? Eller er det ikke et problem hvis der modsat er flere piger, f.eks. 1,2 eller 0,2?
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: Rudy efter 07 Marts , 2013, 16:10
Min erfaring, er at når de er blevet kønsmodne og de bruger tiden på kurtisering og på at slås, så bliver de til den magre side og let tørre....
Så indirekte kan det godt på hen og få indflydelse på smags-oplevelsen.
Det sker sjældent inden jul, som Lene skriver.

NB: Problemet med at de slås, er når der er flere gasser (2,0 eller flere) 1,1 / 1,2 eller 1,flere....  eller 0,2 - 0,flere går meget bedre.
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: hønehuset efter 07 Marts , 2013, 16:13
NB: Problemet med at de slås, er når der er flere gasser (2,0 eller flere) 1,1 / 1,2 eller 1,flere....  eller 0,2 - 0,flere går meget bedre.

Tak Rudy. /o
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: Lene Lestat efter 07 Marts , 2013, 17:54
Jeg synes personligt at foråret er en dårlig tid at slagte på, for dels har dyrene brugt energi på at klare sig igennem vinteren og om foråret begynder de (især hankønnet) energi på kurtisering og kampe.

Jeg vil ikke mene at det giver en smagsforskel, om det er nu eller før jul.
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: Lone Nielsen efter 07 Marts , 2013, 18:59
tak for svarene Rudy og Lene  :)
Titel: Sv: Gaser slås!
Indlæg af: Gåsepigen efter 08 Marts , 2013, 11:34
Tak for svar. Gæssene er hyggegæs, så kødet er bare en ekstra bonus.

Jeg har søgt en del rundt på et amerikansk gåseforum - i USA er det mere almindeligt at holde gæs som selskabsdyr, så mange har kun to eller tre gaser sammen. Det ser ud til at gå fint. Problemer med slåskampe opstår primært, når der er gåsedamer (eller acceptable erstatninger) til stede.

De sidste to dage har alle ruder i gåsehøjde været blændet af, og det har hjulpet helt enormt. Cleo er stadig lidt mere forsigtig end hun plejer, men de går rundt sammen og hygger sig. I går var der kun tre små angreb fra Cæsar, og de to af dem opstod, fordi de blev ophidsede af fremmede menneskers tilstedeværelse. Når de er bange, angriber de alt og alle i nærheden; både hinanden og mig.

Jeg er ret overbevist om, at Cæsar havde forelsket sig i den smukke gåsedame i vinduet, som han så kurtiserede og forsvarede sin ret til. Nu er "hun" væk, og han kan slappe af.