Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: kirill efter 06 Marts , 2013, 18:06

Titel: Hvem lægger æg, og hvilke æg
Indlæg af: kirill efter 06 Marts , 2013, 18:06
Hej

Vi startede ud sidste sommer med 4 forskellige racer, i dag der har vi 4 Favrolles, 2 Barnevelder, 3 Lutter og 2 Orpington, plus en Barnevelder hane.

Det har resulteret i 5 nye høns (af egen opdræt) af blandet race, et mix af det vi anskaffede sidste år.
De 5 høns som blev klækket i september, er også begyndt at give æg nu. Disse 5 høns er virkelig nogle blandingshøns, både hvad angår farve og størrelse.

Vi har i alt 16 høns, og får dagligt 6-7 æg, dette tal stiger hele tiden, efterhånden som de kommer i gang med at lægge æg.

Men nu er det så at jeg godt kunne tænke mig at finde ud af, hvem der giver æg, og hvem der giver hvilke æg.
Vi får æg i meget forskellige størrelser, alt fra 40 gram til 75 gram.

En mulighed var jo at sætte sig på en stol og kigge ind i redekassen en hel dag, og se hvem der lægger æg, og hvem der lægger hvilke æg, men det tillader min tid ikke rigtig.

Jeg har 3 "skruk-huse" med hver sin lille løbegård.
Kan jeg hver aften flytte en over i hvert af disse, og så lade dem går der alene i 1 døgn, og så næste aften bytte rundt, indtil alle lige har været på "single ferie" i et døgns tid?
Eller vil denne flytning evt. få dem til at holde op med at lægge æg?

Hilsen
Gert
Titel: Sv: Hvem lægger æg, og hvilke æg
Indlæg af: Helle K. efter 06 Marts , 2013, 18:12
Det synes jeg da vil være rigtig synd for hønerne - desuden kan du sagtens risikere, at sådan en flytning frem og tilbage samt isolation fra de andre kan stresse dem så meget, at de nogle af dem stopper med at lægge æg.

Brug din næste fridag med fint vejr på en stol ved redekasserne, som du selv foreslår - det er også så dejligt afstressende at sidde og kigge på sine fjer.
Titel: Sv: Hvem lægger æg, og hvilke æg
Indlæg af: hanemikkel efter 06 Marts , 2013, 18:15
Måske Kirill. Men man hører tit om folk der køber nye høns, som læger et eller to æg og derefter holder pause pga. flytningen.
Så hvis et æg er næsten færdigt inde i hønen, så bliver det nok også "sendt afsted".

Kan du evt stille skrukhuset tæt op ad de andre, så hønen stadig har kontakt?
Titel: Sv: Hvem lægger æg, og hvilke æg
Indlæg af: Fam. Hedegaard efter 06 Marts , 2013, 18:42
Ellers sæt kamera op i redekasserne og så kan du gennemgå filmen om aftenen    /o