Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: hønehuset efter 08 December , 2012, 20:53
-
Ja, altså vi har så for første gang nogen sinde slagte 2 hunner af vores moskusænder. De er fra foråret 2012. Nu ligger de her på vægten og vejer kun 1600gr. pr. stk. renset. Er det normalt?
Jeg er jo lidt bekymret for om de er underernæret? De ser ellers fine store og sunde ud og er i gang med at ligge æg og ruge. De har fri adgang til hvede i blandet ægligningspiller, majs og tørret ærter fra hønsne, stjæler en skålfuld kattepiller ca. 1 gang dagligt ::) Køkkenrester og fri adgang til 4000m2 have.
-
ja for mig er det helt normalt. Mine hunner er sjældent større, de går helt frit og lever hen over sommeren mest af hvad de kan finde i og omkring sø. De får tilskudsfoder, men jeg har ikke kunne lave dem meget større. Det er nok grunden at mange vælge anderacer hvor slagteforholdet mellem hunner og hanner er noget mindre
Rasmus
-
Vi har også slagtet vores første moskusænder i dag, 2 hunner a 1800 g og 2 hanner på 2800 og 3000 g, synes måske også hunnerne vejede lige i underkanten men dette måske forventeligt med moskus? Vores var fra tidlig sommer tror jeg.
-
Nå, py-ha, så ser det da heldigvis ikke ud til der er noget galt. Kunne heller ikke rigtig forstå hvad det dog skulle være. Vi har haft mange på besøg som alle har kommenteret hvor flotte blanke og store de er. Blev bare bekymret, fordi de pludslig er gået i ægligning og 1 er skruk og ligger på æg. De har ellers indtil vi vi sne i søndags gået ude dagen lang. men nu er de lukket ind i stalden, jeg er jo nervøs for deres futter fryser
-
de gange jeg har slagtet moskus damer, 5 - 6 måneder gamle har de vejet 1500-2000 gram. den dame der kom med sidste år sammen med alle andrikkerne vejede 2000 gram. og de første år var de små.
jeg tror også det nok kommer an på hvor store forældre dyrene er. de første moskus jeg fik var ret små, og blev bare ikke så store udvoksede.
nu har jeg fået nyt blod ind (nye andrikker) stort set hvert år og de har været større. så mine moskus er også blevet større. især hunnerne syntes jeg.
det er også meget afgørende om man slagter når de er 4 måneder eller 6 måneder. de tager meget vægt/kød de sidste par måneder. fik nemlig et år slagtet dem tidligt og der var de små. der var en hun helt nede på 1300g og andrik helt nede på 2300 g som den mindste. og de lå sidste år på 3000-3500 g som 6 måneder gamle. har lige fået slagtet i dag og der ligger den mindste på 2700 g og den største på godt 3100 g. altså er de en smule mindre i år af en eller anden grund. de to største var enda næsten 7 måneder gamle.
-
Det er så beroligende at høre de er nomal vægtige.
Har det noget at sige de sprøjter æg ud på denne årstid. Jeg tænker lidt på om de bruger energi og krudt på det?Kan det tærre på dem når de både skal holde varmen og danne æg?
De har fri adgang til mad, men er det mon det rigtige de får eller skal de have noget andet? ( se første inlæg)
-
Standard vægtene på Moskus er : andrik 4,5 kg. og and 3 kg. Det er så for levende dyr.
-
Hej Janni.
Der gav du mig svaret på mit spørgsmål i tråden om rueæg. Du fodrer gavmildt, men helt forkert på denne tid af året. De bør ikke få så mange proteiner som du giver dem med æglægningspiller, kattemad m.m.
Du forrykker æglægningen til en forkert tid på året, som ikke er gunstig i forhold til naturen hvor foderet er mere magert om vinteren.
Lige nu skal dyrene bruge krudtet (=fedtet) på at holde varmen, og du kan holde dem fede på hvede, som trods alt også indeholder proteiner.
mvh Steffen
-
Tak Lene og Steffen.
Ja, så giver mine nybegynder fejl jo pludselig svaret på hvorfor de sprøjter æg ud nu.
Skal de kun have fri afgang til hvede og vand? De får også hønseguf, vispumin og levertran 1 gang ugentligt ligesom hønsene og duerne, er det fint hvis de fortsætter med det?
Kan/skal de genoptage det hidtil tidligere foder til foråret eller er der noget jeg kan gøre bedre/anderledes for dem?
Steffen er det samme kost til gæssene eller der forskel, jeg synes nemlig ikke jeg kan hitte en ordenlig foderplan der skelner mellem forår og vinter. Jeg ved de elsker græs, men der er jo ikke den store næringsværdi i på denne årstid. De er jo væsentligt større end ænderne så jeg tænker om de har brug for mere krudt og vitaminer?
-
Ænder er grundlæggende proteinspisere, mens gæs er mere grøntspisende som kreaturer. Det vil sige, at ænderne i princippet behøver mere tilskud for at lægge æg og tage på i vægt, hvor gæssene kan græsse sig til det meste, men det kræver meget mere græs og forskelligt grønt end nogen af os kan give dem, så også gæssene skal have tilskud, når du vil have dem til at lægge æg. En fold med ænder bliver græsset let og der bliver store huller mellem tuer med tiden. En fold med gæs bliver klippet som en golfbane, bare med gåseklatter på.
Som vinterfoder er ren hvede med det ugentlige guf fint til både ænder og gæs.
mvh Steffen
-
Jeg starter mine gæslinger op med startfoder, dernæst får de så voksefoder blandet med korn.
Først når vi runder januar og slagtedyrene er væk, så begynder jeg at give æggepiller sammen med korn til avlsdyrene.
Husk på at nu er det koldt, så bruger de meget foder på at holde varmen (især hvis de er udenfor) og når vi nærmer os forår, så bruger de krudtet på hormonerne og det bliver de ihvertfald ikke bedre slagtedyr af.
Men der er en stor størrelses forskel på andrikker og ænder hos Moskus ænder. Men det kan jo også være at du har små ænder. Lidt ligesom store racer høns, meget nemt og hurtigt kan avles alt for små.