Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Lotus efter 01 December , 2012, 23:29

Titel: Få gæs til at bruge deres hus
Indlæg af: Lotus efter 01 December , 2012, 23:29
Hej
Jeg har 3 gæs, dansk landrace hvis jeg ikke tager fejl, de kom ud af deres æg engang sent i foråret.
De går ude på en 100x100m indhegning.

Hvordan får jeg dem til at bruge deres hus når det er koldt eller blæser?
De ser ud til at være tilfredse med at sove liggende eller stående.

Er de simpelthen for dumme til at gå ind i læ?
Titel: Sv: Få gæs til at bruge deres hus
Indlæg af: jes.l.h efter 01 December , 2012, 23:46
jeg tror ikke de er for dumme til og gå ind, men de mener nok ike selv de har brug for det. Alternativt kan du jo prøve og genne dem ind i huset om aftenen.
Titel: Sv: Få gæs til at bruge deres hus
Indlæg af: pilegaarden efter 02 December , 2012, 00:21
Jeg har 3 gråbrogede danske landgæs samt 2 lidt mindre grå gæs (som jeg har mistanke om stammer fra vilde gæs). De lever i og omkring en stor indhegnet dam.

Jeg ville helt sikkert ikke være i stand til at lokke dem i hus, for natten, hvis jeg prøvede.

De fleste gæs og ænder er ganske hårdføre og behøver ikke huse. De søger læ bag buske/træer eller i små fordybninger, eller hvad de nu kan finde.

Gæs er bestemt ikke dumme, på trods af hvad 'man' ellers siger.

 
Titel: Sv: Få gæs til at bruge deres hus
Indlæg af: Gåsepigen efter 02 December , 2012, 01:03
Gæssene har slet ikke brug for at gå i læ med det vejr, vi hidtil har haft. De tykke dun beskytter kroppen, og næb og fødder trækker de ind i dunene, hvis de fryser. De holder varmen helt forbløffende godt selv i hård frost.

I en voldsom snestorm kan de få brug for læ, og hvis de ikke selv søger det, kan det være fordi de er forvirrede pga. det hårde vejr.

De kan komme til at fryse, hvis de ikke kan holde fjerene rene og tørre. Fx. hvis de går udelukkende i vådt mudder og/eller ikke har mulighed for at bade.

Jeg var selv meget nervøs den første vinter, jeg havde gås. Han lå ude på fliserne i 15-20 graders frost, der lå sne på hans ryg, og da han rejste sig op, lød det, som om han var frosset lidt fast. Men både næb og fødder var dejligt varme, og han gad ikke være inde i varmen hos mig mere end et kvarter, før han stod foran døren og båttede. Da jeg åbnede, drønede han lykkelig ud og lagde sig til rette i sneen igen.

Ved hård og langvarig frost kan gæssenes fødder og især svanegæs' næb være i risikozonen for frostskader. God blodcirkulation forebygger forfrysninger, og et dagligt bad i håndvarmt vand giver god blodcirkulation.
Titel: Sv: Få gæs til at bruge deres hus
Indlæg af: Marita efter 02 December , 2012, 10:54
Jeg tror, det er et spørgsmål om tilvænning. Her har vi fem gæs, og alle fem går hen til døren til det rum, de sover i, så snart det begynder at blive mørkt. Så venter de på, jeg kommer og lukker døren op, hvorefter de går ind og sætter sig til rette for natten. Om dagen kan de - hvis de ønsker det - søge ly i et skur, men de er altså lukket inde om natten.  To af dyrene var næsten voksne, da vi fik dem for to måneder siden, men allerede første dag, de blev lukket sammen med de tre andre, fulgte de med de tre og stillede sig foran døren, til der blev åbnet.
Titel: Sv: Få gæs til at bruge deres hus
Indlæg af: Pjaltenborg efter 02 December , 2012, 23:31
Mine gæs går selv ind i deres gård når det bliver mørkt ...... men de bruger kun de 2 overdækkede områder når de ruger.