Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Marianne Vedel efter 27 November , 2012, 14:41

Titel: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: Marianne Vedel efter 27 November , 2012, 14:41
Vi har lige været en tur på besøg hos børnebørn, svigerdatter og søn, der bor i New Orleans, fantastisk ferie, god familiehygge, overdådigt vejr med sol, varme og blå himmel HVER dag, og mad i verdensklasse, god blues og fine shoppeture.
Anden søn og svigerdatter boede i vores hus og passede katte og høns.
Så kommer man hjem til regnvejr - fint så kan man da kende Danmark igen ;)
Begge kufferter "forsvundet" men kom dog et par dage senere, det har vi jo prøvet flere gange før, og de dukker som regel op.
Men det der virkelig fik tårerne frem, var oplysningen om, at man ved et uheld kun havde fået lukket 4 af 6 smuthuller en enkelt nat, og med forudsigeligt resultat. Ræven patruljerer helt sikkert hos os hver eneste nat.
On the bright side:
ingen af de gamle dyr fra bl.a. Frankrig og Holland er væk
97 p hønen er der stadig
der er trods alt 8 unghøner i gråstribet af rimelig kvalitet tilbage, men begge 93 p hønerne er væk
der er en enkelt araucana tilbage
de fleste af mine små sort-kobber og sort-sølv er i live.
Alle mine store maran i live.
Kalkunerne har det begge godt.

Jeg er selv ekstremt paranoid i forhold til ræven og ekstremt omhyggelig med at lukke, lukker og lyser efterfølgende på hvert eneste smuthul for at tjekke at de virkelig er lukkede, sætter hængelåsene i lås på dørene og i den dur.

Jeg er efterhånden ved at nå der til, hvor jeg bare ikke tør tage nogen steder, for jeg bliver så ked af det. Det er mig en gåde, at man kan lukke for 4 huller og glemme 2 ???

Og nej, jeg skældte ikke ud eller bebrejdede nogen, jeg får jo ikke noget ud af det andet end dårlig stemning. Men jeg er altså rigtig, rigtig ked af det.  <W <W <W
Jeg har også lovet nogle gråstribede høner væk, det løfte kan jeg ikke længere holde /d
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: Søren Roager efter 27 November , 2012, 14:49
Øv... Den er svær at tilgive :(
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: Helle K. efter 27 November , 2012, 14:52
Åh nej, åh nej Marianne *t <W
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: mcquolle efter 27 November , 2012, 15:10
Det var trist. Forstår dog ikke hvorfor man ikke aktivt prøver at bekæmpe rævene når man ved de er der. En god rævefælde fåes efterhånden til billige penge, og loven giver jo lov til bekæmpe den ved hønsehold året rundt....
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: Finn Jensen efter 27 November , 2012, 15:11
shit...
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: ina..... efter 27 November , 2012, 15:16
Det var sgu dårlige nyheder Marianne  *t

Jeg har udtænkt en plan, hvis jeg nogensinde får den ført ud i livet, men nu skal der altså være en lyskontakt til hver hønselem, som på ur tænder når det begynder at blive mørkt,så hønsene kan finde ind, og som tvangslukker når lemmen bliver lukket.
Hos dig ville der så være lys ved de to huse hvor der ikke var lukket, og det ville man opdage her i den mørke tid.
Man må sikre sig i hoved og rxx når man ikke selv er hjemme, og sommetider også når man selv er hjemme.
Godt du ikke mistede det hele /o
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: jes.l.h efter 27 November , 2012, 16:01
trist og høre. Men dejligt i trods alt havde en god ferie. Du må jo sige til hvis jeg skal finde en rævefælde eller noget til dig
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: Marianne Vedel efter 27 November , 2012, 16:14
Tak til jer for trøst, det er godt at have forum, hvor man kan dele glæder og sorger over høns, andre kikker jo opgivende, når man forsøger at forklare, at man er ked af sådan noget, "Det er jo bare høns".
Morten, jeg havde en fælde stående hele sidste sommer, fangede ingen ræve.
De der kender mig ved, at jeg er endda meget omhyggelig med mine høns og med at sørge for, at der er lukket. Somme tider er jeg vågnet om natten og kommet i tvivl, og så vil en vågen nattevandrer have set mig i pyjamas, morgenkåbe og røde træsko med en lygte i hånden, og indtil videre har der altid været lukket. Jeg ved dog med mig selv, at jeg lige så godt kan tjekke med det samme, for jeg kan alligevel ikke falde i søvn, så længe den tanke nager.

Nu har jeg lige gået og nusset rundt hos dem den sidste 1½ times tid, det bliver man da heldigvis i godt humør af. *p
Det er sjovt at se, hvordan kalkunerne, vimser om benene på mig, tydeligvis tilfredse med at den "rigtige" madmor er hjemme igen, de lægger hovedet på skrå og kikker på mig, mens de kommer med alle deres pludrelyde. Hønsene er også synligt glade for, at vi er "back to normal", de der ikke kender til høns vil sikkert synes, det lyder som nonsens, men vi med høns ved, at høns ganske bestemt kender deres mennesker og også føler glæde ved gensyn.
Din idé lyder god, Ina, gad vide hvordan man rent praktisk kunne udføre den?

Jeg håber, at dette uheld betyder, at min søn vil være mere omhyggelig næste gang, så er der da kommet noget godt ud af uheldet. *k
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: kristiank efter 27 November , 2012, 17:08
ikk dig og ræven igen marianne
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: hanemikkel efter 27 November , 2012, 17:49
Hvis du gerne vil af med ræven, kan du prøve at lade et smuthul stå åbent, men med en fælde der dækker hullet. Altså bruge dine høns som effektiv lokkemad. Det skal naturligvis gøres så det ikke kan lade sig gøre, at skubbe fælden til side.

Du må gerne få araucanaæg (sorte og vildtfarvede) af mig til foråret. Men det er ikke sikkert de er af god nok kvalitet til erstatning for dine.
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: Annette S. efter 27 November , 2012, 17:51
Åh nej altså  *t *t *t
Titel: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: Dorte K efter 27 November , 2012, 18:04
Øv for pokker, Marianne, det var ærgerligt!! Sig til hvis der er noget jeg kan gøre!!?
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: Linda Andreasen efter 27 November , 2012, 18:13
Tror da vist, vi snart skal ha` lidt trøste kaffe sammen.
  !sj   *t
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: mcquolle efter 27 November , 2012, 18:52
Synes hanemikkels idé lyder til at være ret god. Hvis det er en trådfælde skal der drysses et læg halm i bunden...
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: Tanja S.B. efter 27 November , 2012, 20:54
Åh nej, Marianne! Utroligt ærgeligt! *t

Jeg er vanvittigt glad for mine automatiske hønselemme, men det er jo noget af en udskrivning til 6 smuthuller. Jeg har trods alt kun investeret i 3...

Det var trist. Forstår dog ikke hvorfor man ikke aktivt prøver at bekæmpe rævene når man ved de er der. En god rævefælde fåes efterhånden til billige penge, og loven giver jo lov til bekæmpe den ved hønsehold året rundt....

Og når den ene ræv er væk, så flytter en ny ind...
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: ina..... efter 27 November , 2012, 21:26
Min mand siger, det er såre simpelt, koster meget lidt, og vil fungerer, kan køre på solceller, så det ikke koster strøm, jeg skal se om jeg kan få en tegning ud af ham  /o
Titel: Sv: Dejlig ferie med en lidt trist afslutning
Indlæg af: mcquolle efter 27 November , 2012, 21:27
Er godt klar over man ikke kan udrydde rævene, men man kan gøre sit til at de ikke lærer at man har et spisekammer i baghaven. Hvis først ræven har rutinen med at tjekke hønsehusene så bliver den ved OG den lærer sine hvalpe det.